Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Energiklagenævnet modtog en klage fra Virksomhed1 (klager) vedrørende Energistyrelsens agterskrivelse af 7. marts 2025. Skrivelsen varslede virksomhedens niveauinddeling til Niveau 2 i henhold til reglerne om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.
Niveauinddelingen er fastsat i medfør af Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab for energisektoren § 4 og bilag 1 heri. Inddelingen bestemmer de beredskabskrav, virksomheden skal overholde, samt størrelsen af det gebyr, der skal betales, jf. Bekendtgørelse om Energistyrelsens gebyrer efter lov om styrket beredskab i energisektoren.
Energistyrelsen havde vurderet, at klager skulle placeres i Niveau 2, hvilket ifølge styrelsen skyldtes virksomhedens omsætning og balance. Dette opfyldte kriterierne for at være omfattet af beredskabskravene i NIS-2 direktivet.
Klageren stillede sig uforstående over for klassificeringen i Niveau 2 og argumenterede for, at en placering i Niveau 1 ville være mere passende, da de ikke levede op til kriterierne for produktionsmængde (årlig varmeproduktion over 699 TJ) eller organisatorisk kapacitet. Klageren anførte:
Energistyrelsens skrivelse af 7. marts 2025 var en agterskrivelse, der gav klager frist til 1. maj 2025 til at fremsende bemærkninger om korrektion af data. Styrelsen fastholdt efter klagen, at agterskrivelsen af 7. marts 2025 var korrekt, og at en lavere indplacering i Niveau 1 ville stride mod EU-retten. Sagens primære fokus for Energiklagenævnet blev dog spørgsmålet om, hvorvidt agterskrivelsen overhovedet kunne påklages.
Energiklagenævnet afviste klagen, da nævnet fandt, at Energistyrelsens agterskrivelse ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og dermed ikke kunne påklages.
Nævnet understregede, at det kun har kompetence til at behandle klager over forvaltningsretlige afgørelser truffet af Energistyrelsen, jf. Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab for energisektoren § 118, stk. 2. Dette afgrænser nævnets beføjelser til klager over myndighedsafgørelser i henhold til Lov om styrket beredskab i energisektoren § 31, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at en forvaltningsretlig afgørelse skal gå ud på at fastslå, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, og vigtigst, at den skal afslutte sagen.
"Det er nærmere beskrevet i den forvaltningsretlige litteratur, at beslutninger om, at der skal foretages bestemte oplysningsskridt, herunder at en sag sendes i høring, ikke udgør afgørelser i lovens forstand."
Energiklagenævnet konkluderede, at Energistyrelsens skrivelse af 7. marts 2025 alene havde karakter af en procesledende beslutning, som tjente til at gennemføre partshøring med henblik på at sikre, at sagens oplysninger var tilstrækkeligt belyst før den endelige afgørelse.
Da agterskrivelsen ikke afsluttede sagen, men var et skridt på vejen mod den endelige afgørelse, fandt nævnet, at den ikke kunne påklages. Energiklagenævnet afviste derfor klagen over agterskrivelsen. Nævnet bemærkede dog, at en eventuel senere afgørelse i sagen vil kunne påklages til Energiklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab for energisektoren § 118, stk. 2.

Klagenævnet afviser samtlige klagepunkter fra Green Power Denmark og stadfæster Forsyningstilsynets benchmarkingmetode for 2020.


Sagen omhandler en klage indgivet af en ELO-konsulent over Registreringsudvalget for Energimærkning af Store Ejendommes (Registreringsudvalget) afgørelse af 18. marts 2005. Afgørelsen indebar, at konsulenten skulle overføres til Energiledelsesordningens (ELO-ordningen) observationsliste, og at der skulle udtrækkes yderligere to energimærker til ekstraordinær kvalitetssikring.
Et energimærke (ELO-mærke nr. [...]), udarbejdet af klageren, blev udtrukket til kontrol som led i ELO-ordningens kvalitetssikring. Auditøren fandt "væsentlige bemærkninger til mærket".
Registreringsudvalget begrundede sin afgørelse med:
Energiankenævnet har afvist at behandle en klage om en mulig misvisende motivationstarif med henvisning til manglende juridisk kompetence.
Energinet gør status over 2024, hvor massiv udbygning af solceller og biogas satte nye standarder for det danske el- og gassystem.
Klageren anførte, at den fejlagtige beregning af varmebesparelsen skyldtes en fejl i edb-programmet ELO-web. Klageren havde ingen indvendinger mod, at der blev udtaget yderligere to energimærker til kvalitetskontrol, men var utilfreds med at blive opført på observationslisten på grund af en regnefejl i edb-programmet.
Registreringsudvalget præciserede, at overførslen til observationslisten udelukkende var til udvalgets og sekretariatets interne brug i forbindelse med tilrettelæggelsen af kvalitetssikringen. Det medførte ingen indskrænkninger i konsulentens ret til at udføre hvervet som ELO-konsulent og blev ikke offentliggjort.
Sagen blev vurderet i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 29, stk. 3, nr. 2, som pålægger udvalgene at føre tilsyn med konsulenternes arbejde og sikre kvaliteten. Registreringsudvalget havde oprindeligt henvist til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 3, der omhandler inddragelse af godkendelse som konsulent.

En klager indbragte en afgørelse fra Energinet.dk for Energiklagenævnet. Sagen omhandlede, hvorvidt klager fortsat ville...
Læs mere
Energiklagenævnet modtog den 30. juni 2016 en klage over Energistyrelsens afgørelse af 2. juni 2016. Klagen blev indgive...
Læs mereForslag til Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren