Nægtelse af momsfradrag når den faktiske leverandør ikke er identificeret: Betingelsen om afgiftspligtig status (Sag C-154/20)

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Nejvyšší správní soud (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Tjekkiet) om fortolkningen af Rådets momsdirektiv (2006/112/EF) vedrørende retten til fradrag for indgående moms.

Kemwater ProChemie s.r.o. blev nægtet ret til fradrag for moms betalt for reklameydelser i 2010 og 2011. Den tjekkiske skattemyndighed anfægtede ikke realiteten af ydelserne, men konstaterede, at direktøren for det fakturerende selskab (Viasat Service s.r.o.) benægtede kendskab til leveringen, og Kemwater ProChemie kunne ikke godtgøre, hvem den faktiske leverandør var.

Hovedspørgsmål til Domstolen

Det centrale spørgsmål var, om retten til momsfradrag kan nægtes alene med den begrundelse, at den faktiske leverandør ikke kan identificeres – og dermed ikke med sikkerhed kan bevises at være en afgiftspligtig person – selvom der ikke er bevist deltagelse i momssvig fra Kemwater ProChemies side. Den forelæggende ret bemærkede en potentiel konflikt i Domstolens praksis vedrørende bevisbyrden for materielle betingelser vs. bevisbyrden for svig.

De præjudicielle spørgsmål sammenfattes i, om en afgiftspligtig person kan nægtes fradragsret, når:

• Den faktiske leverandør ikke er identificeret.
• Den afgiftspligtige person ikke kan bevise, at leverandøren var en afgiftspligtig person.
• Skattemyndighederne ikke har bevist, at den afgiftspligtige person deltog i svig.

Domstolen (Tiende Afdeling) fastslog, at udøvelsen af retten til at fradrage indgående moms skal nægtes, hvis den afgiftspligtige person ikke har bevist, at leverandøren var en afgiftspligtig person, og de nødvendige oplysninger til at kontrollere denne materielle betingelse ikke foreligger – også selvom der ikke er bevist momssvig.

Sondring mellem formelle og materielle betingelser

Domstolen understregede, at fradragsretten er et grundlæggende princip, men at den er underlagt både formelle og materielle betingelser. Leverandørens egenskab af at være en afgiftspligtig person er en materiel betingelse (jf. artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112).

• Hvis manglen på formelle oplysninger (som identiteten på fakturaen) gør det umuligt at verificere de materielle betingelser (leverandørens afgiftspligtige status), kan fradragsretten nægtes.
• I sådanne tilfælde påhviler det den afgiftspligtige person at fremlægge objektive beviser for, at de materielle betingelser er opfyldt.

Bevisbyrde i fravær af svig

Domstolen præciserede sondringen mellem bevisbyrden for opfyldelse af de materielle betingelser og bevisbyrden for momssvig. Hvis den materielle betingelse om leverandørens afgiftspligtige status ikke kan verificeres, skal fradrag nægtes. Dette krav er uafhængigt af, om aftageren (Kemwater ProChemie) vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig.