Afgørelse om påstået politisk diskrimination og rygter om nazisme i et ministerium

Sagen omhandler en medarbejder, der var ansat i et ministerium fra 1979 til 2019. Klageren gør gældende, at han gennem store dele af sin ansættelse har været udsat for forskelsbehandling og chikane baseret på hans politiske anskuelser. Centralt i sagen står påstande om, at ledende medarbejdere og HR-afdelingen skulle have udbredt rygter om, at klageren var nazist, hvilket angiveligt har haft negative konsekvenser for hans karriereforløb og lønudvikling.

De faktiske omstændigheder og karriereforløb

Klageren har fremhævet flere hændelser i sit årelange ansættelsesforhold, som han mener er udtryk for diskrimination:

• En ansøgning om en EU-konsulentstilling i 1997, som blev besat til anden side.
• En opnormering til specialkonsulent i 2008, som klageren mener skete usædvanligt sent i forhold til sammenlignelige kolleger.
• Gentagne afslag på opnormering til chefkonsulent i 2015 og senest i 2018, hvor ministeriet begrundede afslaget med manglende behov for flere chefkonsulenter i det pågældende kontor.

Påstande om chikane og rygtespredning

Klageren har anført, at der internt i ministeriet cirkulerede rygter om hans politiske ståsted og seksuelle præferencer. Han hævder, at disse rygter blev brugt til at blokere for hans forfremmelse. Efter sin fratræden i 2019 anmodede han om aktindsigt for at finde dokumentation for de påståede rygter, herunder et notat fra 1984. Han har desuden rejst spørgsmål om inhabilitet i forbindelse med ministeriets håndtering af hans anmodninger efter fratræden, da han mente, at de sagsbehandlende chefer selv havde været involveret i den chikanerende adfærd.

Parternes argumenter

Klageren hævder, at hans politiske anskuelser var årsagen til et løntab og manglende avancement, og han krævede en godtgørelse på 300.000 kr. Ministeriet har afvist kendskab til rygterne og har anført, at de ansættelsesretlige beslutninger udelukkende var baseret på faglige kvalifikationer, kompetencer og ledelsesmæssige vurderinger af behovet i organisationen.

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om flere forhold i klagen med forskellige resultater baseret på kompetence, forældelse og bevisets stilling.

Forældelse af krav vedrørende specialkonsulent-udnævnelse

Nævnet vurderede, at klagen over den sene opnormering til specialkonsulent i 2008 var forældet. Da klageren var bekendt med de faktiske forhold (rygterne) allerede i 2001, var den 5-årige forældelsesfrist udløbet længe før klagen blev indgivet i 2020. Dette følger af Forældelsesloven § 4, stk. 1.