Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligejer har klaget over en tilstandsrapport fra 2002, da løse og frostsprængte fuger på en carports ydervæg mod naboen ikke var beskrevet. Klager har tegnet en ejerskifteforsikring, som har anerkendt dækning for en del af skaden, men da udbedringsudgiften på ca. 4.500 kr. er lavere end selvrisikoen på 10.000 kr., udbetales der ingen erstatning.
Den bygningssagkyndige, der udfærdigede rapporten, har henvist til, at det i rapporten er anført, at skelmuren mod nabobygningen ikke kunne besigtiges. Dette er noteret under punktet om bygningsdele, der ikke har kunnet efterses.
Klager anfører, at der intet var til hinder for, at den bygningssagkyndige kunne få adgang til naboejendommen for at besigtige muren. Klager har desuden meddelt, at de ikke ønsker, at der bliver afholdt syn og skøn i sagen.
Ankenævnet har afvist at behandle sagen, da den anses for at være bevismæssigt uegnet til afgørelse i nævnet. Afgørelsen er truffet i henhold til nævnets vedtægter § 2, stk. 2. Begrundelsen er de modstridende oplysninger om, hvorvidt den pågældende mur kunne besigtiges, samt at klager ikke har ønsket at medvirke til et syn og skøn, som kunne have belyst de faktiske forhold. Som følge af afvisningen returneres det indbetalte klagegebyr.
Naturskaderådet har allerede modtaget over 1900 anmeldelser efter weekendens stormflod. Borgere opfordres til at dokumentere skader grundigt og overholde anmeldelsesfristen den 21. december 2023.
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under en ejerskifteforsikring tegnet hos Gjensidige Forsikring i forbindelse med køb af en ejendom. Forsikringstageren overtog huset den 7. juli 2017 på baggrund af en tilstandsrapport af 8. maj 2017, som ikke indeholdt bemærkninger om ydervæggene, og hvor sælger oplyste, at der ikke var kendskab til revner eller skader i væggene. En tidligere tilstandsrapport fra 2010, udarbejdet før sælgerens overtagelse, havde dog anført en K2-anmærkning for facaderne, der beskrev manglende murskaller og mangelfulde fuger.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Torsdag den 21. december udløber fristen for at anmelde skader i Naturskadebasen efter oktobers stormflod for langt de fleste områder. Manglende anmeldelse kan betyde tab af erstatning.
Ejendommen, opført i 1958 med en tilbygning fra 1979, har ydervægge af gasbeton, som i midten af 1980'erne blev efterisoleret med mineraluld, hvorpå murstensskaller blev pålimet. Denne opsætning skete uden brug af armeringsnet eller fibernet, hvilket ifølge flere sagkyndige vurderinger er en byggeteknisk sårbar løsning, selvom den var i overensstemmelse med datidens byggeskik. Klageren anmeldte i april 2018 skader i form af porøse og udfaldne fuger samt revnede og løse murstensskaller på facaderne.
Klagerens påstande: Klageren krævede fuld dækning for nedtagning og genmontering af murstensskallerne med fibernet på alle facader samt dækning af udgifter til sagkyndig bistand på 20.000 kr. Klageren argumenterede for, at den manglende K2-anmærkning i tilstandsrapporten fra 2017 fratog ham muligheden for at undersøge forholdet nærmere før huskøbet. Han anførte, at den tilbudte partielle reparation på 57.750 kr. ikke ville holde og ville medføre nye skader, da den bagvedliggende konstruktion ikke var udført efter nuværende normer. Klageren henviste til, at Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige havde kritiseret den bygningssagkyndige for ikke at anmærke facaderne i tilstandsrapporten.
Selskabets argumenter: Gjensidige Forsikring afviste oprindeligt dækning, men ændrede senere afgørelsen og tilbød partiel dækning for udbedring af manglende/løse fuger og knækkede/løse murstensskaller. Selskabet tilbød også at betale for påsætning af armeringsnet over terrassedør og vindue, hvis nødvendigt. Selskabet fastholdt, at opsætningen af murstensskallerne uden armeringsnet var udført i overensstemmelse med datidens byggeskik, og at det var forventeligt, at skallerne ville løsne sig med alderen. De argumenterede for, at den latente vedligeholdelsesbyrde og det faktum, at et forhold ikke var omtalt i tilstandsrapporten, i sig selv ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet oplyste, at de ville vurdere dækning af undersøgelsesomkostninger, hvis klageren fremsendte fakturaer.
Sagen involverede flere sagkyndige vurderinger, herunder rapporter fra klagerens bygningskonstruktør og syns- og skønsmand, som begge anbefalede fuld nedtagning og genmontering med fibernet. Dansk Miljørådgivning, rekvireret af selskabet, vurderede, at fugningen ikke var udført med tilstrækkelig omhu, men fandt ingen følgeskader. Teknologisk Institut og Rockwool bekræftede, at direkte pålimning af murstensskaller på isoleringsbatts uden armeringsnet var en gængs metode i midten af 1980'erne. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at forholdet burde have været registreret som en K2-anmærkning i tilstandsrapporten og fastsatte erstatning til klagerens selvrisiko på 5.100 kr. Sagen er tegnet i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfange...
Læs mereDenne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mereLov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)
