Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Denne udtalelse fra Vejdirektoratet behandler reglerne for vedligeholdelse af private fællesveje i sommerhusområder. Det fastslås, at sommerhusområder følger de samme regler som private fællesveje i byzoner, hvilket er reguleret i Privatvejslovens kapitel 9.
I sommerhusområder påhviler vedligeholdelsespligten de grundejere, hvis ejendomme grænser op til den private fællesvej. Dette er fastlagt i Privatvejslovens § 44. Hovedreglen er, at den enkelte grundejer er ansvarlig for vedligeholdelsen af vejarealet ud for egen ejendom og ind til vejens midte. Pligten omfatter at holde vejen i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, inklusiv etablering af forsvarligt afløb.
Kommunen har tilsynspligten med private fællesveje og kan gribe ind, hvis vedligeholdelsen ikke er tilstrækkelig. Kommunen kan:
Når kommunen beslutter, at et arbejde skal udføres samlet, fordeles udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere. Hvis der ikke findes en privat aftale (f.eks. i en grundejerforenings vedtægter), fordeler kommunen udgifterne efter reglerne i Privatvejslovens § 51. Fordelingen sker typisk ud fra ejendommens benyttelse. For ejendomme, der benyttes ensartet til boligformål, kan kommunen fordele udgiften med et ensartet beløb pr. husstand.
En grundejerforening er en privatretlig sammenslutning, og dens virke er ikke reguleret af vejlovgivningen. Der er intet krav om medlemskab, medmindre det er tinglyst på ejendommen. Uenigheder om opkrævninger eller vedligeholdelse varetaget af en grundejerforening er et anliggende mellem grundejeren og foreningen, som i sidste ende må afgøres ved domstolene.
Vejdirektoratet afgav en generel udtalelse om reglerne for vedligeholdelse af private fællesveje i sommerhusområder. Direktoratet fastslog, at sommerhusområder i henhold til følger reglerne for private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Vedligeholdelsespligten påhviler som udgangspunkt grundejerne af de ejendomme, der grænser op til vejen, jf. Privatvejslovens § 44. Hver grundejer er forpligtet til at vedligeholde den del af vejen, der ligger ud for deres ejendom, typisk til vejmidten.
Kommunen, som er vejmyndighed, kan gribe ind, hvis vedligeholdelsen forsømmes. Kommunen kan påbyde specifikke arbejder eller beslutte, at et større vedligeholdelsesarbejde skal udføres som et samlet projekt. I så fald fordeler kommunen udgifterne mellem de forpligtede grundejere efter reglerne i Privatvejslovens § 51, baseret på ejendommenes benyttelse.
Endelig præciserede Vejdirektoratet, at grundejerforeninger er private sammenslutninger, og at vejlovgivningen ikke regulerer deres virke. Eventuelle uenigheder om medlemskab eller betalinger til en grundejerforening skal afgøres ved domstolene.
| Part | Ansvar og beføjelser |
|---|---|
| Grundejere | Har den primære pligt til løbende at vedligeholde den del af vejen, der grænser op til deres ejendom. |
| Kommunen | Fungerer som vejmyndighed og kan påbyde vedligeholdelse, igangsætte samlede vejarbejder og fordele udgifterne. |
| Grundejerforening | Er en privat enhed, der kan varetage vedligeholdelse på vegne af medlemmer. Dets virke er ikke reguleret af vejlovgivningen. |
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Kystdirektoratet
KlimatilpasningLovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre trafiksikkerheden, smidiggøre trafikafviklingen og give nye muligheder for kommunale serviceordninger. Ændringerne omfatter bl.a. nye parkeringsregler, udvidede beføjelser til vejmyndigheder ved akutte hændelser og nye muligheder for hastighedsregulering og vintervedligeholdelse.
Vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger
Da medlemmer af det lokale kystbeskyttelseslag ikke har kunne nå til enighed om projektets udformning, har de anmodet kommunen om at blive den primære drivkraft på projektet.
Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.
| Område | Regel for skillerabat | Undtagelse |
|---|---|---|
| Inden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Ingen. |
| Uden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Køretøjer op til 3.500 kg må standse/parkere med en del af køretøjet på skillerabatten. |
Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).
Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.
Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.
Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i land...
Læs mereDette lovforslag fra Transportministeriet har til formål at styrke Danmarks beredskab på tværs af transportsektoren som ...
Læs mere
Afgørelse om vedtægtsændring for Det Falsterske Digelag
