Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T1
T2
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Sagsøgte
TV2 Østjylland
Advokat: Advokat Poul Meldgaard
Relaterede love
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt TV2 Østjylland kunne pålægges at udlevere uredigerede råbånd (edition) fra et interview med maskerede medlemmer af en kriminel gruppering i Aarhus. Interviewet blev foretaget i kølvandet på alvorlige skudepisoder i Bispehaven og Gellerupparken, hvor der blandt andet var afgivet skud ind i et børneværelse. I indslaget fremviste de medvirkende våben og fremsatte trusler om hævn og likvidering af modparten i en verserende bandekonflikt.
I maj 2014 bragte TV2 Østjylland indslaget ”Trussel om hævn”. Her interviewede en journalist fem unge mænd, som var maskerede eller slørede. En talsmand for gruppen udtalte, at de vidste, hvem der stod bag de nylige skyderier, og at de ville tage hævn ved at likvidere deres modstandere. Under interviewet blev der fremvist en pistol og en kniv. Politiet anmodede efterfølgende om at få udleveret råbåndene for at identificere personerne og finde de anvendte våben, da man efterforskede sagerne som drabsforsøg og overtrædelse af våbenlovgivningen.
Kernen i sagen var afvejningen mellem retshåndhævelse og pressens kildebeskyttelse efter Retsplejelovens § 172. For at gennemtvinge en vidneforklaring eller udlevering af materiale fra pressen, skal fire betingelser i § 172, stk. 5 være opfyldt:
TV2 Østjylland argumenterede for, at kildebeskyttelsen er fundamental for pressens mulighed for at dække lukkede miljøer. De anførte, at råbåndene ikke var afgørende for sagens opklaring, da politiet allerede havde anholdt to personer via anonyme henvendelser.
Anklagemyndigheden gjorde gældende, at der var tale om meget alvorlig kriminalitet (drabsforsøg), og at politiets efterforskning var gået i stå. De uredigerede bånd blev anset som den eneste vej til at identificere alle medvirkende og finde de ulovlige skydevåben, hvilket var nødvendigt for at stoppe en eskalerende bandekonflikt.
Højesteret stadfæstede byrettens kendelse og afviste anmodningen om edition. Retten delte vurderingen op i to dele:
Hvad angår selve skyderierne (efterforsket som drabsforsøg efter Straffelovens § 237, jf. § 21), fandt Højesteret, at anklagemyndigheden ikke havde sandsynliggjort, at råbåndene ville have afgørende betydning for opklaringen. Selvom kilderne var en del af konflikten, var der intet bevis for, at de rent faktisk kunne identificere skytterne eller ville føre til sagens løsning.
For så vidt angår overtrædelse af Straffelovens § 192 a (våbenbesiddelse) og § 266 (trusler), medgav Højesteret, at råbåndene ville være afgørende for at identificere de øvrige deltagere. Retten fandt dog, at:
"hensynet til opklaringen af disse forhold ikke klart overstiger hensynet til kildebeskyttelsen."
Højesteret lagde afgørende vægt på, at:
Efter kendelser i Højesteret er det FE’s opfattelse, at straffesager ikke længere kan føres i betryggende rammer.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at modernisere og styrke Politiets Efterretningstjenestes (PET) evne til at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed. Forslaget er en reaktion på den teknologiske udvikling og et mere komplekst og digitaliseret trusselsbillede, herunder øgede trusler fra terrorisme og spionage.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en evaluering af den nuværende PET-lov og introducerer en række markante ændringer for at sikre, at PET fortsat kan beskytte Danmark effektivt.
Regeringen fremsætter lovforslag, der skal give PET bedre tekniske værktøjer og klare rammer for behandling af store datasæt for at styrke indsatsen mod terror og spionage.
Auditøren i København har i dag meddelt Retten i Holstebro, at sagen, hvor en dansk kompagnichef har været tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter, trækkes fra retten, idet påtale opgives i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 6 a i PET-loven, som giver PET hjemmel til at indsamle, opbevare og behandle større sammenhængende datasæt. Dette skal ske i et særskilt IT-miljø, adskilt fra PET's øvrige sagsbehandling. Formålet er at give PET mulighed for at foretage generelle, ikke-personrettede analyser, f.eks. af trusselsmønstre og tendenser, uden at hver enkelt oplysning på forhånd skal relevansvurderes.
Der indføres en ny § 4 a, som lovfæster, at PET skal indhente en retskendelse, før tjenesten anmoder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i rådata, der vedrører personer, som er hjemmehørende eller opholder sig i Danmark. Dette formaliserer en praksis, der har eksisteret siden 2018, og styrker retssikkerheden for borgerne.
Forslaget giver PET mulighed for, efter anmodning, at få direkte elektronisk adgang til andre forvaltningsmyndigheders registre og systemer. Adgangen kan etableres, hvis PET vurderer, det er nødvendigt for at efterforske og forebygge overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed) og 13 (terrorisme).
Med en ny § 10 h får PET en klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger med det specifikke formål at udvikle og vedligeholde IT-systemer, der er nødvendige for tjenestens opgaver. Disse oplysninger skal holdes adskilt fra PET's operative data.
Slettefristen for oplysninger i sager om spionage (jf. straffelovens §§ 107 og 108) forlænges fra 15 til 25 år. Ændringen er begrundet i, at spionagesager ofte er langvarige, og at efterretningsofficerer kan være aktive i mange år, hvilket gør ældre oplysninger relevante i nye sager.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. En enkelt bestemmelse (§ 10 f, stk. 5) vedrørende PET's håndtering af kildebeskyttet materiale modtaget fra FE foreslås dog først at træde i kraft den 1. januar 2026.

Sagen omhandler en anmodning om forbud mod publicering af en TV-dokumentar og overdragelse af dens indhold. Sagsøger ApS...
Læs mereDette lovforslag har til formål at modernisere og præcisere rammerne for Politiets Efterretningstjenestes (PET) virke, i...
Læs mere