Manglende overholdelse af arbejdstidsdirektivet for yngre læger i Irland

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Irland for manglende overholdelse af direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, særligt for yngre læger (NCHD'ere). Kommissionen mente, at Irland ikke korrekt anvendte direktivets bestemmelser om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid.

Kommissionen baserede sin sag på tre hovedklagepunkter:

• For det første anførte Kommissionen, at visse uddannelsestimer for NCHD'ere ikke blev betragtet som "arbejdstid" i strid med direktivet.
• For det andet mente Kommissionen, at forlængelsen af referenceperioden for visse NCHD'ere var i strid med direktivet.
• For det tredje anførte Kommissionen, at visse bestemmelser i standardansættelseskontrakten for NCHD'ere var i strid med direktivet.

Irland argumenterede for, at de pågældende uddannelsestimer var "beskyttet" uddannelsestid, hvor NCHD'erne ikke stod til rådighed for arbejde. Irland anførte også, at forlængelsen af referenceperioden var berettiget af objektive hensyn til arbejdets tilrettelæggelse. Endelig anførte Irland, at standardansættelseskontrakten skulle ses i sammenhæng med den klare retlige ramme, der var fastsat i den nationale lovgivning.

Domstolen afviste alle Kommissionens klagepunkter og frifandt Irland. Domstolen fandt, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at der forelå en praksis i Irland, der var i strid med direktiv 2003/88.

Afgørelse

Domstolen frifandt Irland og pålagde Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger. Domstolen fandt, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2003/88 vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdstiden for yngre læger (NCHD'ere). Kommissionen havde ikke tilstrækkeligt bevist, at de påståede praksisser var i strid med direktivet.

Domstolen understregede, at Kommissionen ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser for, at de omhandlede uddannelsestimer udgjorde "arbejdstid" i direktivets forstand. Kommissionen havde heller ikke godtgjort, at forlængelsen af referenceperioden for visse NCHD'ere var i strid med direktivet. Endelig fandt Domstolen, at Kommissionen ikke havde bevist, at standardansættelseskontraktens bestemmelser udgjorde en praksis, der var i strid med direktivet.

Retlige principper

Domstolen bekræftede flere centrale principper i sin afgørelse:

• Bevisbyrde: Kommissionen har bevisbyrden for at godtgøre, at et traktatbrud foreligger, og kan ikke basere sig på formodninger.
• Tilstrækkelige beviser: Ved klagepunkter om iværksættelsen af national lovgivning kræves særlige beviser for den kritiserede nationale forvaltnings praksis.
• Definition af arbejdstid: Arbejdstid defineres som perioder, hvor arbejdstageren er forpligtet til at være fysisk til stede på arbejdsstedet og stå til arbejdsgiverens rådighed for at udføre opgaver.
• Klar retlig ramme: Medlemsstaterne skal sikre en klar, præcis og utvetydig retlig ramme, der gør det muligt for borgerne at kende deres rettigheder.
• Fravigelse af referenceperiode: En forlængelse af referenceperioden til 12 måneder er kun mulig under overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og kun af objektive eller tekniske grunde samt af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse.

Retlige principper

Domstolen bekræftede flere centrale principper i sin afgørelse:

• Bevisbyrde: Kommissionen har bevisbyrden for at godtgøre, at et traktatbrud foreligger, og kan ikke basere sig på formodninger.
• Tilstrækkelige beviser: Ved klagepunkter om iværksættelsen af national lovgivning kræves særlige beviser for den kritiserede nationale forvaltnings praksis.
• Definition af arbejdstid: Arbejdstid defineres som perioder, hvor arbejdstageren er forpligtet til at være fysisk til stede på arbejdsstedet og stå til arbejdsgiverens rådighed for at udføre opgaver.
• Klar retlig ramme: Medlemsstaterne skal sikre en klar, præcis og utvetydig retlig ramme, der gør det muligt for borgerne at kende deres rettigheder.
• Fravigelse af referenceperiode: En forlængelse af referenceperioden til 12 måneder er kun mulig under overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og kun af objektive eller tekniske grunde samt af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse.