Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en klage over DR3-programserien ”Find Stein Baggers penge”, der i seks afsnit undersøgte skæbnen for de 200 millioner kroner, som forsvandt i forbindelse med IT Factory-skandalen. Klageren, en forretningsmand med tilknytning til selskabet Media Power Inc., mente, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at fremstille ham som involveret i økonomisk kriminalitet og trusler uden tilstrækkeligt faktuelt grundlag.
Programserien kortlagde pengestrømme fra IT Factory gennem Mikael Ljungmans selskaber til Media Power, som var stiftet og kontrolleret af klageren. Et centralt punkt i udsendelserne var otte patentansøgninger, hvor Mikael Ljungman oprindeligt stod som medopfinder, men senere blev slettet, hvorefter klageren stod som eneejer. Journalisterne rejste spørgsmål om, hvorvidt dette var et forsøg på at slette forbindelsen til de forsvundne midler fra IT Factory.
Klageren anførte gennem sin advokat, at:
DR forsvarede udsendelserne med henvisning til den store samfundsmæssige interesse i IT Factory-sagen. Mediet argumenterede for, at de benyttede kilder var troværdige, og at klageren gentagne gange var blevet tilbudt at medvirke og kommentere påstandene, hvilket han afslog. DR fremhævede desuden, at de loyalt havde refereret klagerens benægtelser, selvom hans skriftlige svar var markeret som strengt fortrolige.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR og udtalte, at god presseskik ikke var tilsidesat. Nævnet lagde vægt på, at efterforskningen af de forsvundne millioner fra IT Factory er et emne af væsentlig almen interesse.
| Emne | Pressenævnets vurdering |
|---|
| Resultat |
|---|
| Ældre domme | Omtalen af domme for dokumentfalsk og hæleri var relevant i en kontekst om økonomisk kriminalitet. | Intet grundlag for kritik |
| Kildekritik | DR havde anvendt flere kilder og tydeligt deklareret deres relation til sagen. | Overholdt |
| Forelæggelse | Klageren var blevet forelagt de kritiske punkter i god tid før de mest belastende afsnit blev sendt. | Overholdt |
| Skjulte optagelser | Journalisterne havde præsenteret sig som journalister; optagelserne betragtes derfor som almindeligt arbejdsredskab. | Intet grundlag for kritik |
Nævnet afviste klagerens anmodning om genmæle efter Medieansvarsloven § 36, stk. 1. Begrundelsen var, at de faktiske oplysninger om ændringer i patentansøgningerne var utvivlsomt korrekte, mens de øvrige kritiske udtalelser fremstod som subjektive vurderinger og kommentarer fra kilder og journalister, hvilket ikke giver ret til genmæle.
Nævnet bemærkede desuden, at DR loyalt havde oplyst, at klageren benægtede alle påstande og ikke var blevet dømt for forhold relateret til IT Factory, hvilket opfyldte kravene i Medieansvarsloven § 34 om god presseskik.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen omhandler en klage fra et ægtepar over DR-programmet ”Finanskrisen Forfra – business as usual”, der blev sendt på DR1 og dr.dk i februar 2015. Programmet satte fokus på bankernes udlånspraksis under og efter finanskrisen, herunder specifikt klagernes involvering i ejendomshandel og deres engagement med Vestjysk Bank og EBH Bank.
Klagen vedrører en række konkrete forhold i udsendelsen og dens foromtale:
Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har afsluttet sin undersøgelse af Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer i januar 2023. Undersøgelsen konkluderer, at der skete fejl og var kritisable forhold hos de involverede myndigheder.
Politisk aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital virkelighed præsenteres på et kort pressemøde i Kulturministeriet.
Klagerne anførte, at DR bevidst brugte forkerte oplysninger og krænkede deres privatliv. De argumenterede for, at betegnelsen ”ejendomsspekulant” var misvisende, da deres virksomhed primært handlede om langsigtet udlejning. Desuden anfægtede de rigtigheden af gældsopgørelsen og påstanden om økonomiske problemer i 2005. Hustruen klagede specifikt over påstande om hendes private økonomi, som hun mente var udokumenterede.
DR forsvarede udsendelsen med, at oplysningerne stammede fra kuratorredegørelser og retsakter, som var af væsentlig samfundsmæssig interesse. De medgav dog visse fejl, herunder omtalen af hustruens private formueforhold og brugen af ordet ”spekulant” i traileren, hvilket de efterfølgende rettede på deres ”Fejl og fakta”-side.

Sagen udspringer af DR1-dokumentaren ”Advokaternes tag-selv-bord”, som blev sendt i april 2015. Udsendelsen satte fokus ...
Læs mere
Sagen omhandler et radioindslag i programmet ”AK24syv”, der satte kritisk fokus på advokatfirmaet Opus’ metoder til at i...
Læs mereLov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område