Nægtet fradrag for købsmoms på grund af fiktive fakturaer fra underleverandører i rengøringsbranchen

Sagen omhandler en rengøringsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for indgående moms (købsmoms) på 552.962 kr. for perioden april til december 2011. Virksomheden, der udførte rengøring for [virksomhed2]-restauranter, hævdede at have benyttet sig af en række underleverandører og havde fratrukket moms af fakturaer fra disse.

SKAT iværksatte en kontrol efter at have modtaget flere anonyme anmeldelser om brug af illegal arbejdskraft og skattesvindel. En politiransagning afslørede en række belastende forhold:

• På virksomhedsejerens computer blev der fundet Word-skabeloner til fakturaer fra flere af de påståede underleverandører.
• Logfiler viste, at fakturaer for lange perioder var oprettet på samme dato, længe efter de angiveligt skulle være udstedt.
• Flere af underleverandørvirksomhederne var enten ophørt før fakturadatoerne, eller deres registrerede ejere kendte intet til virksomhederne.
• Betalinger var angiveligt sket kontant, uden at der kunne fremvises dokumentation for pengestrømmene.
• Medarbejdere, der blev truffet under ransagningen, oplyste, at de arbejdede direkte for virksomhedsejeren, [person1], og ikke for nogen underleverandører.
• Virksomhedsejeren havde tidligere vedtaget et bødeforlæg på 200.000 kr. for overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 5 ved at beskæftige illegal arbejdskraft.

Klageren fastholdt, at underleverandørerne var reelle, og at fakturaerne var autentiske. Han forklarede, at han havde ladet underleverandørerne bruge hans computer på kontoret, og at betalingerne var sket kontant efter aftale.

SKATs afgørelse

SKAT nægtede fradrag for købsmomsen med henvisning til, at fakturaerne var fiktive og ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1. SKAT konkluderede, at der ikke var sket en reel levering af ydelser fra underleverandørerne, og at de fratrukne udgifter reelt dækkede over sort aflønning af egne medarbejdere eller privatforbrug. SKATs afgørelse omfattede kun perioden fra 1. april 2011, da tidligere perioder var forældede efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Af Momsloven § 37, stk. 1 og 2, fremgår det, at registrerede virksomheder kan fradrage afgiften for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Dette implementerer momssystemdirektivets artikel 167 og 168. For at udøve fradragsretten skal den afgiftspligtige, jf. momssystemdirektivets artikel 178, være i besiddelse af en faktura, der opfylder specifikke krav.

Disse krav er i dansk ret specificeret i dagældende momsbekendtgørelses § 61, stk. 1, som fastsætter, at en faktura bl.a. skal indeholde oplysninger om sælgers registreringsnummer, mængden og arten af de leverede ydelser, samt dato for levering.

Landsskatteretten finder, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at klageren selv stod bag de fiktive underleverandørvirksomheder. Dette underbygges af fund af fakturaskabeloner på klagerens computer, fakturaer udstedt efter virksomheders ophør, og at registreringsbeviser for underleverandører blev fundet hos klageren. For flere af selskaberne gælder det, at de enten var ukendte for de registrerede ejere, eller at kurator i en efterfølgende konkurs konstaterede misbrug af selskabets navn til udstedelse af falske fakturaer.

Virksomheden har anmodet om fradrag for købsmoms på 552.962 kr. for perioden 1. april 2011 til 31. december 2011. Retten finder, at de fremlagte fakturaer ikke opfylder de indholdsmæssige krav. Fakturaerne er uspecificerede og mangler oplysninger om antal timer, timepris, specifikke arbejdsopgaver, og hvor arbejdet er udført. Virksomheden har dermed ikke løftet sin bevisbyrde for, at der reelt er sket levering af ydelser fra de pågældende underleverandører.

Efter en samlet vurdering anser Landsskatteretten fakturaerne for ikke at være reelle. Der er lagt vægt på følgende forhold:

• Ingen af underleverandørerne har indberettet overskud til SKAT.
• Al samhandel foregik kontant, og der er ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmene.
• Der blev fundet en besked fra klagerens revisor om behovet for at "få overskuddet ned".
• Klageren har vedtaget et bødeforlæg for at have beskæftiget udlændinge uden arbejdstilladelse, hvilket indikerer brug af sort arbejdskraft.

At straffesagen mod klageren for dokumentfalsk og momssvig blev opgivet, ændrer ikke ved afgørelsen, da beviskravet er strengere i en straffesag end i en skattesag.

Retten lægger til grund, at rengøringsarbejdet er blevet udført, men af virksomhedens egne (sort aflønnede) ansatte og ikke af de påståede underleverandører. Der henvises til praksis, herunder SKM2017.210.BR og SKM2018.540.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmomsen.