Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om nægtet momsfradrag på baggrund af falske fakturaer

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om nægtet momsfradrag for fem fakturaer, der blev anset for falske. Klageren drev en bygge- og anlægsvirksomhed som enkeltmandsvirksomhed, hvor den daglige ledelse og bogføring blev forestået af klagerens samlever, da klageren selv kun havde begrænset kendskab til dansk og ingen håndværksmæssig uddannelse.

Sagens baggrund

SKAT konstaterede under en rutinemæssig gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale, at der var foretaget store kontante betalinger på i alt 740.048 kr. for fem fakturaer, der angiveligt var udstedt af selskabet [virksomhed1] A/S. Fakturaerne var for "mande timer" eller "hjælp til opfør stål lade" og var alle påført håndskrevne notater om "Betalt Kontant" og en signatur, der angiveligt tilhørte en person ved navn [person2].

Klagerens samlever forklarede, at de kontante betalinger skete på leverandørens forlangende, og at pengene blev modtaget løbende af [person2] uden kvittering. Det var ikke muligt at identificere [person2], og det oplyste mobiltelefonnummer var ikke aktivt.

SKATs vurdering

SKAT konkluderede, at fakturaerne var falske, da [virksomhed1] A/S afviste at have udstedt dem og ikke kendte klageren eller hendes samlever som debitorer. SKAT fandt det usædvanligt, at fakturabeløb af den størrelse blev betalt kontant, og at der ikke var tilstrækkelige kontante midler i virksomheden til at dække betalingerne. En gennemgang af virksomhedens bankkonti viste, at hævningerne i overvejende grad var foretaget ved kontantautomater i små beløb (2.000 kr. - 10.000 kr.), hvilket ikke stemte overens med de store fakturabeløb. SKAT mistænkte, at de falske fakturaer var anvendt til at dække over udgifter til sort arbejdsløn.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant bestred, at klageren havde kendskab til, at fakturaerne var falske, og fastholdt, at der havde været tilstrækkelige midler til kontant betaling. Der blev fremlagt bankkontoudtog, der viste samlede hævninger på 831.000 kr. i perioden. Det blev anført, at klageren, grundet sprogvanskeligheder og manglende faglig baggrund, ikke havde forestået driften, men at samleveren alene havde stået for bogholderi og betalinger. Klageren mente derfor ikke at hæfte for eventuel skatteunddragelse, der var sket uden hendes viden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for både afgiftsperioden 2007 og 2008. For 2007 blev indgående afgift ændret fra 200.259 kr. til 94.397 kr., og for 2008 fra 290.194 kr. til 248.046 kr.

Retten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som fastslår, at registrerede virksomheder kan fradrage afgift for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.