Manglende fradrag for underskud af skovbrugsvirksomhed – Ikke erhvervsmæssig drift

Sagen omhandlede klagerens ret til fradrag for underskud af en enkeltmandsvirksomhed, der drev skovbrug på en landbrugsejendom. SKAT havde nægtet fradrag for et underskud på 25.150 kr. i indkomståret 2014, idet virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet.

Klageren har siden 1997 drevet en enkeltmandsvirksomhed, der fra 2004 har inkluderet skovbrug på en 9,2 ha stor ejendom, hvoraf 7 ha er fredskov. Klageren oplyste at anvende 250-300 arbejdstimer årligt i skoven. Ved siden af virksomheden havde klageren betydelige lønindtægter.

Virksomhedens økonomi

Virksomheden har udvist et konstant underskud i perioden 2005-2014, med et samlet underskud på 361.353 kr. i denne periode. Klagerens regnskaber for 2012-2014 viste negative resultater før afskrivninger. Klageren havde udarbejdet budgetter for 2015-2018, der forventede et resultat omkring 0 kr. eller et lille overskud, men disse budgetter inkluderede ikke afskrivninger.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede afgørelsen med, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet i henhold til Statsskatteloven § 6a og Statsskatteloven § 4. SKAT lagde vægt på, at der ikke var udsigt til rentabilitet, at underskuddene var konstante og krævede kapitaltilførsel, og at virksomheden blev drevet som bibeskæftigelse. SKAT henviste til domspraksis, der kræver sandsynliggørelse af overskud på længere sigt, og at en årrække med underskud dokumenterer manglende udsigt til overskud. Selvom der er en særlig ligningspraksis for landbrug, hvor et resultat omkring 0 kr. kan være tilstrækkeligt, havde klagerens virksomhed et betydeligt samlet underskud over 10 år. SKAT anførte desuden, at selvom skovdrift har en længere indkøringsperiode, viste budgetterne ikke en rentabel drift over en længere periode, og det lille areal på 7 ha (ifølge SKAT) samt manglende udlejning af jagt rejste spørgsmål ved den erhvervsmæssige hensigt.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at virksomheden var berettiget til fradrag. Klageren anførte, at der i 2004 var foretaget undersøgelser af etablering af skov, og at der var indgået en aftale med SKAT i [by2] om, at et underskud var acceptabelt i etableringsfasen. Klageren fremhævede, at indtægter fra Naturstyrelsen (109.265 kr. og 52.500 kr.) og salg af 3,3 ha eng (383.227,50 kr.) skulle medregnes i virksomhedens samlede resultat. Med disse indtægter ville virksomheden have et samlet overskud på 183.639 kr. for perioden 2005-2014. Klageren argumenterede for, at skoven ville blive overskudsgivende i fremtiden gennem udlejning af jagt, etablering af bistader og udtynding af træer. Klageren mente, at SKATs afgørelse var baseret på faktuelt forkerte oplysninger og forkert rådgivning vedrørende budgetter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens skovbrugsvirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2014. Dette medførte, at klageren ikke var berettiget til fradrag for underskud af virksomheden, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Nettoindkomstprincippet: Kun erhvervsmæssige virksomheder kan fradrage underskud i anden indkomst. For landbrugsejendomme kræves det, at driften er teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter et rimeligt driftsresultat, hvilket indebærer udsigt til et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. Afskrivninger kan ikke sættes til 0 kr., jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364) og Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2004 (SKM2004.432 VLR).
• Driftsresultater: Skovbrugsdriften har udvist konstant underskud siden starten i 2005. Klagerens regnskaber for 2012-2014 viste underskud selv før driftsmæssige afskrivninger. Landsskatteretten bemærkede, at driftsmæssige bygningsafskrivninger, som efter fast praksis skal indgå, ikke var medregnet, hvilket ville forværre resultatet.
• Budgetter: Klagerens budgetter for 2015-2018, der viste et forventet overskud på 330 kr., tog ikke højde for driftsmæssige afskrivninger. Landsskatteretten vurderede, at dette forventede overskud ikke ville kunne rumme de årlige tilbagevendende driftsafskrivninger. Klageren havde desuden ikke forelagt regnskaber med faktiske driftsresultater for 2015-2017.
• Indtægt fra jordsalg: Indtægten fra frasalget af en del af ejendommen i 2007 blev anset for skovbrugsvirksomheden uvedkommende og kunne derfor ikke indgå i vurderingen af virksomhedens erhvervsmæssighed.

Landsskatteretten fandt det ikke sandsynliggjort, at virksomheden ville opnå et resultat omkring 0 kr. i fremtiden, selv efter en længere årrække, da driften havde været underskudsgivende før renter i alle årene 2005-2014, og de forventede resultater heller ikke kunne udvise et resultat på 0 kr. eller derover efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.