Højesteret nedsætter fængselsstraf for groft svig med COVID-19 hjælpepakker efter lovændring, men fastholder firedobling af tillægsbøde

Højesteret fastsatte frihedsstraffen efter fordoblingsprincippet og lagde i skærpende retning vægt på kriminalitetens systematiske og omfattende karakter, selvom det ikke lykkedes T at få udbetalt beløbene.

• Frihedsstraf: Fastsat til fængsel i 2 år (nedsat fra Landsrettens 3 år og 6 måneder).

Tillægsbøde

Tillægsbøden, fastsat efter Straffeloven § 50, stk. 2, skulle fortsat udmåles efter princippet om firedobling af den tilsigtede vinding, jf. Straffeloven § 81 d, stk. 3. Højesteret fandt dog, at kun de forhold, der var begået efter § 81 d’s ikrafttræden (ca. 600.000 kr.), skulle firedobles.

• Tillægsbøde: Fastsat til 2.375.000 kr.

Rettighedsfrakendelse

Højesteret tiltrådte, at T skulle frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden personlig hæftelse i 5 år, jf. Straffeloven § 79, stk. 2. Dette blev begrundet i den nærliggende fare for misbrug af stilling grundet kriminalitetens karakter og omfang.

Dobbelt straf for udvalgte lovovertrædelser (§ 81 d, stk. 1)

Straffen kan forhøjes til det dobbelte for en række specifikke lovovertrædelser, hvis de har "baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark". Dette gælder, hvis forbrydelsen er motiveret af eller har til formål at udnytte den særlige situation, epidemien har skabt.

De omfattede lovovertrædelser inkluderer blandt andet:

• Vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste (§ 119)
• Falsk og urigtig erklæring (§§ 161, 163)
• Dokumentfalsk (§ 171)
• Tyveri og indbrudstyveri (§§ 276, 276 a)
• Bedrageri og databedrageri (§§ 279, 279 a)
• Svig med offentlige midler (§§ 289, 289 a)
• Røveri (§ 288)
• Hæleri og hvidvask (§§ 290, 290 a)

Et centralt element er, at visse forbrydelser, der normalt ville medføre en bøde, nu som udgangspunkt skal straffes med fængsel. Dette gælder især tyveri af knappe ressourcer som værnemidler (håndsprit, mundbind), testudstyr eller medicin fra hospitaler og lignende.

Firedobbelt straf for svig med hjælpepakker (§ 81 d, stk. 2)

Lovforslaget indfører en endnu skrappere straf for kriminalitet, der involverer svig med de økonomiske hjælpepakker, som er etableret for at afbøde de økonomiske skadevirkninger af epidemien. I disse tilfælde kan straffen blive fire gange så høj som normalt.

Dette omfatter uberettiget opnåelse af eller forsøg på at opnå lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakkerne. Eksempler på hjælpepakker er:

• Lønkompensationsordningen
• Kompensation for faste udgifter
• Kompensation til selvstændige og freelancere

Som eksempel nævnes, at svig med offentlige midler for 1 mio. kr., som normalt ville give ca. 1 års fængsel, med den nye lov som udgangspunkt skal straffes med 4 års fængsel.

Skærpede tillægsbøder (§ 81 d, stk. 3)

I sager om svig med hjælpepakker, hvor der idømmes fængselsstraf, skal der som tillægsstraf udmåles en bøde. Det forudsættes, at denne tillægsbøde skal afspejle den skærpede strafferamme. For eksempel vil en uberettiget vinding på 1 mio. kr. medføre en tillægsbøde på 4 mio. kr. til den dømte person, parallelt med en eventuel bøde og konfiskation hos virksomheden.

Generel skærpende omstændighed (§ 81 d, stk. 4)

For alle andre lovovertrædelser, der ikke er specifikt nævnt i § 81 d, stk. 1, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, hvis forbrydelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien.

Strafansvar for virksomheder

Loven gælder både for fysiske og juridiske personer (selskaber, fonde m.v.). En virksomhed kan således straffes, hvis en overtrædelse er begået inden for dens virke for at skaffe vinding til virksomheden. Dette udelukker ikke, at de ansvarlige personer i virksomheden også kan straffes individuelt.

Ikrafttrædelse og ophør

Lovforslaget er hastebehandlet og foreslås at træde i kraft straks efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven indeholder en solnedgangsklausul, hvilket betyder, at den nye § 81 d i straffeloven automatisk ophæves den 1. marts 2021, medmindre Folketinget aktivt beslutter at forlænge den. Forbrydelser begået i perioden, hvor loven er i kraft, vil blive bedømt efter de skærpede regler, også selvom sagen først kommer for retten efter lovens ophør.