Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren, der overtog en ejendom i 2020 med en tilbygning fra 1998, anmeldte skader under sin ejerskifteforsikring hos ETU Forsikring A/S. Selskabet havde tidligere dækket omfattende fugt- og skimmelskader i stue og værelser, som skyldtes en konstruktionsfejl: montering af ikke-diffusionsåbent vindpap direkte på lecablokke i ydervæggen.
Klageren ønskede nu dækning for det tilstødende badeværelse i samme østgavl. Klageren anførte, at badeværelset måtte have samme konstruktionsfejl og desuden viste tydelige tegn på skimmelsvamp (sorte plamager på loft og vægge). Klageren frygtede, at konstruktionsfejlen og den uhensigtsmæssige placering af en dampspærre i loftet ville sprede fugten, og krævede fjernelse af vindpap og skimmelsanering.
ETU Forsikring afviste kravet for badeværelset. Selskabet gjorde gældende, at dækning kun gives, når konstruktionsfejlen har medført en dækningsberettiget skade. I de andre rum var der påvist opfugtning, hvilket der ikke var i badeværelset.
Flere besigtigelser i 2023 og 2024 viste, at der ikke kunne måles fugtværdier over grænseværdierne i væggene, loftet eller hulmuren i badeværelset. Taksatorerne vurderede, at den synlige skimmelforekomst var overfladisk, brugsbetinget og skyldtes utilstrækkelig ventilation (først et tilstoppet filter, og senere fortsatte problemer trods ny ventilator).
Selvom selskabet anerkendte, at konstruktionen med en 'dobbelt dampspærre' (dampspærre i loftet kombineret med diffusionslukket maling) var uheldig, kunne der ikke konstateres fugt, råd eller mørnede materialer i konstruktionen bag gipspladerne, hvilket betød, at skadesbegrebet i forsikringsbetingelserne ikke var opfyldt. Ifølge betingelserne dækker forsikringen kun, hvis det fysiske forhold "nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt".
Ankenævnet for Forsikring gav ikke klageren medhold i sagen.
Begrundelse for vindpap i badeværelset (Konstruktionsfejl)
Nævnet bemærkede, at håndværksmæssige mangler, såsom forkert udførelse af en bygningsdel (vindpap-konstruktionen), ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade. Det afgørende er, om skadesdefinitionen i forsikringsbetingelserne er opfyldt.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at forholdet ved vindpappen i badeværelsets ydervæg udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var godtgjort skadevirkninger i form af fugt eller skimmelsvamp som følge af konstruktionen, som ellers havde været til stede siden 1998. At andre tilstødende rum var dækket, kunne ikke føre til et andet resultat, da dækningen af de andre rum beroede på, at der faktisk var opstået skade her.
Begrundelse for skimmelsvampen
Nævnet henviste til fast praksis ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen. Dækning er betinget af enten 1) at skimmelsvampen er en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag, eller 2) at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at disse betingelser var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at de byggetekniske rapporter viste, at der ikke var målt forhøjede fugtværdier (værdier lå inden for normalområdet), og at den synlige skimmelsvamp efter al sandsynlighed skyldtes utilstrækkelig ventilation i badeværelset, og ikke konstruktionsfejlen med vindpap eller dampspærre.
Klageren fik derfor ikke medhold.

Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke



Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning af fugt- og skimmelskader under en ejerskifteforsikring med basisdækning. Forsikringstageren har tegnet forsikringen i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
Ejendommen er et enfamilieshus opført i 1964, som forsikringstageren overtog den 1. marts 2021. En tilstandsrapport blev udarbejdet den 17. juli 2020.
I november 2021 anmeldte klageren en fugt- og skimmelskade nederst på ydervæggen i et værelse mod vest. Selskabet anerkendte initialt forholdet som dækningsberettiget og udbedrede skaden ud fra en antagelse om, at årsagen var manglende murpap.
Et år senere, i november 2022, anmeldte klageren igen fugt og begyndende skimmel i det vestvendte værelse samt i et værelse mod nordøst. Selskabet afviste denne gang dækning, men tilbød dog skimmelafrensning af ydervæggens bagvæg bag et klædeskab baseret på en konkret vurdering. Sagen blev herefter klaget til Ankenævnet for Forsikring.
EIOPA foreslår en ny model for risikoscoring, der skal hjælpe boligejere og virksomheder med at forebygge skader fra ekstremt vejr.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
Klageren kræver, at selskabet udbedrer skaden og dens årsag i hele den berørte ydervæg, herunder bag køkkenskabene. Klageren mener, at fugtproblemerne i begge værelser tydeligvis har været kendt af den tidligere ejer og burde have været anført i tilstandsrapporten. Klageren henviser til, at selskabet tidligere anerkendte skaden i det vestvendte værelse som dækningsberettiget, og at der er plamager bag køkkenskabene. Klageren fastholder, at fugten ikke er brugerskabt, da der luftes ud med gennemtræk flere gange dagligt, og at den tidligere lejer også gjorde dette uden at afhjælpe problemet.
Selskabet anfører, at ejendommen er et tidstypisk hus fra 1964, og at forekomsten af kuldebroer langs ydervæggene, som danner fugtskjolder og misfarvning, er en kendt og almindelig problematik. Dette er også angivet som et OBS-punkt i tilstandsrapportens hustypebeskrivelse, hvor det nævnes, at mørkfarvning kan opstå som følge af kuldebroer, især bag møbler og skabe, der hindrer fri luftpassage. Ejendommens energimærke E indikerer en isoleringsstandard under middel.
En ekstern rådgiver (DMR Skimmel) har foretaget en systematisk gennemgang og konkluderet, at de konstaterede fugt- og skimmelforhold skyldes kondens og høj luftfugtighed, forårsaget af brugerbetingede forhold i kombination med tidstypiske kuldebroer. Rapporten angiver, at der ikke er tegn på funktionssvigt som utætheder i klimaskærmen eller manglende fugtsikring. Selskabet fastholder, at den første antagelse om manglende murpap var ukorrekt, og at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser af murpap mellem sokkel og ydervæg. Selskabet er dog villigt til at foretage en genbesigtigelse, hvis klageren konstaterer manglende murpap i værelset mod nordøst.

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Tryg Forsikring A/S vedrørende afslag på forsikringsdækning for...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerski...
Læs mere