Energiklagenævnets afgørelse vedrørende forblivelsespligt til Fur Kraftvarmeværk

Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Skive Kommunes afgørelse af 20. december 2012, som fastholdt en tidligere afgørelse fra Sundsøre Kommune af 23. februar 2006 om pålæg af forblivelsespligt til Fur Kraftvarmeværk A.m.b.a. for klagers ejendom.

Klager erhvervede ejendommen på tvangsauktion i september 2003. Ejendommen, der tidligere var opvarmet med fjernvarme, havde fået afbrudt forsyningen af værket på grund af den tidligere ejers misligholdelse. Klager afviste værkets tilbud om reetablering af stikledninger og betalte ikke faste afgifter.

Projektforslag og indsigelser

I august 2005 ansøgte værket Sundsøre Kommune om pålæg af forblivelsespligt for ejendomme, der allerede var tilsluttet. Klagers ejendom var omfattet af dette forslag. Klager gjorde indsigelse i september 2005 og anførte, at ejendommen ikke var tilsluttet, at forpligtelsen var personlig, og at klager ikke havde set den tidligere aftale. Klager anmodede desuden værket om at fjerne stikledningerne.

Kommunens oprindelige afgørelse og klageforløb

Sundsøre Kommune godkendte projektforslaget og pålagde forblivelsespligt i februar 2006. Denne afgørelse blev påklaget af ti andre grundejere, men ikke af klager. Energiklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse for disse sager i december 2007, selvom begrundelsen var mangelfuld, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

I juni 2010 stævnede værket klager ved Retten i Viborg for manglende betaling af tilslutnings- og acontobidrag.

Genoptagelsesanmodninger og hjemvisning

I april 2011 anmodede klager Skive Kommune om at aflyse tinglysningen af forblivelsespligten, idet klager hævdede aldrig at have modtaget kommunens afgørelse fra 2006. Kommunen afviste anmodningen. Klager anmodede herefter Energiklagenævnet om genoptagelse af nævnets afgørelse fra 2007. Nævnet videresendte sagen til Skive Kommune som rette myndighed, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2, da klagers ejendom ikke tidligere var behandlet.

Skive Kommune afslog i oktober 2011 at genoptage sagen. Denne afgørelse blev påklaget til Energiklagenævnet, som i marts 2012 ophævede kommunens afslag og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse fra 2006 led af en alvorlig begrundelsesmangel, da klagers konkrete indsigelser ikke var behandlet. Kommunen skulle vurdere, om klagers ejendom var tilsluttet værket og dermed omfattet af projektforslaget.

Skive Kommunes fornyede afgørelse og domstolsprøvelse

Skive Kommune traf fornyet afgørelse den 20. december 2012, hvor kommunen opretholdt pålægget om forblivelsespligt. Samtidig afsagde Retten i Viborg dom i værkets stævning mod klager den 10. januar 2013. Retten fandt, at klager ikke var forpligtet til at betale ydelser ved erhvervelsen af ejendommen, men at klager var forpligtet til at betale gældende afgifter fra den 23. februar 2006, da kommunen havde truffet beslutning om forblivelsespligt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1, nr. 1. Klager blev dømt til at betale 32.791 kr. plus renter. Dommen er anket til Vestre Landsret.

Klager påklagede Skive Kommunes afgørelse af 20. december 2012 til Energiklagenævnet den 17. januar 2013.

Klagers synspunkter

Klager gjorde gældende, at Skive Kommunes afgørelse af 20. december 2012 hvilede på et urigtigt grundlag, og at betingelserne for at pålægge forblivelsespligt ikke var opfyldt. Klager anførte blandt andet:

• Kommunen lagde fejlagtigt til grund, at klager burde have haft viden om stikledninger.
• Klager modtog aldrig den oprindelige afgørelse fra 2006, hvilket gør den ugyldig.
• Ejendommen var ikke forsynet med fjernvarme, da forsyningen var afbrudt af værket selv, og klager havde ikke indgået en aftale om aftagepligt. En forudsætning for forblivelsespligt er, at ejendommen er tilsluttet.
• Vejledningen til tilslutningsbekendtgørelsen indebærer, at der ikke er grundlag for forblivelsespligt, hvis en kontrakt er opsagt, og forsyningen ophørt, især når værket selv har afbrudt forsyningen.
• Retten i Viborgs doms antagelse om fysisk tilslutning er forkert.
• Kommunen har ikke forholdt sig til, at omstilling til kollektiv varmeforsyning ville være uforholdsmæssigt bekostelig for en ejendom med elvarme, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1.
• De nye regler i forbrugeraftaleloven om korte opsigelsesvarsler udhuler kommunens mulighed for at pålægge forblivelsespligt, og da der ikke foreligger en varmeleveringsaftale med klager, bør klager ikke være omfattet.
• Afgørelsen af 23. februar 2006 var ugyldig, og forblivelsespligten kunne tidligst få virkning fra afgørelsen af 20. december 2012.

Energiklagenævnet har behandlet klagen over Skive Kommunes afgørelser af 23. februar 2006 og 20. december 2012 vedrørende pålæg af forblivelsespligt for klagers ejendom.

Nævnet lagde til grund, at den dagældende Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (nr. 581 af 22. juni 2000) var gældende. Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11, stk. 1 kan en kommune pålægge forblivelsespligt for en ejendom, der allerede forsynes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Fortolkning af "allerede forsynes"

Energiklagenævnet fortolkede kravet om, at en ejendom "allerede forsynes", således at der på tidspunktet for pålæggelse af forblivelsespligt skal foreligge en bindende kontrakt, der forpligter ejendommens ejer til at aftage varme fra forsyningsanlægget, eller at ejeren på andet grundlag er forpligtet til at aftage varme.

Rettens dom som grundlag

Nævnet lagde vægt på Retten i Viborgs dom af 10. januar 2013. Af dommen fremgik det, at det ikke var sandsynliggjort, at klager havde kendskab til den aftale, der var indgået mellem den tidligere ejer og værket i 1995. Dommen fastslog endvidere, at klager ved erhvervelsen af ejendommen ikke blev andelshaver eller på andet grundlag blev forpligtet til at betale ydelser til værket.

Konklusion

På baggrund af Retten i Viborgs dom konkluderede Energiklagenævnet, at klager på tidspunktet for pålæggelse af forblivelsespligten ikke var kontraktsretligt tilsluttet værket. Derfor kunne klagers ejendom ikke pålægges forblivelsespligt ved kommunens afgørelse af 23. februar 2006.

Nævnet bemærkede desuden, at det projektforslag, som kommunen havde godkendt, udelukkende omhandlede forblivelsespligt for ejendomme, der allerede var forsynet med fjernvarme. Klagers ejendom kunne derfor heller ikke anses for at være blevet pålagt tilslutningspligt med en given frist for tilslutning, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 10, stk. 1.

Afgørelse

Energiklagenævnet ophævede Skive Kommunes afgørelser af 23. februar 2006 og 20. december 2012. Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.