Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om nægtet momsfradrag for fem fakturaer, der blev anset for falske. Klageren drev en bygge- og anlægsvirksomhed som enkeltmandsvirksomhed, hvor den daglige ledelse og bogføring blev forestået af klagerens samlever, da klageren selv kun havde begrænset kendskab til dansk og ingen håndværksmæssig uddannelse.
SKAT konstaterede under en rutinemæssig gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale, at der var foretaget store kontante betalinger på i alt 740.048 kr. for fem fakturaer, der angiveligt var udstedt af selskabet [virksomhed1] A/S. Fakturaerne var for "mande timer" eller "hjælp til opfør stål lade" og var alle påført håndskrevne notater om "Betalt Kontant" og en signatur, der angiveligt tilhørte en person ved navn [person2].
Klagerens samlever forklarede, at de kontante betalinger skete på leverandørens forlangende, og at pengene blev modtaget løbende af [person2] uden kvittering. Det var ikke muligt at identificere [person2], og det oplyste mobiltelefonnummer var ikke aktivt.
SKAT konkluderede, at fakturaerne var falske, da [virksomhed1] A/S afviste at have udstedt dem og ikke kendte klageren eller hendes samlever som debitorer. SKAT fandt det usædvanligt, at fakturabeløb af den størrelse blev betalt kontant, og at der ikke var tilstrækkelige kontante midler i virksomheden til at dække betalingerne. En gennemgang af virksomhedens bankkonti viste, at hævningerne i overvejende grad var foretaget ved kontantautomater i små beløb (2.000 kr. - 10.000 kr.), hvilket ikke stemte overens med de store fakturabeløb. SKAT mistænkte, at de falske fakturaer var anvendt til at dække over udgifter til sort arbejdsløn.
Klagerens repræsentant bestred, at klageren havde kendskab til, at fakturaerne var falske, og fastholdt, at der havde været tilstrækkelige midler til kontant betaling. Der blev fremlagt bankkontoudtog, der viste samlede hævninger på 831.000 kr. i perioden. Det blev anført, at klageren, grundet sprogvanskeligheder og manglende faglig baggrund, ikke havde forestået driften, men at samleveren alene havde stået for bogholderi og betalinger. Klageren mente derfor ikke at hæfte for eventuel skatteunddragelse, der var sket uden hendes viden.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for både afgiftsperioden 2007 og 2008. For 2007 blev indgående afgift ændret fra 200.259 kr. til 94.397 kr., og for 2008 fra 290.194 kr. til 248.046 kr.
Retten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som fastslår, at registrerede virksomheder kan fradrage afgift for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Landsskatteretten fandt, at det ikke i tilstrækkelig grad var godtgjort, at virksomheden havde afholdt udgifter til [virksomhed1] A/S på i alt 740.048 kr. Momsbeløbet blev derfor ikke godkendt fratrukket ved opgørelse af virksomhedens momstilsvar.
Da klageren var registreret som indehaver af virksomheden i den omhandlede periode, blev det fastslået, at hun hæftede for de pålagte afgifter.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler SKATs nægtelse af fradrag for købsmoms for fremmed arbejde, som virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] havde anvendt i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016. SKAT havde ændret virksomhedens momstilsvar med samlet 1.824.043 kr. Virksomheden, et tømrerfirma, havde fungeret som underleverandør for hovedentreprenøren [virksomhed2] A/S, der varetog materialekøb og tilsyn med arbejdet. Virksomheden [virksomhed1] skulle levere den nødvendige arbejdskraft.
SKATs kontrol af virksomhedens underleverandører afslørede en række uregelmæssigheder, herunder at mange af underleverandørerne var involveret i kædesvig, ikke angav eller afregnede moms, A-skat og AM-bidrag korrekt, og ofte var gået konkurs. Desuden var det i mange tilfælde ikke muligt for SKAT at få kontakt til underleverandørerne, og pengestrømmene viste ofte kontanthævninger eller overførsler til vekselbureauer kort efter indsætning. SKAT bemærkede også, at fakturaerne fra underleverandørerne ofte var utilstrækkelige, idet de ikke specificerede, hvor, hvornår og af hvem arbejdet var udført, og at timesedlerne ikke kunne sammenholdes med fakturaerne.
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).
”Kædesvig er gift for vores samfund. Og myndighederne slår hårdt ned på bagmændene,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. Nye tal viser, at kædesvig har medført udsendte skatte- og afgiftsopkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020 - og alene 780 mio. kr. i 2024.
Virksomheden argumenterede for, at den havde fremlagt fyldestgørende dokumentation i form af fakturaer og ugesedler, der kunne henføres til konkrete byggeprojekter, og at arbejdet var viderefaktureret og betalt af hovedentreprenøren. Virksomheden mente ikke at have et objektivt eller subjektivt ansvar for underleverandørernes manglende overholdelse af deres forpligtelser over for SKAT, da alle underleverandører var momsregistreret. Det blev fremhævet, at SKATs undersøgelse var mangelfuld, da de ikke havde kontaktet hovedentreprenøren [virksomhed2] A/S for at bekræfte samhandlen og arbejdsgangene. Virksomheden anfægtede også SKATs påstand om, at fakturaerne ikke opfyldte momsbekendtgørelsens krav, og at der var for mange skift af underleverandører, idet dette skyldtes et stort behov for arbejdskraft i byggebranchen. Virksomheden fastholdt, at den havde handlet forsvarligt og i overensstemmelse med de krav, der kan stilles til en håndværksmester.

Sagen omhandler en grossistvirksomhed inden for fersk fisk og fiskeprodukter, [virksomhed1], der fik nægtet momsfradrag ...
Læs mere
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 773.893 kr. for indkomståret 202...
Læs mere