Afvisning af tvist om ejerskab til skuffeselskaber bag russisk bank grundet strid mod lov og ærbarhed

Sagen omhandlede en kompleks tvist vedrørende det reelle ejerskab af to danske kommanditselskaber, Linelund Trade K/S og Ballerup Trade K/S. Disse selskaber fungerede som holdingselskaber i en uigennemskuelig selskabskonstruktion, der via selskaber på Cypern, Belize, De Britiske Jomfruøer og Seychellerne ultimativt angiveligt ejede den russiske bank, Aspect Bank.

Selskaberne havde ingen reel økonomisk aktivitet i Danmark, men tvisten handlede om retten til at kontrollere banken gennem disse selskaber. Konflikten udspillede sig mellem på den ene side sagsøgeren D, og på den anden side en gruppe russiske statsborgere (A, B og C), der hævdede at være de reelle ejere.

De modstridende påstande og beviser

Sagens kerne var eksistensen af modstridende "nominee-aftaler" (Deeds of Trust), som skulle skjule de virkelige ejere:

• Sagsøgte (A, B, C's side): Fremlagde aftaler, der viste, at ejerskabet blev holdt på vegne af selskabet Lotaso, som de ejede.
• Sagsøger (D's side): Fremlagde andre aftaler, der viste, at selskaberne blev holdt på vegne af D personligt.

Der var desuden foretaget en række registreringer og omregistreringer i Erhvervsstyrelsen af direktører og ejere, som parterne gensidigt beskyldte hinanden for at være uretmæssige. Erhvervsstyrelsen havde til sidst spærret for ændringer og henvist sagen til domstolene.

Rettens vurdering

Sø- og Handelsretten valgte af egen drift at vurdere, om sagen overhovedet kunne behandles. Retten fandt, at formålet med konstruktionen udelukkende var at skjule ejerskabet over for russiske myndigheder og omgå regler.

Retten udtalte: "Det skriftlige materiale i sagen viser, at der er udfoldet så store bestræbelser på at skjule det reelle ejerskab af de to kommanditselskaber [...] at der på ingen måde kan opnås nogen sikker afgørelse om reelt ejerskab..."

Retten bemærkede desuden sammenfald med strukturer kendt fra internationale hvidvaskskandaler. Da beviserne (nominee-aftalerne) var konstrueret til at vildlede, og selve formålet med selskaberne var sløring, fandt retten, at en domstolsprøvelse ville stride mod lov og ærbarhed.

Retten afviste sagerne (både hovedsagen og adcitationssagen) fra domstolene.

Afgørelsen blev truffet med henvisning til Danske Lov 5-1-2, idet retten fandt, at søgsmålet stred mod lov eller ærbarhed. Retten ville ikke lægge navn til en afgørelse i en tvist, der bunder i konstruktioner designet til at skjule reelle ejerforhold og potentielt muliggøre ulovlige forhold som hvidvask. Sagsomkostningerne blev ophævet.