Skønsmæssig fastsættelse af kørselsfradrag for hundekennel

For at et kørselsregnskab kan lægges til grund for fordelingen af udgifter mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, skal det efter praksis være ført dagligt med angivelse af:

• dato for kørslen
• kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning
• fordelingen af dagens kørsel mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
• bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Klagerens kørselsregnskab opfyldte ikke disse betingelser, da der manglede oplysninger om kilometertællerens udvisende ved daglig kørsel, fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, og tilstrækkelig dokumentation for bestemmelsessteder. Regnskabet var derfor tilsidesat.

Da klageren ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort eller dokumenteret, at skatteankenævnets skøn over erhvervsmæssig kørsel var fejlagtigt eller åbenbart urimeligt, blev afgørelsen stadfæstet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde godtgjort, at designer møblerne (Kogle 60 og 2 Wegner Ox stole) var private ejendele, da der manglede dokumentation for anskaffelse. Vedrørende bruttoavancen fandt nævnet, at SKATs skøn på 30 % var berettiget på grund af manglende dokumentation for anskaffelsesudgifter og et utilstrækkeligt regnskabsmateriale. Nævnet afviste at sammenligne med efterfølgende års regnskabsresultater eller branchetal, da virksomheden i 2010 var uregistreret, og en del af varerne var hælervarer. For kørselsudgifter fandt nævnet, at det efterkonstruerede kørselsregnskab ikke levede op til kravene, og at der ikke var belæg for at ændre SKATs skøn på 10.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at virksomhedens resultat skulle nedsættes med yderligere 244.500 kr. Dette svarede til en nedsættelse af omsætningen med avancen ved salg af de private aktiver (Kogle og Wegner Ox) på 44.500 kr., en nedsættelse af bruttoavancen til 10 % (medførende en nedsættelse af overskuddet med 190.000 kr.), og et yderligere fradrag for kørselsudgifter på 10.000 kr. (i alt 20.000 kr.).

Klageren argumenterede for, at SKATs skøn på 30 % bruttoavance var ubegrundet og ikke henså til regnskaber for efterfølgende år (10,37 % i 2011 og 12,23 % i 2012) eller udtalelser fra lignende virksomheder i branchen (15-20 % ifølge [virksomhed4]). Klageren fastholdt, at de omhandlede møbler var private ejendele, der havde indgået i den almindelige møblering på hans bopæl, og fremlagde billeddokumentation. Vedrørende kørselsudgifter mente klageren, at den opnåede omsætning måtte have medført mere kørsel end skønnet, og at der var påvist væsentlig mere kørsel i efterfølgende år.