Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Gentofte Kommune udbød en rammeaftale om levering af tøjvask til kommunens borgere. Udbuddet var omfattet af Tilbudslovens afsnit II og blev annonceret på kommunens hjemmeside. Ydelserne var klassificeret som bilag II B-ydelser under Udbudsdirektiv 2004/18/EF.
Kommunen anvendte en godkendelsesmodel, hvor den tilbudsgiver, der afgav det økonomisk mest fordelagtige tilbud, blev udpeget som "hovedleverandør". Denne hovedleverandør fik en eksklusiv ret til at levere ydelser til alle visiterede borgere i de første tre måneder af kontrakten. I løbet af denne periode kunne andre leverandører blive godkendt, hvis de accepterede at levere til samme pris og kvalitet som hovedleverandøren. Først efter de tre måneder kunne nye leverandører begynde at levere ydelser.
Delfin Vask A/S, en af tilbudsgiverne, klagede over modellen og påstod, at den var i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip. Klageren argumenterede for, at den tre måneder lange eksklusivperiode skabte et så fast kundeforhold, at det i praksis ville være vanskeligt for andre leverandører at konkurrere efterfølgende. Klageren mente, at der ikke var en saglig begrundelse for ikke at godkende andre leverandører fra kontraktens start.
Efter klagens indgivelse valgte Gentofte Kommune at annullere udbudsforretningen. Begrundelsen var, at Socialudvalget vurderede, at den lave pris i det vindende tilbud udgjorde en risiko for kvaliteten, og at den forventede besparelse var for lille i forhold til denne risiko. Trods annulleringen fastholdt Delfin Vask A/S sin klage med krav om, at Klagenævnet for Udbud skulle tage stilling til lovligheden af udbudsmodellen samt et krav om erstatning.
Klagenævnet for Udbud tog ikke klagen til følge.
Nævnet fastslog, at dets kompetence, jf. Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 10, stk. 1, er begrænset til at vurdere overtrædelser af udbudsreglerne. Klagenævnet havde derfor ikke kompetence til at tage stilling til, om udbudsmodellen var i strid med servicelovens regler om borgernes frie valg af leverandør.
I forhold til det udbudsretlige ligebehandlingsprincip fandt klagenævnet ikke, at Gentofte Kommune havde handlet i strid med dette. Nævnet lagde vægt på, at alle tilbudsgivere havde konkurreret på lige vilkår om at vinde kontrakten, herunder den fordel, der lå i den tre måneder lange eksklusivperiode. Betingelserne var gennemsigtige og ens for alle. At den vindende tilbudsgiver opnåede en midlertidig fordel, var en del af de konkurrencevilkår, som alle havde budt ind på. Klagen blev derfor afvist.

Vordingborg Kommune har brugt SKI’s dynamiske indkøbssystem 17.13 Managementkonsulentydelser til at udmønte en pulje på 5 mio. kr. til arbejdsmiljøforbedringer, hvilket har sikret både kvalitet og nye samarbejdspartnere.

Dette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), som træder i kraft den 1. juli 2025. Vejledningen har til formål at guide kommuner, borgere og leverandører i forståelsen og anvendelsen af den nye lovgivning, der omstrukturerer ældreplejen i Danmark.
Ældreloven har til formål at skabe rammerne for en ældrepleje, der understøtter en alderdom præget af livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven bygger på tre bærende værdier:
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
| Nøglebegreb | Beskrivelse | Paragraf i Ældreloven |
|---|---|---|
| Helhedspleje | Sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der erstatter tildeling af enkeltydelser. Hjælpen justeres løbende i dialog med borgeren uden behov for ny visitation ved mindre ændringer. | §§ 9-11 |
| Frit leverandørvalg | Borgere har ret til at vælge mellem mindst to leverandører af helhedspleje og madlevering, hvoraf én kan være kommunal. Kommunen kan opfylde dette via udbud, godkendelsesmodel eller fritvalgsbevis. | §§ 18-22 |
| Plejetestamente | Personer med en demensdiagnose kan nedfælde vejledende ønsker for deres fremtidige bolig, pleje og omsorg, som skal respekteres så vidt muligt. | § 12 |
| Plejeoversigten | En national, digital portal, som Ældreministeriet opretter, med oplysninger om alle plejeenheder og leverandører for at skabe gennemsigtighed og understøtte det frie valg. | § 27 |
Vejledningen er opdelt i 11 kapitler, der dækker alle aspekter af ældreloven:
Anvendelsesområde (§ 2): Loven gælder for personer, der har nået folkepensionsalderen og har et plejebehov opstået i forbindelse med aldring. En særlig undtagelse giver mulighed for at omfatte "andre ældre personer" (f.eks. i 50'erne med demens), hvis deres behov bedst varetages i ældreplejen. Personer, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er undtaget.
Forebyggelse og Almene Tilbud (§ 4-6): Kommunerne skal tilbyde generelle forebyggende og aktiverende indsatser. Helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Civilsamfund og Frivillighed (§ 7-8): Kommunerne skal samarbejde med og støtte frivillige organisationer på ældreområdet.
Pasning af døende (§ 23-26): Viderefører og præciserer reglerne for plejevederlag til nærtstående, der passer en døende i hjemmet, samt dækning af udgifter til sygeplejeartikler.
Betaling og Forsyningsansvar (§ 28, 32-33): Kommunerne har forsyningsansvaret og fastsætter regler for borgerens egenbetaling. Der kan ikke opkræves betaling for personaleomkostninger til helhedspleje, men der kan opkræves betaling for bl.a. madservice og midlertidige ophold.
Ældreråd (§ 34-37): Alle kommuner skal have mindst ét ældreråd, valgt ved direkte valg af borgere over 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører ældre.
Klageadgang og Forsøg (§ 30, 38): Specifikke afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Loven åbner desuden for, at ministeriet kan godkende forsøgsprojekter, der fraviger lovens bestemmelser, så længe borgeren ikke stilles ringere.
Vejledningen bemærker, at en række bekendtgørelser, der skal udmønte lovens bemyndigelser, endnu ikke er udstedt. Vejledningen vil blive opdateret, når disse foreligger.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mere
Denne kendelse omhandler Europa-Kommissionens appel af en kendelse fra Retten vedrørende en sag anlagt af Vanbreda Risk ...
Læs mereLov om ændring af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)

Forenelighed af national retspraksis om klageprocedurer ved offentlige kontrakter med EU-retten