Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler en klage over Sønderhald Kommunes afgørelse af 10. december 2003, som blev meddelt den 11. december 2003, om pålæg af forblivelsespligt til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. (herefter benævnt kraftvarmeværket). Klageren indbragte oprindeligt sagen for Energitilsynet den 20. juli 2009, men tilsynet fandt ikke, at det havde kompetence til at behandle henvendelsen, og at klageren ikke var part i tilsynets generelle tilsynssag om tariferingen i kraftvarmeværket. Klagen indeholdt ni specifikke punkter, herunder spørgsmålet om forblivelsespligtens gyldighed, da værket angiveligt ikke havde udarbejdet et projektforslag. Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse den 5. januar 2011, men udskilte spørgsmålet om forblivelsespligt til særskilt behandling.

Sønderhald Kommune pålagde i 2003 forblivelsespligt for en række ejendomme, herunder den ejendom, som klageren købte i 2005. Afgørelsen, der blev sendt til de berørte grundejere den 11. december 2003, informerede om, at eksisterende bebyggelse skulle forblive tilsluttet, og at ejerne var forpligtet til at betale årlige faste bidrag, men ikke til at aftage fjernvarme. Kommunen meddelte, at forblivelsespligten ville blive tinglyst, og at afgørelsen var truffet med hjemmel i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11, stk. 1. Klagevejledningen angav en klagefrist på fire uger til Energistyrelsen via kommunen.

Kommunen modtog flere klager over afgørelsen og videresendte dem til Energiklagenævnet den 23. januar 2004. Baggrunden for pålægget om forblivelsespligt var kraftvarmeværkets anmodning, begrundet i en forventet væsentlig forringelse af værkets fremtidige økonomi ved udmeldinger. En økonomisk konsekvensberegning viste stigende faste omkostninger for de tilbageværende forbrugere ved udmeldelser. Kommunen havde principgodkendt forblivelsespligten og sendt projektet i høring, før byrådet endeligt godkendte det den 10. december 2003.

Randers Kommune (tidligere Sønderhald Kommune) fastholdt afgørelsen om forblivelsespligt og oplyste, at Energiklagenævnet allerede i 2004 havde behandlet og stadfæstet lignende klager over Sønderhald Kommunes afgørelse. Forblivelsespligten var desuden tinglyst på ejendommen den 18. marts 2005, før klageren købte den.

Klageren anførte, at der ikke var udarbejdet et projektforslag om forblivelsespligt, at Randers Kommunes administrative behandling af sagen manglede fyldestgørende begrundelse, og at kommunen ikke havde oplyst, hvem der var fritaget for forblivelsespligt. Klageren henviste desuden til sin oprindelige klage af 20. juli 2009 til Energitilsynet, hvor der blev anmodet om en undersøgelse af, hvorvidt forblivelsespligten var indført i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven.

Retsgrundlaget for sagen var den dagældende Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (nr. 581 af 22. juni 2000), som var gældende fra 1. juli 2000 til 15. oktober 2006. Denne bekendtgørelse indeholdt regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt, krav til projektforslag, høring af grundejere, meddelelse af afgørelser og klageadgang til Energiklagenævnet med en frist på fire uger. Energiklagenævnet havde tidligere stadfæstet Sønderhald Kommunes afgørelse af 10. december 2003 i syv lignende sager, idet nævnet fandt, at kommunen havde fulgt reglerne i varmeforsyningsloven og tilslutningsbekendtgørelsen. Fire af disse sager verserer stadig ved domstolene.

Energiklagenævnet afviste klagen over Sønderhald Kommunes afgørelse om forblivelsespligt til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk, da klagefristen var overskredet.

Klagefristens overskridelse

Sønderhald Kommunes afgørelse af 10. december 2003 blev meddelt den 11. december 2003. Energiklagenævnet lagde til grund, at afgørelsen var de berørte grundejere i hænde senest den 12. december 2003. I henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 2 var klagefristen fire uger fra meddelelsesdatoen, hvilket betød, at fristen udløb mandag den 5. januar 2004. Klageren indgav først sin klage til Energitilsynet den 20. juli 2009, hvilket svarer til en overskridelse af klagefristen på cirka 5½ år. Selvom Energitilsynet burde have videresendt klagen til Randers Kommune i medfør af Forvaltningsloven § 7, stk. 2, ændrer dette ikke ved den forlængede klagefrist.

Suspension af klagefristen

Energiklagenævnet vurderede, om klagefristen kunne suspenderes på grund af mangelfuld klagevejledning eller alvorlige begrundelsesmangler i kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse af 10. december 2003 indeholdt en klagevejledning, der angav, at klagen skulle indgives til kommunen inden fire uger, hvorefter den ville blive videresendt til Energistyrelsen. Selvom den korrekte klageinstans var Energiklagenævnet, fandt nævnet ikke, at klagevejledningen var så ufyldestgørende, at den kunne medføre en suspension af klagefristen. Dette skyldtes, at kommunen korrekt havde oplyst, hvor og inden for hvilken frist klagen skulle indgives, og at Energistyrelsen i givet fald ville have videresendt sagen til Energiklagenævnet i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

For så vidt angår begrundelsen for Sønderhald Kommunes afgørelse, bemærkede Energiklagenævnet, at afgørelsen henviste til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11, stk. 1 og indeholdt en angivelse af de hovedhensyn, der havde været bestemmende for kommunens skønsudøvelse, herunder at varmeværkets fremtidige økonomi ville blive væsentligt forringet ved udmeldinger. Nævnet fandt derfor ikke, at afgørelsen led af alvorlige begrundelsesmangler, der kunne medføre en suspension af klagefristen i 5½ år. Nævnet lagde desuden vægt på længden af overskridelsen, at klageren først indbragte sagen ca. 3½ år efter købet af ejendommen, og at forblivelsespligten var tinglyst på ejendommen, før klageren købte den, hvilket betød, at klageren var bekendt med dens eksistens. Energiklagenævnet fandt heller ikke, at der forelå særlige undskyldelige omstændigheder, der kunne føre til en oprejsningsbevilling.

Mulig genoptagelse og dispensation

Energiklagenævnet oplyste, at der verserer en retssag vedrørende nævnets tidligere afgørelser af 10. december 2004 om stadfæstelse af Sønderhald Kommunes afgørelse. Hvis nævnet ikke får medhold i denne sag ved domstolene, vil nævnet overveje, om dette forhold skal have betydning for klagerens sag, herunder i form af en eventuel genoptagelse. Nævnet informerede desuden om muligheden for, at en kommune i særlige tilfælde kan meddele dispensation fra en pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, hvis betingelserne er opfyldt. En sådan ansøgning skal indgives til kommunen, og en kommunal afgørelse herom kan påklages til Energiklagenævnet.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er truffet af Energiklagenævnets formand og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter Varmeforsyningsloven skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Lignende afgørelser