Afvisning af dækning for fugtskader og skimmelsvamp i enfamiliehus

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning af fugt- og skimmelskader under en ejerskifteforsikring med basisdækning. Forsikringstageren har tegnet forsikringen i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Sagens Forløb

Ejendommen er et enfamilieshus opført i 1964, som forsikringstageren overtog den 1. marts 2021. En tilstandsrapport blev udarbejdet den 17. juli 2020.

I november 2021 anmeldte klageren en fugt- og skimmelskade nederst på ydervæggen i et værelse mod vest. Selskabet anerkendte initialt forholdet som dækningsberettiget og udbedrede skaden ud fra en antagelse om, at årsagen var manglende murpap.

Et år senere, i november 2022, anmeldte klageren igen fugt og begyndende skimmel i det vestvendte værelse samt i et værelse mod nordøst. Selskabet afviste denne gang dækning, men tilbød dog skimmelafrensning af ydervæggens bagvæg bag et klædeskab baseret på en konkret vurdering. Sagen blev herefter klaget til Ankenævnet for Forsikring.

Klagerens Påstande og Argumenter

Klageren kræver, at selskabet udbedrer skaden og dens årsag i hele den berørte ydervæg, herunder bag køkkenskabene. Klageren mener, at fugtproblemerne i begge værelser tydeligvis har været kendt af den tidligere ejer og burde have været anført i tilstandsrapporten. Klageren henviser til, at selskabet tidligere anerkendte skaden i det vestvendte værelse som dækningsberettiget, og at der er plamager bag køkkenskabene. Klageren fastholder, at fugten ikke er brugerskabt, da der luftes ud med gennemtræk flere gange dagligt, og at den tidligere lejer også gjorde dette uden at afhjælpe problemet.

Selskabets Argumenter og Vurdering

Selskabet anfører, at ejendommen er et tidstypisk hus fra 1964, og at forekomsten af kuldebroer langs ydervæggene, som danner fugtskjolder og misfarvning, er en kendt og almindelig problematik. Dette er også angivet som et OBS-punkt i tilstandsrapportens hustypebeskrivelse, hvor det nævnes, at mørkfarvning kan opstå som følge af kuldebroer, især bag møbler og skabe, der hindrer fri luftpassage. Ejendommens energimærke E indikerer en isoleringsstandard under middel.

En ekstern rådgiver (DMR Skimmel) har foretaget en systematisk gennemgang og konkluderet, at de konstaterede fugt- og skimmelforhold skyldes kondens og høj luftfugtighed, forårsaget af brugerbetingede forhold i kombination med tidstypiske kuldebroer. Rapporten angiver, at der ikke er tegn på funktionssvigt som utætheder i klimaskærmen eller manglende fugtsikring. Selskabet fastholder, at den første antagelse om manglende murpap var ukorrekt, og at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser af murpap mellem sokkel og ydervæg. Selskabet er dog villigt til at foretage en genbesigtigelse, hvis klageren konstaterer manglende murpap i værelset mod nordøst.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af yderligere dækning.

Begrundelse

Ankenævnet lægger vægt på, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at et forhold er omfattet af forsikringsdækningen. Klageren skal godtgøre, at forholdet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade på bygningen, eller at der var nærliggende risiko for skade på bygningen.

Nævnet bemærker, at udførelsen af en bygningsdel ikke i sig selv udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand, blot fordi den ikke er udført efter producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt.

Den indhentede fugtrapport af 16. januar 2023 fra en ekstern rådgiver konkluderer, at de undersøgte bygningsdele generelt har sædvanligt fugt- og temperaturforhold. Rapporten finder ingen tegn på funktionssvigt som utætheder i klimaskærmen, manglende fugtsikring i ydervægge eller andre skader. Rådgiverens vurdering er, at de konstaterede fugt- og skimmelforhold skyldes kondens og høj luftfugtighed.

Ankenævnet finder, at der ikke er godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag for de konstaterede fugtforhold i ydervæggene. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække den konstaterede skimmelsvamp i videre omfang end allerede sket (afrensning af ydervæggens bagvæg bag klædeskab).

Vedrørende skimmelsvamp bemærker nævnet, at dækning for afrensning af skimmelsvamp er betinget af, at skimmelsvampen enten:

1. Udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag på bygningen, som medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, sammenlignet med tilsvarende konstruktioner uden den dækningsberettigede skadeårsag.
2. Er et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nævneværdigt nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet forekom skimmelsvamp i beboelsesrummene i et omfang, der udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Der er ingen oplysninger, der understøtter, at skimmelsvampen nævneværdigt påvirkede brugbarheden af rummene.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at kuldebroer ikke er usædvanligt forekommende i ejendomme af samme alder som klagerens. Der er ikke grundlag for at pålægge selskabet at iværksætte yderligere undersøgelser af fugtforholdene ved ydervæggene i køkkenet.