Dom om immaterielle rettigheder til Kawasaki- og Backyard-sko og personligt ansvar for disposition over varelager

Denne sag vedrørte et kommercielt mellemværende mellem sagsøger, Kawasaki Footwear ApS, og sagsøgte, Niels Erik Petterson, om betaling for leverede fodtøjsvarer samt konsekvenserne af sagsøgtes manglende betaling. Sagsøgte havde fungeret som distributør eller storindkøber af Kawasakis produkter.

Sagens faktiske baggrund

Kawasaki Footwear ApS (Sagsøger) havde i perioden X til Y leveret flere store partier af sko og støvler til Niels Erik Petterson (Sagsøgte). Leverancerne var baseret på en række fakturaer, der i alt udgjorde et hovedstolskrav på 458.000 kr. eksklusiv renter.

Da betaling for varerne udeblev trods adskillige rykkere, valgte Kawasaki at anlægge sag med påstand om, at sagsøgte skulle dømmes til at betale det udestående beløb plus procesrenter. Kawasaki gjorde gældende, at samhandelsforholdet var misligholdt af sagsøgte, og at de var berettiget til betaling i henhold til de indgåede aftaler og Købeloven § 28, stk. 1.

Parternes centrale argumenter

Kawasaki Footwear ApS (Sagsøger) argumenterede:

• De havde leveret varer som aftalt, og sagsøgte havde modtaget og accepteret disse.
• Manglende betaling udgjorde en væsentlig misligholdelse af aftalen, hvilket berettigede Kawasaki til at kræve beløbet betalt samt pålægge renter fra forfaldsdatoen, jf. Renteloven § 3, stk. 1.
• De fremlagde fakturaer og forsendelsesdokumenter som bevis for leverancerne.

Niels Erik Petterson (Sagsøgte) argumenterede: Sagsøgte påstod frifindelse, idet han primært hævdede, at:

• En del af de leverede varer var behæftet med mangler, hvilket berettigede ham til at tilbageholde betalingen, jf. principperne i Købeloven om tilbageholdsret.
• Der var indgået mundtlige aftaler om en længere betalingsfrist eller en kompensation, som Kawasaki nu ignorerede.

• Sagsøgte gjorde særligt gældende, at han havde været udsat for utilbørlig pression under samhandelsforholdet, og at betalingskravene derfor ikke var gyldige i deres fulde omfang.

Bevisførelsen

Retten lagde vægt på den skriftlige dokumentation i form af fakturaer og e-mailkorrespondance. Vidneudsagn fra Kawasakis salgschef støttede påstanden om, at varerne var mangelfrie og leveret i overensstemmelse med de skriftlige ordrebekræftelser. Retten fandt, at sagsøgtes påstande om mangler var udokumenterede og fremsat for sent, og de mundtlige aftaler kunne ikke løfte bevisbyrden mod de skriftlige betingelser.