Landbrug med vedvarende underskud siden 1988 anset for hobbyvirksomhed

Sagen omhandler, hvorvidt en landbrugsvirksomhed med planteavl kunne anses for erhvervsmæssigt drevet og dermed berettige til fradrag for underskud i indkomstårene 2004, 2005 og 2006. Klageren havde drevet ejendommen siden 1972, men virksomheden havde haft uafbrudte underskud siden 1988.

Kernen i sagen var vurderingen af virksomhedens rentabilitet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. For at afklare de tekniske og økonomiske aspekter blev der indhentet en syns- og skønserklæring.

Syns- og skønsmandens konklusioner

Syns- og skønsmanden vurderede, at driften i det store hele var landbrugsfagligt forsvarlig, men påpegede en række kritiske forhold:

• Jordkvalitet: Jordens sandede karakter var uegnet til den valgte afgrøde (vårbyg), hvilket resulterede i lave høstudbytter.
• Rentabilitet 2004-2006: Skønsmanden fandt det usandsynligt, at driften i disse år kunne opnå et nulresultat eller overskud.
• Fremtidig rentabilitet: Fra 2007 kunne højere kornpriser og bedre omkostningsstyring teoretisk set føre til små overskud i de bedste år. Dette var dog betinget af, at flere usikre faktorer faldt positivt ud samtidigt (høje priser, optimalt udbytte, lave omkostninger).
• Alternativ anvendelse: Skønsmanden konkluderede, at bortforpagtning af jorden ville være en mere rentabel anvendelse af ejendommen.

Klageren argumenterede for, at driften var forsvarlig, og at der var udsigt til overskud i gode år, hvilket burde være tilstrækkeligt til at anse virksomheden for erhvervsmæssig. Skattemyndighederne fastholdt, at den lange række af underskud og skønsmandens vurdering viste, at der ikke var en realistisk udsigt til rentabilitet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssig i de pågældende indkomstår. Afgørelsen er baseret på en samlet vurdering af sagens omstændigheder.

Juridisk grundlag

For at underskud fra en landbrugsejendom kan være fradragsberettiget, skal driften i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, opfylde kravene til erhvervsmæssig virksomhed. Dette indebærer, at driften skal være teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig og have til formål at opnå et rimeligt driftsresultat. Vurderingen af rentabiliteten tager udgangspunkt i, om virksomheden har udsigt til at opnå et resultat på nul eller derover efter driftsmæssige afskrivninger.

Vurdering af sagens fakta

Retten lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Langvarige underskud: Virksomheden havde genereret underskud uafbrudt siden 1988, hvilket indikerer en manglende rentabilitet over en meget lang periode.
• Syns- og skønserklæring: En uvildig syns- og skønsmand konkluderede, at der for perioden 2004-2006 ikke var udsigt til, at driften kunne opnå et nulresultat eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Selvom der fra 2007 var en teoretisk mulighed for små overskud i de bedste år, var dette betinget af en kombination af høje kornpriser, optimale høstudbytter og stram omkostningsstyring, hvilket blev anset for usikkert.
• Alternativ drift: Skønsmanden påpegede, at en bortforpagtning af jorden ville være en mere fornuftig og rentabel anvendelse af ejendommen, hvilket kunne give et årligt overskud på omkring 30.000 kr.

Klagerens argument om, at de af skønsmanden beregnede driftsmæssige afskrivninger var for høje, blev afvist af Landsskatteretten, da en justering heraf ikke ville ændre den overordnede konklusion om manglende rentabilitet.

På baggrund af den manglende udsigt til rentabilitet stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for underskud. Der blev dog godkendt fradrag for ejendomsskatter i kapitalindkomsten i henhold til Ligningsloven § 14.