Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en medarbejder, der var ansat i et ministerium fra 1979 til 2019. Klageren gør gældende, at han gennem store dele af sin ansættelse har været udsat for forskelsbehandling og chikane baseret på hans politiske anskuelser. Centralt i sagen står påstande om, at ledende medarbejdere og HR-afdelingen skulle have udbredt rygter om, at klageren var nazist, hvilket angiveligt har haft negative konsekvenser for hans karriereforløb og lønudvikling.
Klageren har fremhævet flere hændelser i sit årelange ansættelsesforhold, som han mener er udtryk for diskrimination:
Klageren har anført, at der internt i ministeriet cirkulerede rygter om hans politiske ståsted og seksuelle præferencer. Han hævder, at disse rygter blev brugt til at blokere for hans forfremmelse. Efter sin fratræden i 2019 anmodede han om aktindsigt for at finde dokumentation for de påståede rygter, herunder et notat fra 1984. Han har desuden rejst spørgsmål om inhabilitet i forbindelse med ministeriets håndtering af hans anmodninger efter fratræden, da han mente, at de sagsbehandlende chefer selv havde været involveret i den chikanerende adfærd.
Klageren hævder, at hans politiske anskuelser var årsagen til et løntab og manglende avancement, og han krævede en godtgørelse på 300.000 kr. Ministeriet har afvist kendskab til rygterne og har anført, at de ansættelsesretlige beslutninger udelukkende var baseret på faglige kvalifikationer, kompetencer og ledelsesmæssige vurderinger af behovet i organisationen.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om flere forhold i klagen med forskellige resultater baseret på kompetence, forældelse og bevisets stilling.
Nævnet vurderede, at klagen over den sene opnormering til specialkonsulent i 2008 var forældet. Da klageren var bekendt med de faktiske forhold (rygterne) allerede i 2001, var den 5-årige forældelsesfrist udløbet længe før klagen blev indgivet i 2020. Dette følger af Forældelsesloven § 4, stk. 1.
For så vidt angår afslaget på opnormering til chefkonsulent i 2018, fandt nævnet ikke, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Ministeriets begrundelse om manglende organisatorisk behov og en faglig vurdering blev lagt til grund, da der ikke forelå bevis for, at politisk anskuelse havde spillet en rolle, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7 a.
Nævnet traf følgende beslutninger om sagens øvrige dele:
| Klagepunkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Opnormering 2008 | Afvist | Forældet jf. Forældelsesloven |
| Opnormering 2018 | Ikke medhold | Bevisbyrde ikke løftet jf. Forskelsbehandlingsloven |
| Chikane på arbejdspladsen | Afvist | Kræver mundtlig bevisførelse |
| Sagsbehandling efter fratræden | Afvist | Uden for nævnets kompetence |

Folkekirkens parter har færdiggjort en omfattende plan med 16 anbefalinger, der skal sikre et bedre psykosocialt arbejdsmiljø og professionalisere ledelsen.


Sagen omhandler en mand af jødisk afstamning, der var ansat i et seniorjob på et kommunalt museum i perioden 2011 til 2013. Klageren gjorde gældende, at han under sin ansættelse blev udsat for systematisk chikane og diskrimination baseret på sin etniske og religiøse baggrund.
Klageren blev oprindeligt ansat til at varetage opgaver inden for fundraising og administrative kontoropgaver. Samarbejdet med museets ledelse og de øvrige medarbejdere blev dog hurtigt præget af konflikter. Klageren følte sig ignoreret og mente, at han blev nægtet relevante arbejdsopgaver eller pålagt opgaver, han ikke havde kompetencer til, herunder registrering af museumsgenstande på trods af sin ordblindhed.
Indklagede kommune beskrev omvendt et forløb, hvor klageren udviste en aggressiv tone og nægtede at udføre anviste, relevante opgaver. Ifølge kommunen var der tale om generelle samarbejdsproblemer, som ikke var relateret til klagerens baggrund.
En ny statusrapport gør status på implementeringen af 16 indsatser, der skal forbedre trivslen og bekæmpe mobning i folkekirken.
Forsvarsministeriets Auditørkorps rejser tiltale mod den tidligere chef for Hærstaben
Det mest centrale punkt i sagen er klagerens påstand om, at den daværende museumsleder benyttede groft nedsættende og racistiske vendinger. Klageren anførte, at han var blevet kaldt udtryk som "jødesmovs", "jødetamp" og "falleret brugtvognsforhandler". Han fremlagde erklæringer fra tidligere kolleger, som støttede påstanden om, at lederen havde brugt sådanne udtryk i personalegruppen.
| Tema | Klagers forklaring | Indklagedes forklaring |
|---|---|---|
| Sprogbrug | Udsat for direkte antisemitiske skældsord | Afviser kategorisk brug af racistiske udtryk |
| Samarbejde | Isoleret og ignoreret af ledelsen | Klageren var aggressiv og nægtede at samarbejde |
| Arbejdsopgaver | Pålagt uværdige eller umulige opgaver | Ordinære opgaver blev afvist af klageren |
| Underretning | Havde klaget over forholdene længe | Hørte først om diskrimination i januar 2013 |
Klageren mente, at de psykiske belastninger førte til flere sygemeldinger med stress og krævede godtgørelse for overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Sagen omhandler en mand, der i september 2012 blev ansat som telesælger hos en større medievirksomhed. Ved siden af sit ...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig medarbejder af iransk oprindelse, der blev ansat som opvasker på et hotel i 1995 og senere ...
Læs mereLovforslag om styrket indsats mod seksuel chikane på arbejdspladser og forlængelse af smiley-ordningen