Momsfradrag og afgiftssvig: Betingelser for nægtelse af fradragsret

Sagen Maks Pen EOOD mod Direktor na Direktsia "Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika" Sofia omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af momsdirektivet 2006/112/EF, særligt retten til fradrag for indgående moms.

Maks Pen, et bulgarsk selskab, blev nægtet momsfradrag på fakturaer fra visse leverandører, da skattemyndigheden betvivlede, om leverandørerne havde de nødvendige ressourcer til at levere ydelserne, og om transaktionerne reelt var gennemført af de angivne leverandører.

Maks Pen anførte, at de var i besiddelse af korrekte fakturaer og kontrakter, at betalinger var foretaget via bankoverførsler, og at ydelserne var leveret. Skattemyndigheden argumenterede for, at besiddelse af fakturaer ikke var tilstrækkeligt, og at der var tvivl om gyldigheden af underskrifter og om, hvorvidt leverandørerne havde indberettet fakturaerne korrekt.

Den forelæggende ret ønskede svar på, om disse omstændigheder skulle betragtes som afgiftsunddragelse, om retten ex officio skulle fastslå afgiftsunddragelse, om ydelsen faktisk skulle være leveret af den angivne leverandør, og om kravene til regnskabsføring indebar overholdelse af nationale regnskabsstandarder.

Domstolen fastslår, at fradragsretten kan nægtes, hvis der er tale om svig, og den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst dette. Nationale domstole skal sikre overholdelse af EU-retten og fortolke national ret i overensstemmelse hermed. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere regnskabsregler, så længe de ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre korrekt afgiftsopkrævning og undgå svig.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person nægtes fradrag for moms på fakturaer udstedt af en leverandør, hvis tjenesteydelsen reelt ikke er leveret af denne eller dennes underleverandør. Dette gælder, selvom tjenesteydelsen er leveret, og leverandøren ikke råder over de nødvendige ressourcer, omkostningerne ikke er dokumenteret, eller identiteten på underskrivere er ukorrekt. Dog kræves det, at disse forhold udgør svig, og at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i denne svig. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve dette.

Når nationale domstole er forpligtet til ex officio at inddrage anbringender baseret på national ret, gælder dette også for EU-retlige regler om nægtelse af momsfradrag ved svig eller misbrug. Domstolene skal fortolke national ret i lyset af direktiv 2006/112 for at opnå det tilsigtede resultat.

Direktiv 2006/112, artikel 242, fortolkes således, at medlemsstaterne kan kræve overholdelse af nationale regnskabsregler i overensstemmelse med internationale standarder, så længe det ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at sikre korrekt afgiftsopkrævning og undgå svig. Direktivet er til hinder for en national bestemmelse, der definerer leveringstidspunktet som tidspunktet for indtægtsanerkendelse.

Retlige Principper

• Fradragsret: Afgiftspligtige personers ret til at fradrage moms er et grundlæggende princip, men kan begrænses ved svig eller misbrug.
• Bekæmpelse af svig: EU-retten anerkender og støtter bekæmpelse af svig og afgiftsunddragelse.
• Objektive forhold: Nægtelse af fradragsret kræver bevis for, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvig.
• National ret og EU-ret: Nationale domstole skal sikre overholdelse af EU-retten og fortolke national ret i overensstemmelse hermed.
• Regnskabsregler: Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere regnskabsregler, så længe de ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre korrekt afgiftsopkrævning og undgå svig.
• Forfaldstidspunkt for moms: Momsens forfaldstidspunkt kan ikke generelt fastlægges ud fra opfyldelsen af formaliteter, såsom opførelsen i leverandørernes regnskaber af de omkostninger, som de har afholdt i forbindelse med leveringen af deres ydelser.