Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler K I/S, der ved en anmeldelse i januar 1992 ønskede at blive optaget i handelsregistrets afdeling C. Interessentskabet bestod af fire anpartsselskaber, der hver var stiftet med en indskudskapital på 80.000 kr. Ved anmeldelsen var interessentskabets egen indskudskapital angivet til 0 kr., og det blev oplyst, at medlemmerne hæftede solidarisk og ubegrænset, dog således at interessenterne var selskaber med begrænset ansvar.
Politimesteren i Helsingør nægtede i marts 1992 at registrere selskabet. Begrundelsen for afslaget var en analogi til Firmaloven § 20, jf. Firmaloven § 19. Politimesteren fastholdt senere, at et firma, der anmeldes i afdeling C, skal have både en bestyrelse og en vis form for kapital. Da K I/S hverken havde en bestyrelse (ledelsen bestod af to direktører) eller en indskudt kapital i selve interessentskabet, mente myndigheden ikke, at betingelserne for registrering var opfyldt.
Interessentskabet var stiftet med det formål at drive handel med modetøj. De fire deltagende anpartsselskaber havde indgået en aftale, hvoraf det fremgik, at den daglige ledelse skulle forestås af en direktør, mens den administrative ledelse blev varetaget af et eksternt aktieselskab via en management-aftale.
I forhold til tegningsregler og ledelse fremgik følgende af interessentskabskontrakten:
"Overfor trediemand er såvel direktør B som direktør C bemyndiget til hver for sig at forpligt interessentskabet. I det indbyrdes forhold er interessentskabernes repræsentanter enige om, at de hver for sig kan foretage dispositioner, der tjener til sikring af interessentskabets fortsatte, uforandrede drift..."
Klagerens advokat argumenterede for, at der i dansk ret ikke findes krav om, at et interessentskab skal have en bestyrelse eller en specifik indskudskapital. Advokaten henviste til, at det er almindeligt anerkendt i selskabsretlig teori, at interessentskaber kan bestå af selskaber med begrænset ansvar. Han påpegede desuden, at selv anpartsselskaber ikke har krav om en bestyrelse, hvorfor det ville være inkonsistent at kræve det af et interessentskab.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev hørt i sagen og udtrykte tvivl om, hvorvidt der reelt var tale om et interessentskab eller et selskab med begrænset ansvar. Styrelsen bemærkede også, at de fire anpartsselskaber bag interessentskabet tilsyneladende havde tabt deres egenkapital, og at der var uklarhed om, hvem der reelt drev virksomheden jf. Firmaloven § 8.
Handelsregistret er opdelt i afdelinger, hvor afdeling C er beregnet til selskaber med begrænset ansvar. For interessentskaber gælder særlige regler, når alle deltagere er kapitalselskaber. Relevante cirkulærer fastlægger rammerne for denne registrering:
| Myndighedskrav ifølge cirkulære | Beskrivelse |
|---|---|
| Registreringssted | Skal ske i Afdeling C, når alle deltagere har begrænset ansvar. |
| Ledelseskrav | Hvis ingen bestyrelse findes, skal anmeldelsen angive, hvem der tegner firmaet. |
| Navngivning | Kan benytte betegnelsen "I/S" uanset registrering i Afdeling C. |
| Hæftelsesoplysninger | Det skal fremgå tydeligt, hvem de ansvarlige deltagere er. |
Erhvervsankenævnet ophævede politimesterens afgørelse og hjemviste sagen til fortsat behandling. Nævnet fastslog indledningsvis, at interessentskabers retsforhold ikke er udtømmende reguleret i lovgivningen, men må udledes af retspraksis og almindelige selskabsretlige grundsætninger.
Nævnet vurderede, at der hverken i teori eller praksis er belæg for at kræve, at et interessentskab skal have en bestyrelse eller en bestemt indskudskapital, uanset om deltagerne er selskaber med begrænset ansvar. Vedrørende anvendelsen af Firmaloven § 20, jf. Firmaloven § 19, udtalte nævnet:
"Henvisningen i § 20 til bestemmelsen i § 19 om angivelse af aktiekapitalens størrelse og bestyrelsens sammensætning kan ikke i sig selv begrunde et krav om, at ethvert anmeldt selskab skal have en indskudskapital eller en bestyrelse, men henvisningen må forstås således, at disse forhold skal oplyses, hvor der efter de for selskabet iøvrigt gældende regler skal være en indskudskapital og/eller en bestyrelse."
Da der ikke findes regler for interessentskaber, der påbyder disse ledelsesorganer eller kapitalindskud, havde politimesteren ikke hjemmel til at nægte registrering alene på dette grundlag. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde rejst andre tvivlsspørgsmål (herunder om virksomhedens reelle drift og navngivning jf. Firmaloven § 9), som politimesteren ikke havde taget stilling til i første omgang, blev sagen sendt tilbage til fornyet vurdering hos den lokale registreringsmyndighed.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenVandsektortilsynet fører tilsyn med, at vandselskaber opfylder reglerne for deltagelse i tilknyttet virksomhed.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
ErhvervsministerietLovforslaget, benævnt 'Kontrolpakken', har til formål at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet og fremme et ansvarligt erhvervsliv. Dette opnås gennem en markant skærpelse af kontrollen på selskabs- og regnskabsområdet, en styrkelse af tilsynet med revisorer samt indførelse af gebyrfinansiering for hvidvasktilsynet med revisorer og ejendomsmæglere.
Vandsektortilsynet fører tilsyn med, at vandselskaber indgår aftaler på markedsvilkår.
Erhvervsminister Morten Bødskov nedsætter et nyt udvalg, der skal lave anbefalinger til god ledelse for demokratiske virksomheder. Anbefalingerne skal bl.a. hjælpe demokratiske virksomheder med at håndtere en række forhold omkring medlemsdemokrati og ledelse, der er specifikke for demokratiske virksomheder.
Lovforslaget ændrer Erhvervsstyrelsens rolle fra at foretage stikprøvevise 'undersøgelser' til at føre en mere proaktiv, risikobaseret og digital 'kontrol' med virksomheders årsrapporter.
Der indføres en række nye værktøjer til at bekæmpe selskabssvindel, især brugen af stråmænd og fiktive adresser.
Lovforslaget styrker revisorernes rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant.
Der indføres en ny permanent hjemmel til at opkræve gebyrer til at finansiere Erhvervsstyrelsens omkostninger forbundet med hvidvasktilsynet.
Loven har forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte dele.
| Del af loven | Ikrafttrædelsesdato |
|---|---|
| Generel ikrafttrædelse (bl.a. dele af årsregnskabsloven og revisorloven) | 1. juli 2020 |
| Ændringer i selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder | 1. januar 2021 |
| Gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn | 1. januar 2021 |
| Pligt til indberetning af nettoomsætning | For årsrapporter indsendt efter 1. januar 2021 |
| Pligt til opbevaring af selskabsdokumenter | For dokumenter udarbejdet i regnskabsår, der starter 1. januar 2021 eller senere |
Dette lovforslag udmønter en del af »Aftale om en styrket skattekontrol – etape 3« og har til formål at indføre hårdere ...
Læs mere
Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af **X under konkurs** (konkursboet) mod selskabets tidligere eneaktionær og d...
Læs mereKendelse om konkurskarantæne: Groft uforsvarlig forretningsførelse ved udlån af midler efter konkursbegæring
