Landsskatteretten om fradrag for underskud af virksomhed i interessentskab

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at H2 I/S ifølge overdragelsesaftalen af 27. marts 2006 måtte anses for at have overtaget lejemålet fra H1 ApS under konkurs på aftaletidspunktet, uanset den angivne overtagelsesdag den 10. november 2005. Retten lagde vægt på, at H2 I/S ved fogedrettens kendelse af 29. marts 2006 ikke var godkendt som ny lejer i henhold til lejekontrakten, uanset overdragelsesaftalen med konkursboet.

Landsskatteretten fandt herefter, at H2 I/S reelt ikke havde været lejer af det omhandlede lejemål i indkomståret 2006. Som følge heraf var interessenterne, herunder klageren, ikke berettiget til at foretage fradrag for underskud af virksomhed ved udlejning.

Endvidere kunne H2 I/S ikke anses for at have drevet virksomhed med køb og salg af inventar. Købet af inventaret i lejemålet blev betragtet som et enkeltstående køb, og overdragelsesaftalen var betinget af udlejerens accept af interessentskabet som ny lejer, hvilket udlejeren ifølge de fremlagte oplysninger ikke havde givet. På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten skattecentrets afgørelse.

Virksomheden havde ingen omsætning i indkomstårene 2006-2009. Salg af sand m.m. til private blev først påbegyndt i 2010, og salg af sand i sække med levering til kunde startede i 2012. Den første udlejning af erhvervsbygningen forventedes først at ske fra februar 2012. Klageren og medinteressenten havde begge baggrund i vognmandsbranchen og havde betydelige lønindtægter fra deres primære ansættelser.

Regnskabsdata for interessentskabet viste betydelige underskud i de omhandlede år:

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at virksomheden var erhvervsmæssig, idet:

• Der var investeret i en industrigrund og erhvervsbygning til udlejning og salg af sand.
• Ejendommen udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt.
• Manglende indtægter skyldtes konjunkturer og finanskrisen, som interessentskabet ikke havde indflydelse på.
• Det er normalt, at erhvervsejendomme i perioder ikke har lejeindtægter.
• Klageren og medinteressenten havde økonomisk evne til at afholde udgifter under lavkonjunktur.
• Erhvervsejendomme forventes at give overskud på længere sigt, og indtægterne forventedes at stige fra 2012 med en låneomlægning.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Personskatteloven § 3, stk. 2, som regulerer fradrag for udgifter i erhvervsmæssig virksomhed. Retten lagde vægt på, at en virksomhed skal være etableret og drevet med udsigt til en rimelig fortjeneste og være igangværende for at blive anset for erhvervsmæssig. Da interessentskabet ikke havde foretaget markedsundersøgelser eller lagt budgetter, ikke havde haft indtægter i de omhandlede år, og de primære aktiviteter først startede væsentligt senere, fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke kunne anses for igangværende i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Derfor blev skatteankenævnets afgørelse stadfæstet.