Landsskatteretten: Landbrug med skotsk højlandskvæg ikke erhvervsmæssigt drevet

Sagen omhandlede en klage over Skattecentrets nægtelse af fradrag for underskud ved drift af et landbrug med skotsk højlandskvæg i indkomståret 2005. Skattecentret havde ikke godkendt et underskud på 45.756 kr., da de ikke anså landbruget for erhvervsmæssigt drevet.

Skattecentrets begrundelse

Skattecentret argumenterede for, at selvom driften ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig, havde virksomheden givet underskud siden opstarten i 1997. Et fremtidigt driftsbudget, selv under optimale forhold, udviste et driftsunderskud på minimum 9.000 kr., hvilket ifølge Skattecentret betød, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Der blev henvist til Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2, E.A.1.2.2, E.A.1.2.3 og E.A.1.2.3.1.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at landbruget var erhvervsmæssigt drevet og fremførte følgende argumenter:

• Virksomhedens formål var avl og kødproduktion, og den var opbygget løbende i et økonomisk forsvarligt tempo.
• Opbygningen af en avlsbesætning tager en årrække, før resultaterne kan ses.
• Klageren og ægtefællen havde fuldtidsjob ved siden af, men dette forhindrede ikke erhvervsmæssig drift.
• Klageren kritiserede Skattecentrets sagsbehandling som sløset, langsommelig og tilfældig, især at ændringer i ansættelserne kom lang tid efter de relevante indkomstår.

Syn og skøn

Under sagens behandling blev der afholdt syn og skøn i henhold til Skatteforvaltningsloven § 47. Syns- og skønsmanden, PS fra Fødevareøkonomisk Institut, afgav erklæring den 7. januar 2009. Af erklæringen fremgik det, at:

• Ejendommen på 8,7 ha med tilforpagtet areal drev opdræt af skotsk højlandskvæg med ca. 14-15 moderdyr.
• Besætningen fremstod velplejet, og der var investeret i ny ladebygning (2004) og diverse udstyr.
• Klageren og ægtefællen havde fuldtidsjob ved siden af driften.
• Den handelsmæssige omsætning (salg af kød) lå under det sædvanlige niveau for en bedrift med skotsk højlandskvæg (ca. 20-25% under forventet).
• Omkostningsniveauet lå noget over det sædvanlige i perioden 2003-2005, med betydelige driftsudgifter i forhold til omsætningen.
• Der var ikke særlige indkøringsrelaterede forhold i 2003-2005, der kunne forklare de negative resultater.
• Syns- og skønsmanden vurderede, at det ville være vanskeligt at skabe en produktion med den valgte driftsform, som ville kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Syns- og skønsmanden præsenterede følgende resultatopgørelse og oversigter:

Det blev bemærket, at syns- og skønsmanden havde lavet en regnefejl i den sidste tabel, hvorfor resultatet efter driftsmæssige afskrivninger for budgettet for 2009 rettelig skulle være -5.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om nægtet fradrag for underskud ved landbrug med skotsk højlandskvæg. Retten bemærkede, at underskud ved landbrugsvirksomhed er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, hvis driften er sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok og tilsigter et rimeligt driftsresultat.

Ved vurderingen af et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger. Vurderingen skal baseres på driften i det omhandlende indkomstår, medmindre der var ekstraordinære begivenheder eller en start-/indkøringsfase.

Retten fandt, at landbruget ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i det omhandlende indkomstår. Dette blev især begrundet med syns- og skønserklæringens udtalelser om, at:

• Driften kun i nogen grad var teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig.
• Der ikke var udsigt til et resultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Vedrørende klagerens indsigelse om langsommelig sagsbehandling og manglende mulighed for at ændre betingelser med tilbagevirkende kraft, bemærkede retten, at SKAT havde overholdt forældelsesfristerne, og at klageren allerede i 2002 var blevet varslet om, at vedvarende underskud ikke ville blive accepteret.