Manglende kaskoforsikring trods registreringsattest med kasko - Codan Forsikring A/S

Finansielle forhold

Klageren har betalt følgende præmier for ansvarsforsikring:

Selskabet har oplyst, at prisen for en forsikring med kasko ville have været 14.891 kr. med en selvrisiko på 6.010 kr. (som senere er blevet indekseret).

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet har gennemgået sagen og finder ikke grundlag for at ændre selskabets vurdering.

Ankenævnet lægger vægt på, at selvom Motorregistret den 16. april 2020 meddelte selskabet, at klageren havde indregistreret sin bil med "Forsikringstype: Ansvar med kasko", er denne bekræftelse fra Motorregistret ikke en forsikringspolice. Den angiver alene den forsikringstype, der er anmodet om, og kan ikke danne grundlag for klagerens ret over for selskabet med hensyn til dækning.

Det fremgår tydeligt af selskabets brev af 7. november 2021 og den medfølgende police, at forsikringen kun dækkede ansvar, og at kaskoskader ikke var dækket. Brevet opfordrede desuden klageren til at læse materialet grundigt igennem for at sikre, at alt var, som det skulle være. Klageren har selv erkendt, at han modtog disse dokumenter, men valgte ikke at gennemgå policen.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabet for at kræve, at klageren betaler præmie for kaskodækning med tilbagevirkende kraft som forudsætning for at få dækket kaskoskaden. Selskabets tilbud om at tilføje kasko med tilbagevirkende kraft til den pris, der ville have været gældende fra start (14.891 kr. årligt med en selvrisiko på 6.010 kr.), anses for at være rimeligt og i overensstemmelse med den aftale, selskabet havde med bilforhandleren. Klagerens afvisning af dette tilbud ændrer ikke på selskabets ret til at kræve betaling for den dækning, der ønskes.

Det faktum, at klageren senere har fundet en billigere kaskoforsikring hos et andet selskab, ændrer ikke på, at den pris, klageren har betalt til Codan, var for en ansvarsforsikring, som anført i policen og betalt af klageren. Nævnet har også lagt vægt på, at selskabet opkrævede en præmie, der svarede til den præmie, selskabet ville have opkrævet, hvis selskabet havde tegnet kaskoforsikringen i 2020 i henhold til aftalen med bilforhandleren, som ønsket af klageren.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren anførte desuden, at Alka Forsikrings rådgiver ikke havde opfyldt sit rådgiveransvar og ikke havde handlet i overensstemmelse med reglerne for God skik og Brug jf. § 20, stk. 2. Hun mente, at rådgiveren burde have vejledt hende om, at der slet ikke var kasko på bilen, og informeret om konsekvenserne af hendes valg, især da det var en leaset bil af høj værdi. Klageren ønskede, at Alka Forsikring skulle anerkende en fejl og dække reparationsudgiften på kr. 163.867,39.

Alka Forsikring fastholdt, at klageren bevidst havde fravalgt kaskoforsikring. Selskabet henviste til en optaget telefonsamtale fra 28. juli 2023, hvor klageren på direkte spørgsmål fra rådgiveren afviste behov for kasko. Dette blev også noteret i selskabets log. Selskabet fremhævede, at den fremsendte police af 28. juli 2023 tydeligt angav, at forsikringen ikke omfattede kasko, og at klageren var blevet opfordret til at kontrollere oplysningerne. Alka Forsikring argumenterede, at de ikke kan tvinge kunder til at tegne dækninger, de ikke ønsker, og at de ikke er ansvarlige for aftaler mellem klageren og leasingselskabet. Selskabet afviste desuden klagerens påstand om ikke at have modtaget rykkere for præmiebetaling, idet logfiler viste, at rykkerskrivelser var sendt og åbnet, hvilket i sidste ende førte til opsigelse af ansvarsforsikringen.