Nægtelse af fradrag for underskud ved landbrugsdrift - manglende erhvervsmæssig drift

Virksomheden havde udvist underskud i næsten alle år siden 1986, med undtagelse af et lille overskud i 1998.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at landbruget var erhvervsmæssigt drevet og anførte følgende argumenter:

• Landbrugsmæssig drift: Driften med kornavl på 14,7 ha blev anset for teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig og med fornøden intensitet og seriøsitet. Omlægningen fra dyrehold til udelukkende kornavl skete, fordi dyrehold ikke var rentabelt.
• Forventningsprincip: Klageren, der var kommunalpolitiker, havde i 16 år fået sine selvangivelser og regnskaber gennemgået årligt af den kommunale skattemyndighed. I denne periode var underskud altid blevet godkendt, og spørgsmålet om hobbyvirksomhed var aldrig blevet drøftet. Klageren havde derfor en klar forventning om, at virksomheden blev anset for erhvervsmæssig, og at SKATs ændrede opfattelse var uforståelig, da der ikke var sket lovændringer på området.
• Strid mod SKATs indsatsstrategi: Klageren mente, at SKATs fremgangsmåde stred mod SKATs egen mission og vision om at skelne mellem "medspillere" og "modspillere". Som "medspiller" forventede klageren vejledning og information frem for en tilbagevirkende ansættelsesændring uden forudgående varsel eller dialog. Klageren foreslog at acceptere landbruget som hobbyvirksomhed fremadrettet, men ikke med tilbagevirkende kraft.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2005-2007, hvor underskud ved landbrugsdrift blev nægtet godkendt. Retten fandt, at klagerens landbrug ikke blev drevet erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at SKAT havde overholdt de fastsatte frister for ordinære ansættelser i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Varsel om ændring af indkomstansættelsen blev udsendt den 17. marts 2009, og afgørelse blev truffet den 9. juni 2009.

Vedrørende klagerens argument om et forventningsprincip, fordi skattemyndighederne over en lang årrække havde godkendt virksomheden som erhvervsmæssig, fastslog Landsskatteretten, at dette i sig selv ikke skaber en forventning, som klageren kan støtte ret på. Kravet om, at ansættelsen skal være skatteretlig materielt korrekt, kan opfyldes uanset tidligere praksis eller klagerens opfattelse af sig selv som en "medspiller" hos SKAT.

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Højesterets dom af 15. april 1994 (TfS 1994.364), som fastslår, at underskud ved landbrugsdrift er fradragsberettiget, hvis driften er teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter et rimeligt driftsresultat. Dette gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Retten lagde vægt på, at selvom landbruget måtte anses for teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og tilsigtede et rimeligt driftsresultat, var det på baggrund af den lange årrække med negative driftsresultater (siden 1986 med kun ét overskudsår i 1998) usandsynligt, at der med den valgte driftsform var udsigt til balance eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Derfor blev underskuddet ikke anset for fradragsberettiget.

SKATs og Skatteankenævnets begrundelse

SKAT og Skatteankenævnet begrundede afgørelsen med, at de negative dækningsbidrag og resultater før afskrivninger over en lang periode (1996-2004) indikerede, at underskuddene ikke var forbigående, og at der ikke var udsigt til et rimeligt overskud. De afviste desuden klagerens argument om en berettiget forventning baseret på tidligere års godkendelser, idet skatteansættelsen skal foretages for hvert indkomstår for sig, og passivitet fra skattemyndighedernes side ikke skaber en retsbeskyttet forventning.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at landbruget var erhvervsmæssigt drevet og henviste til de tidligere Landsskatteretskendelser fra 1986 og 1993, hvor driften blev godkendt. Det blev fremført, at der ikke var sket ændringer i driftsformen, der berettigede en anden vurdering. Repræsentanten kritiserede valget af syns- og skønsmand og fremhævede, at klageren i 2008 opnåede et overskud på 13.193 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, hvilket modbeviste syns- og skønsmandens vurdering. Det blev også oplyst, at driften var under omlægning fra efteråret 2008 for at opnå bedre resultater, herunder salg af dyr til avl og mere intensiv markbrug. Omsætningen i 2006 og 2007 var begrænset (ca. 35.000 kr.) grundet opbygning af besætningen. Klageren anførte desuden, at det var en stor psykisk belastning at skulle igennem det skatteretlige system for tredje gang.

Et notat fra [person2] (tidl. formand for [virksomhed2]) foreslog tiltag til optimering af driftsresultatet, herunder reduktion af moderdyr, løbende udskiftning af besætningen, intensiv fodring af tyrekalve og omlægning af græsmarker. Disse tiltag skulle bidrage til et væsentligt højere og positivt resultat.