Ejerskifteforsikring - afvisning af dækning for lofter, gulv og rådgiverudgifter

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning, tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Klageren har anmeldt flere skader på ejendommen, herunder lunke i tag, nedbøjning af lofter og eftergivende gulv, og søger erstatning for udbedring samt dækning af udgifter til juridisk bistand.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen den 29. juni 2020 og anmeldte i august 2020 "nedsunket tag" og "nedsunket loft" i fordelergang, pejsestue og køkken. I september 2021 anmeldtes "trægulvene er lagt forkert i huset" med højdeforskelle og eftergivenhed. FRIDA anerkendte delvist lunken i tagfladen og visse lofter, men afviste dækning af lofter i bryggers og stue samt det eftergivende gulv i kontor/værelse. Klageren indhentede en skønserklæring fra Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som bekræftede fejl i tilstandsrapporten vedrørende tag og lofter, og at gulvet burde have været beskrevet. Den bygningssagkyndige blev erklæret konkurs, men dennes ansvarsforsikrer anerkendte et erstatningsbeløb på 50.000 kr. minus selvrisiko.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren kræver fuld erstatning for udbedring af alle anmeldte skader, herunder tag, lofter og gulv, baseret på indhentede tilbud og skønserklæringen. Klageren mener, at FRIDA's sagsbehandling har været kritisabel og modvillig, og at ejerskifteforsikringen bør dække primært, uafhængigt af den bygningssagkyndiges ansvar. Klageren påstår desuden, at selvrisikoen på 5.000 kr. for tagskaden bør reduceres med de 3.000 kr. modtaget fra den bygningssagkyndiges ansvarsforsikrer. Endelig kræver klageren refusion af udgifter til juridisk bistand på 13.135 kr., da denne bistand har været nødvendig for at opnå anerkendelse af skaderne.

Domus Forsikring A/S' påstande: FRIDA anerkender dækning for lunken i tagfladen (35.625 kr. inkl. moms) og visse lofter (køkken, pejsestue, værelsesgang), men fastholder, at lofterne i bryggers og stue samt det eftergivende gulv ikke udgør dækningsberettigede skader i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4A og B. Selskabet argumenterer for, at de afviste forhold ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, og at de ikke udgør en nærliggende risiko for skade. Vedrørende udgifter til juridisk bistand fastholder FRIDA, at bistanden efter 8. januar 2022 ikke har været rimelig eller nødvendig, da den ikke har medført yderligere dækning. Selskabet tilbyder dog at dække 50% af klagerens rådgivers krav, i alt 6.567,50 kr., som en imødekommelse.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det er derfor klageren, der skal bevise, at der var forhold på overtagelsestidspunktet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Nedbøjning af lofter

Klageren har anført, at selskabet ikke finder, at klageren har dokumenteret en årsagssammenhæng mellem lunken på tagbelægningen og nedbøjningen af lofterne i bryggers og stue som en følgeskade. Nævnet finder, at klageren, for så vidt angår lofterne i bryggerset og stuen, ikke med den fornødne sikkerhed har godtgjort, at nedbøjningerne skyldes lunken i taget. Hvad angår forsikringens udvidede dækning, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er tale om en ulovlig bygningsindretning i strid med bygningslovgivningen på opførelses-/udførelsestidspunktet. Nævnet kan derfor ikke pålægge selskabet at dække yderligere.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på det fremlagte fotografi af bryggersloftet, og at det fremgår af selskabets taksatorrapport af 9/11 2021, at "loft i bryggers har område ved siden af loftlemmen med mindre (ca. 10 mm) nedbøjning", og at "loft i stue har stedvise områder med mindre nedbøjninger". Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af skønserklæring af 4/3 2022, at "mindre del skaden i stuen kan skyldes nedbøjning i overliggende spær. Primært er det dog befæstigelsen af loftpanelerne der er defekt".

Gulv i kontor/værelse er stedvist eftergivende

Nævnet finder efter en gennemgang af sagen, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skævheder ved gulvet i kontor/værelse, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Hvad angår forsikringens udvidede dækning, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er tale om en ulovlig bygningsindretning i strid med bygningslovgivningen på opførelses-/udførelsestidspunktet. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på de fremlagte fotografier, og at skævheden i gulvet og det oplyste omkring i hvilket omfang gulvet er eftergivende efter nævnets opfattelse ikke har et sådant omfang, at bygningens værdi eller brugbarhed på overtagelsestidspunktet kunne anses for nævneværdigt nedsat. Nævnet har også lagt vægt på, at den omstændighed at gulvet er mere eftergivende ved indgangen til værelset og skævheden ikke ses at have nævneværdig betydning for anvendelsen af rummet. Nævnet har herved henset til oplysningerne om størrelsen af skævheden på 1 cm på 70 cm og placeringen ved døren, hvor der typisk ikke vil stå møbler, og at klageren overtog ejendommen 29/6 2020, men først anmeldte forholdet mere end et år senere den 6/9 2021.

Udgifter til klagerens repræsentant

Nævnet finder efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække yderligere af klagerens udgifter til klagerens rådgiver, end hvad selskabet har tilbudt. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at selskabet har tilbudt at dække 6.567,50 kr. af klagerens udgifter på 13.135,00 kr. Nævnet har også lagt vægt på sagens forløb og udfald.

Selskabets sagsbehandling

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klagerne ikke har bevist, at der foreligger det fornødne grundlag for, at selskabet kan pålægges at betale en kompensation/erstatning til klagerne som følge af forhold ved selskabets sagsbehandling.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav.