Transporttid mellem bopæl og kunde udgør arbejdstid

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional (Spanien) vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/88 om arbejdstids tilrettelæggelse. Sagen er anlagt af Federación de Servicios Privados del sindicato Comisiones obreras (CC.OO.) mod Tyco Integrated Security SL og Tyco Integrated Fire & Security Corporation Servicios SA.

Sagen drejer sig om, hvorvidt den tid, som Tycos teknikere bruger på daglig transport mellem deres bopæl og den første kunde samt fra den sidste kunde tilbage til deres bopæl, skal betragtes som arbejdstid.

Tyco argumenterede for, at transporttiden er hviletid, da medarbejderne ikke udfører tekniske ydelser i denne periode. CC.OO. anførte, at transporttiden er en integreret del af arbejdet, da teknikerne er underlagt arbejdsgiverens anvisninger og ikke frit kan disponere over tiden.

Den forelæggende ret anførte, at begreberne arbejdstid og hviletid er modstridende, og at direktivet ikke dækker mellemliggende situationer. Retten spurgte, om transporttiden kan sidestilles med arbejdstid for mobile arbejdstagere inden for transportsektoren.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at transporttiden mellem arbejdstagernes bopæl og de første og sidste kunder udgør "arbejdstid", når arbejdstagerne ikke har et fast eller sædvanligt arbejdssted. Dette gælder under omstændigheder som dem, der er omhandlet i hovedsagen.

Domstolen præciserede, at denne fortolkning ikke berører arbejdsgiverens mulighed for frit at fastsætte vederlaget for transporttiden, idet direktivet primært regulerer arbejdstidens tilrettelæggelse og ikke lønforhold.

Retlige Principper

• Begrebet Arbejdstid: Domstolen bekræftede, at begrebet "arbejdstid" i EU-retten skal fortolkes autonomt og ensartet i alle medlemsstater.
• Direktiv 2003/88: Direktivets formål er at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed gennem minimumsforskrifter for arbejdstidens tilrettelæggelse.
• Arbejdsgivers Rådighed: Afgørende er, om arbejdstageren er forpligtet til at stå til arbejdsgiverens rådighed og efterkomme dennes anvisninger.
• Beskyttelse af Arbejdstageres Sundhed: Domstolen understregede, at direktivets formål ikke må underordnes rent økonomiske hensyn.
• Ingen Mellemkategori: Der findes ingen mellemkategori mellem arbejdstid og hviletid i direktivet.