Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2023/1 SF.L L 68
Dato
9. november 2023
Vedtaget
24. januar 2024
Ikraft
31. januar 2024
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Beskæftigelsesministeriet
Lovforslaget implementerer en dom fra EU-Domstolen og en aftale mellem arbejdsmarkedets parter (DA, FH og AC). Hovedformålet er at indføre et krav om arbejdstidsregistrering for at sikre overholdelse af reglerne om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, samt at skabe en reguleret mulighed for at fravige 48-timers reglen i specifikke tilfælde.
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse (§ 4 b), der forpligter arbejdsgivere til at etablere et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem. Systemet skal gøre det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
Visse lønmodtagere kan undtages fra reglerne om hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid (§ 4) og det nye krav om tidsregistrering. Dette gælder for lønmodtagere, hvis arbejdstids længde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller som selv kan fastsætte den. Det omfatter typisk medarbejdere med ledelsesfunktioner eller dem, der kan træffe selvstændige beslutninger. For at undtagelsen skal være gyldig, .
Lovforslaget introducerer en ny § 4 a, som giver mulighed for at indgå individuelle aftaler om, at en lønmodtager kan arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit. Dette er underlagt en række strenge betingelser:
| Betingelse | Beskrivelse |
|---|---|
| Kollektiv Overenskomst | Fravigelsen skal være aftalt i en overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. |
| Individuel Aftale | Den enkelte lønmodtager skal frivilligt og skriftligt samtykke til at arbejde mere end 48 timer. |
| Målgruppe | Gælder kun for lønmodtagere omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og som udfører samfundskritiske funktioner (f.eks. inden for sundhedsvæsenet eller beredskab). |
| Arbejdstidsgrænse | Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må som udgangspunkt ikke overstige 60 timer beregnet over en 4-måneders periode. |
| Tilbagekaldelse af samtykke | En lønmodtager kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage med et rimeligt varsel og må ikke stilles ringere af den grund. |
Arbejdsgivere, der benytter denne mulighed, skal føre ajourførte registre over de pågældende lønmodtagere og stille oplysningerne til rådighed for Arbejdstilsynet.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Fra 1. oktober 2024 træder nye regler i kraft, der skal sikre, at gravide maksimalt arbejder én nattevagt om ugen. Det sker på baggrund af anbefaling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Lovforslaget har til formål at implementere den del af EU's Vejpakke, der vedrører kontrol med arbejdstiden for mobile lønmodtagere som f.eks. chauffører. Formålet er at forbedre færdselssikkerheden, sikre fair konkurrencevilkår og beskytte chaufførernes arbejdsvilkår. Dette opnås ved at udvide den eksisterende myndighedskontrol med køre- og hviletid til også at omfatte regler om arbejdstid.
Lovforslaget indfører en systematisk myndighedskontrol med overholdelsen af reglerne for:
Den 1. juli er reglerne om arbejdstid og reglerne om hvileperiode ændret, så de er i overensstemmelse med EU-domstolens praksis.
Ændringen betyder blandt andet, at du skal overholde arbejdstidsreglerne for mobile lønmodtagere, når du kører efter de nationale undtagelser til køre- og hviletidsreglerne.
Kontrollen vil blive integreret i den eksisterende kontrolstruktur, hvor politiet udfører vejsidekontrol, og Færdselsstyrelsen udfører virksomhedskontrol. Kontrollen med arbejdstid vil være risikobaseret og primært målrettet virksomheder, hvor der i forvejen konstateres alvorlige eller gentagne overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.
Lovforslaget medfører en række centrale ændringer i 'lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren'.
Lovens § 1, stk. 2 og 3, ophæves. Det betyder, at loven fremover vil gælde for alle mobile lønmodtagere, der er omfattet af køre- og hviletidsforordningen. Tidligere var det muligt at fravige lovens bestemmelser, hvis en kollektiv overenskomst sikrede lønmodtagerne tilsvarende rettigheder. Denne undtagelse fjernes for at sikre en ensartet og håndhævelig regulering. Eksisterende kollektive overenskomster kan dog fortsat gælde, så længe de er i overensstemmelse med lovens nye bestemmelser.
Som udgangspunkt må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer beregnet over en referenceperiode på 4 måneder. Der indføres dog en ny bestemmelse (§ 3, stk. 6), der giver arbejdsmarkedets parter mulighed for ved kollektiv overenskomst at forlænge denne referenceperiode til højst 6 måneder, hvis det er begrundet i objektive, tekniske eller arbejdsmæssige årsager.
For at sikre en effektiv håndhævelse indføres et nyt og skærpet sanktionssystem, der i høj grad er inspireret af reglerne på køre- og hviletidsområdet.
De vejledende bødeniveauer forventes at følge en model, der ligner den for køre- og hviletid:
| Overtrædelsestype | Bøde til Fører | Bøde til Virksomhed |
|---|---|---|
| Alvorlig overtrædelse (SI) | 1.000 kr. | 2.000 kr. |
| Meget alvorlig overtrædelse (VSI) | 3.000 kr. | 6.000 kr. |
I modsætning til køre- og hviletidsområdet indføres der ikke et bødeloft for overtrædelser af arbejdstidsreglerne.
En ny § 8 b giver politiet udvidede beføjelser:
Lovforslagets § 1 og § 2 ændrer i godskørselsloven og buskørselsloven for at give hjemmel til at fastsætte tilsvarende sanktioner (bøde eller fængsel op til 4 måneder) og regler om strafudmåling for selvstændige vognmænd, så deres regler harmoniseres med reglerne for mobile lønmodtagere.
Loven træder i kraft den 21. maj 2022. Det bemærkes, at den oprindelige EU-implementeringsfrist var den 2. februar 2022.
Formålet med dette lovforslag er at implementere EU-direktiv 2014/112 om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer ...
Læs mere
Worten – Equipamentos para o Lar SA anlagde sag mod Autoridade para as Condições de Trabalho (ACT) vedrørende ACT's krav...
Læs mere