Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Østermose BioEnergi A/S klagede over, at Energinet.dk havde tildelt en kontrakt om levering af 675 MW systemydelser til DONG Energy uden et forudgående udbud. Kontrakten, med en varighed på 3-5 år, trådte i kraft den 1. januar 2011.
Energinet.dk begrundede den direkte tildeling med, at kontrakten var undtaget fra udbudspligt i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 26, litra b, da den vedrørte levering af energi til energiproduktion. Desuden anførte Energinet.dk, at ydelsen af tekniske årsager kun kunne leveres af DONG Energy, da produktionskapaciteten fysisk skulle være placeret i Østdanmark (DK2). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde i en vejledende udtalelse støttet denne vurdering.
Klageren mente, at den direkte tildeling var i strid med udbudsreglerne og generelle EU-retlige principper. Klageren fremhævede, at idriftsættelsen af Storebæltsforbindelsen havde reduceret markedet for rådighedsreserver i Vestdanmark (DK1) med 300 MW. Denne markedsændring burde ifølge klageren have været konkurrenceudsat, da den diskriminerede aktørerne i DK1.
Klageren anmodede om, at klagen skulle have opsættende virkning i henhold til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 12, stk. 1, men dette blev afvist af klagenævnet.
Klagenævnet for Udbud tog ikke klagen til følge og henviste til en tidligere kendelse i en lignende sag. Nævnet fastslog, at kontrakten var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 26, litra b, og derfor ikke var underlagt direktivets udbudsregler.
Klagenævnet vurderede, at kontrakten ikke havde en klar grænseoverskridende interesse, som kunne aktivere forpligtelserne i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Dette skyldtes det tekniske krav om, at leverandøren skulle være fysisk placeret i forsyningsområdet DK2 (Østdanmark), hvilket begrænsede potentielle tilbudsgivere fra andre medlemsstater.
Nævnet fandt, at den nye Storebæltsforbindelse og den deraf følgende reduktion af markedet i DK1 ikke ændrede ved den juridiske vurdering af kontrakttildelingen i DK2. Energinet.dk var berettiget til at tilpasse sit indkøb til et reduceret behov i DK1, uden at dette udløste en udbudspligt for den separate kontrakt i DK2.
På denne baggrund blev klagen afvist, og klagerens påstande om annullation og erstatning blev ikke taget til følge.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Ankenævnet på Energiområdet
Energistyrelsen har sendt udkast til ændringer i Netvirksomhedsbekendtgørelsen og Elproduktionsbekendtgørelsen i høring. Formålet er at implementere dele af EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (2023/1791) i dansk lovgivning. Ændringerne skal fremme energieffektivitet i planlægning og drift af elnet og elproduktion.
For at implementere direktivets artikel 27 indføres nye krav til netvirksomhedernes netudviklingsplaner. Disse planer, som udarbejdes hvert andet år, skal fremover indeholde:
Pr. 1. februar 2016 har Ankenævnet på Energiområdet fået nye vedtægter, der implementerer et nyt EU-direktiv og tager højde for den kommende engrosmodel på elmarkedet.
Efter et årelangt retsforløb har Forsyningstilsynet truffet en ny afgørelse, der sænker prisen for transport af gas i Ørsteds ledningsnet.
Princippet om 'energieffektivitet først' indebærer, at man i videst muligt omfang skal overveje alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger ved planlægning og investeringer. Energistyrelsen vurderer, at princippet i praksis allerede anvendes af aktørerne, og at de nye krav derfor primært vil udgøre en begrænset administrativ opgave med minimale økonomiske konsekvenser.
For at implementere direktivets artikel 26, stk. 7, litra a, ændres grænseværdien for, hvornår termiske kraftværker skal gennemføre en cost-benefit-analyse. Grænsen sænkes fra en samlet indfyret termisk effekt på 20 MW til 10 MW. Dette gælder for anlæg, der ikke planlægges som højeffektive kraft-varme-anlæg.
Cost-benefit-analysen skal vurdere omkostninger og fordele ved at udnytte overskudsvarme fra elproduktionen, så anlægget indrettes til højeffektiv kraft-varme-produktion og kobles til et fjernvarmenet. Ændringen skal således fremme en mere effektiv energiudnyttelse i mindre, brændselsbaserede elproduktionsanlæg.
Begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025.
### Implementering af VE III-direktivet: Høring over bekendtgørelser om datadeling og fleksibilitet i energisystemet En...
Læs mereLovforslaget har to primære formål: For det første at udvide og skærpe reglerne i investeringsscreeningsloven for at bes...
Læs mere
Offentlige kontrakter: Interessekonflikter, klagefrister og tildelingskriterier
