Afslag på livsforsikring til hest: Uenighed om grov uagtsomhed ved fravalg af hospitalsindlæggelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Concordia Forsikring vedrørende udbetaling af livsforsikring for en hest, der blev aflivet efter et sygdomsforløb med koliklignende symptomer.

Sagens Forløb

Den 5. september 2024 blev klagerens hest tilset af en dyrlæge (dyrlæge1) på grund af feber og sløjhed. Dyrlægen anbefalede indlæggelse på et hestehospital på grund af mistanke om begyndende tyndtarmskolik.

Klageren ønskede dog i første omgang at forsøge behandling hjemme. Ifølge dyrlægens journal var dette "dyrevelfærdsmæssigt kunne forsvares". Hesten viste tegn på bedring under dyrlægens besøg, og der blev aftalt hjemmebehandling med overvågning.

Dagen efter, den 6. september 2024, var hestens tilstand forværret, og en anden dyrlæge (dyrlæge2) måtte aflive hesten, da den var i septisk shock og ikke kunne reddes.

Parternes Argumenter

Selskabets påstande

Concordia Forsikring afviste at udbetale erstatning fra livsforsikringen med følgende begrundelser:

• Klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at følge dyrlæge1's klare anbefaling om hospitalsindlæggelse.
• Ved at fravælge indlæggelse har klageren tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt i henhold til forsikringsbetingelserne og Forsikringsaftaleloven.
• Klageren indhentede ikke selskabets forhåndsgodkendelse til aflivning og fratog selskabet muligheden for at kræve en obduktion.

Klagerens påstande

Klageren afviste selskabets afgørelse og argumenterede for, at:

• Beslutningen om hjemmebehandling blev truffet i samråd med dyrlægen og blev anset for forsvarlig.
• Dyrlægen ændrede sin anbefaling, efter en laktatmåling viste bedring.
• Hestens symptomer var i starten ikke så alvorlige, som selskabet fremstiller dem, og diagnosen var usikker (muligvis solstik).
• Hun fulgte alle dyrlægens anvisninger om pleje og overvågning og handlede ikke groft uagtsomt.

Ankenævnet giver klageren medhold.

Selskabet, Concordia Forsikring, skal anerkende, at klageren ikke har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved grov uagtsomhed. Selskabet skal derfor genoptage sagsbehandlingen og yde dødsfaldsdækning i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Erstatningen skal forrentes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnets Begrundelse

Nævnet fastslår, at sagens kerne er, om klagerens fravalg af hospitalsindlæggelse den 5/9 2024 udgør grov uagtsomhed, som kan medføre bortfald af erstatning efter Forsikringsaftaleloven § 52, stk. 2. Nævnet finder, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren har handlet groft uagtsomt.

Nævnet lægger vægt på følgende punkter:

• Det fremgår af dyrlæge1's attest, at selvom indlæggelse var anbefalet, kunne behandling i hjemmet på daværende tidspunkt forsvares dyrevelfærdsmæssigt. Dette skyldtes dels en negativ ventrikelskylning og dels, at hesten blev klinisk bedre i løbet af de to timer, undersøgelsen varede.
• Forsikringsbetingelserne indeholder ikke et specifikt krav om, at dyrlægebehandling skal foregå på et hestehospital.
• Klageren handlede ansvarligt ved at følge dyrlægens anvisninger om hjemmebehandling, være i løbende kontakt via sms og efterfølgende følge anbefalingen om at arrangere et nyt dyrlægebesøg den 6/9 2024.
• Det kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed konkluderes, at en indlæggelse den 5/9 2024 ville have forhindret, at hesten måtte aflives dagen efter. Selskabet har ikke redegjort for, hvilken specifik behandling på hospitalet der kunne have ændret udfaldet.
• Dyrlæge1 diagnosticerede ikke entydigt hesten med kolik den 5/9 2024, men noterede, at feberen også kunne skyldes solstik.

Selskabets argument om, at de ikke fik mulighed for at foretage en obduktion, kan ikke føre til et andet resultat. På baggrund af ovenstående skal selskabet anerkende dækning.