Udlejning af inventar til nærtstående selskab anset for ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Sagen omhandler en klager, der blev nægtet fradrag for et underskud på 50.000 kr. i sin virksomhed for indkomståret 2011. Virksomheden bestod i køb af inventar for ca. 500.000 kr. og efterfølgende udlejning til et anpartsselskab, som var ejet af klagerens ægtefælle og datter.

Klageren argumenterede for, at virksomheden var erhvervsmæssig, da den var drevet med en forventning om et langsigtet økonomisk afkast, og at der var udarbejdet budgetter og lejekontrakt. Han mente desuden, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af en for kort sagsbehandlingsfrist.

SKAT og Skatteankenævnet fandt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, da den ikke opfyldte kravene til rentabilitet og intensitet. Der blev henvist til, at virksomheden udelukkende havde haft underskud, og at der ikke var udsigt til en rimelig forrentning af den investerede kapital. Samhandlen foregik desuden udelukkende med et nærtstående selskab, som senere gik konkurs.

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen og afviste, at SKATs afgørelse var ugyldig. Retten konkluderede, at virksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt, og at underskuddet derfor ikke var fradragsberettiget.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Det fremgår af Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2, at en afgørelse kan træffes, hvis den skattepligtige ikke har udtalt sig inden for en frist på mindst 15 dage. Klageren fremsendte en indsigelse inden for den fastsatte frist, men oplyste ikke, at indsigelsen var foreløbig eller ufuldstændig. SKAT var derfor berettiget til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, og der var ikke begået sagsbehandlingsfejl.

Realitet

Landsskatteretten vurderede, om klagerens udlejningsvirksomhed kunne anses for erhvervsmæssig og dermed berettige til fradrag for underskud. Udgangspunktet for fradrag for driftsomkostninger findes i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

For at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal den være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Dette er fastslået i retspraksis, herunder Højesterets domme TfS 1999, 863 og SKM 2007.107. Virksomheden skal over en længere periode have udsigt til overskud, der kan dække forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn. Der lægges også vægt på, om driften har haft en tilstrækkelig intensitet.

Landsskatteretten fandt, at klagerens virksomhed ikke opfyldte disse krav. Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Virksomheden havde i sin levetid fra 2008 til 2011 udelukkende haft betydelige underskud.
• Der var ingen udsigt til, at virksomheden ville blive overskudsgivende.
• Virksomhedens eneste samhandelspartner var et selskab ejet af klagerens nære familie (ægtefælle og datter).

Da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig, kunne det selvangivne underskud på 50.000 kr. for 2011 ikke fradrages. Underskuddet bestod af et tab på tilgodehavende (45.000 kr.) og en nedsættelse af en salgssum (5.000 kr.).

Konsekvenserne af den manglende erhvervsmæssige karakter var:

• Tab på tilgodehavender kunne ikke fratrækkes efter Kursgevinstloven § 17.
• Tab ved salg af inventar var ikke fradragsberettiget efter Afskrivningsloven § 1 eller statsskatteloven.

Klagerens sekundære påstand om at få fradrag for tabt anpartskapital eller som negativ kapitalindkomst blev også afvist, da der ikke var tale om anpartskapital, og der manglede lovhjemmel for en sådan behandling.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse.