Direktiv 93/38/EØF: Manglende national gennemførelse og medlemsstats mulighed for at påberåbe sig direktivet over for en koncessionshaver

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Administrativo e Fiscal do Porto i Portugal vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation.

Sagen drejer sig om en tvist mellem Portgás – Sociedade de Produção e Distribuição de Gás SA og Ministério da Agricultura, do Mar, do Ambiente e do Ordenamento do Território (ministeriet for landbrug, hav, miljø og fysisk planlægning) vedrørende tilbagebetaling af økonomisk støtte, som Portgás havde modtaget fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Ministeriet krævede tilbagebetaling, fordi Portgás angiveligt ikke havde overholdt EU-reglerne om offentlige indkøb ved indkøb af gasmålere.

Portgás argumenterede for, at da direktiv 93/38 ikke var korrekt implementeret i portugisisk ret på tidspunktet for indkøbet, kunne selskabet som en privat virksomhed ikke være bundet af direktivets bestemmelser.

Ministeriet hævdede, at direktivet ikke kun var rettet mod medlemsstaterne, men også mod alle ordregivende myndigheder, herunder Portgás som enekoncessionshaver til levering af offentlige ydelser.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om artikel 4, stk. 1, artikel 14, stk. 1, litra c), nr. i), og de øvrige bestemmelser i direktiv 93/38 kunne fortolkes således, at de skaber forpligtelser for private koncessionshavere, når direktivet ikke er implementeret nationalt, og om en medlemsstat kan håndhæve disse forpligtelser over for en sådan virksomhed.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 4, stk. 1, artikel 14, stk. 1, litra c), nr. i), og artikel 15 i direktiv 93/38 ikke kan gøres gældende over for en privat virksomhed alene med den begrundelse, at virksomheden er enekoncessionshaver til levering af en offentlig tjenesteydelse, når direktivet ikke er implementeret nationalt.

Dog er en virksomhed, der ved en akt udstedt af en offentlig myndighed har fået til opgave at levere en offentlig tjenesteydelse under offentlig myndigheds tilsyn, og som har fået tillagt særlige beføjelser ud over dem, der følger af almindelige regler, forpligtet til at overholde direktiv 93/38. Medlemsstatens myndigheder kan derfor håndhæve disse bestemmelser over for virksomheden.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Et direktiv er bindende for medlemsstaterne, men kan som udgangspunkt ikke skabe forpligtelser for private.
• Direktivbestemmelser kan påberåbes over for staten, uanset dens rolle (arbejdsgiver eller offentlig myndighed).
• Et organ, der er tillagt særlige beføjelser og leverer en offentlig tjeneste under statens tilsyn, kan være omfattet af direktivets forpligtelser.
• Det ville være selvmodsigende, hvis statslige myndigheder var forpligtet til at anvende direktivet, men ikke kunne håndhæve det over for et organ, der også er forpligtet til at overholde det.
• Medlemsstaterne kan ikke drage fordel af manglende implementering af EU-retten.
• Ensartet anvendelse af direktivet i den nationale retsorden er nødvendig.

Centrale EU-retlige principper

• Direkte virkning af direktiver:
  • Ubetingede og tilstrækkeligt præcise direktivbestemmelser kan påberåbes over for staten.
  • Et direktiv kan ikke i sig selv skabe forpligtelser for private.
• Statslige myndigheders forpligtelser:
  • Medlemsstaterne er forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opnå det resultat, der er foreskrevet i et direktiv.
  • Denne forpligtelse gælder for alle statslige myndigheder og organer, der leverer offentlige tjenester under statens tilsyn.
• Identifikation af 'staten':
  • Et organ, der er underlagt statens kontrol og har særlige beføjelser, kan betragtes som en del af 'staten' i relation til direkte virkning.
• Forbud mod misbrug af manglende implementering:
  • En medlemsstat kan ikke drage fordel af sin egen undladelse af at implementere et direktiv korrekt.
• Princippet om ensartet anvendelse:
  • EU-retten skal anvendes ensartet i alle medlemsstater.