Indfører en udvidet screening af alle kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen for at imødegå trusler mod national sikkerhed.
Giver mulighed for at screene alle deltagere i udbuddet om energiøen, ikke kun den endelige kontraktpart.
Etablerer en ny faseopdelt sagsbehandlingsprocedure for alle investeringsscreeninger med kortere frister for ukomplicerede sager.
Muliggør screening af udvalgte underleverandører, der anvendes i forbindelse med energiø-projektet.
Udvider Klagenævnet for Udbuds kompetence til at håndhæve EU's økonomiske sanktioner vedrørende offentlige kontrakter.
Bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler for administration og håndhævelse af EU's sanktioner på udbudsområdet.
Lovforslaget har to primære formål: For det første at udvide og skærpe reglerne i investeringsscreeningsloven for at beskytte nationale sikkerhedsinteresser i forbindelse med det storstilede projekt om energiøen i Nordsøen. For det andet at udvide Klagenævnet for Udbuds kompetence til at omfatte håndhævelse af EU's økonomiske sanktioner mod tredjelande i forbindelse med offentlige kontrakter.
Ændringer i Investeringsscreeningsloven
Lovforslaget introducerer en række markante ændringer i investeringsscreeningsloven, specifikt rettet mod energiøen i Nordsøen, og justerer de generelle sagsbehandlingsprocedurer.
Screening af kontrakter vedrørende Energiøen i Nordsøen
Lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen (ny § 3 a).
Dette indebærer, at alle parter, der ønsker at indgå sådanne kontrakter, skal ansøge om og opnå tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, uanset deres nationalitet eller hjemsted. Dette er en skærpelse i forhold til de eksisterende regler, der primært fokuserer på udenlandske investeringer.
Ansøgningspligt og screening af underleverandører
En kontraktpart, der vinder udbuddet, skal ansøge om tilladelse, før den endelige kontrakt indgås (§ 9 a).
Erhvervsministeren får bemyndigelse til, efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren, at beslutte, at skal screenes på et tidligt tidspunkt (§ 9 b). Dette skal forhindre, at sikkerhedstruende aktører får adgang til følsomme oplysninger i udbudsprocessen.
alle deltagere i et udbud
Der indføres mulighed for at give en betinget tilladelse, hvor det kræves, at udvalgte underleverandører, som tilknyttes projektet på et senere tidspunkt, også skal screenes og godkendes (§ 14 a, stk. 3).
Ny faseopdelt sagsbehandlingsprocedure
Lovforslaget erstatter de nuværende sagsbehandlingsregler med en ny, fælles og faseopdelt procedure for alle ansøgninger og anmeldelser under loven. Formålet er at effektivisere sagsbehandlingen.
Fase
Formål
Sagsbehandlingsfrist
Fase 1
Indledende screening af ukomplicerede sager baseret på et forenklet oplysningsgrundlag.
Afsluttes senest 45 kalenderdage efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning.
Fase 2
Dybdegående undersøgelse af mere komplekse sager, hvor der er indikationer på en potentiel trussel. Kræver supplerende oplysninger.
Afsluttes senest 125 kalenderdage efter meddelelse om, at fase 2 indledes.
Denne nye procedure samles i et nyt kapitel 3 a (§§ 14 a - 14 d), som erstatter de hidtidige §§ 8, 9, 12 og 13.
Ændringer i Lov om Klagenævnet for Udbud
Udvidet kompetence til håndhævelse af EU-sanktioner
Klagenævnet for Udbuds kompetence udvides til at omfatte håndhævelse af EU's økonomiske sanktioner mod tredjelande, når disse vedrører offentlige kontrakter (§ 1, stk. 2, nr. 3).
Dette giver klagenævnet mulighed for at behandle klager og sanktionere ordregivere, der tildeler kontrakter i strid med gældende EU-sanktioner, f.eks. forbuddet mod at tildele kontrakter til visse russiske aktører.
Bemyndigelse til administration af sanktioner
Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere administrative regler for håndhævelsen af disse EU-sanktioner (§ 25 c).
Dette kan f.eks. indebære udpegning af en kompetent myndighed (som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) til at administrere reglerne og meddele eventuelle undtagelsestilladelser i henhold til sanktionsforordningerne.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023.
For ansøgninger og anmeldelser, der er modtaget af Erhvervsstyrelsen før denne dato, vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.
Lovforslaget etablerer en national screeningsordning for at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og visse økonomiske aftaler udgør en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed eller offentlige orden. Loven implementerer en screeningsmekanisme i overensstemmelse med EU's FDI-forordning og skaber en afbalanceret ramme, der skal sikre et fortsat åbent investeringsklima, samtidig med at vitale sikkerhedsinteresser beskyttes.
Formål og Anvendelsesområde
Lovens primære formål er at screene og potentielt gribe ind over for udenlandske investeringer og aftaler, der kan true national sikkerhed eller offentlig orden. Loven gælder ikke, hvor anden lovgivning allerede regulerer screening (f.eks. krigsmaterielloven).
Afrapportering - Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte i 2020 Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde. Udvalget har gennemgået eksisterende rammer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og kommer med konkrete anbefalinger til nye tiltag.
Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner
Nu åbner de statslige udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem
Hvem er omfattet?
Loven omfatter investeringer foretaget af:
Udenlandske statsborgere.
Udenlandske virksomheder, også selvom de har fast driftssted i Danmark.
Danske virksomheder, hvis de er dattervirksomheder af, eller kontrolleres af, en udenlandsk virksomhed eller statsborger.
Der skelnes markant mellem investorer fra EU/EFTA-lande og investorer fra tredjelande, især i forhold til den frivillige anmeldelsesordning og reglerne for særlige økonomiske aftaler.
Hvad er omfattet?
Udenlandske direkte investeringer: Erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse i en dansk virksomhed. Dette kan ske via ejerandele, stemmerettigheder, køb af aktiver eller langfristede lån.
Særlige økonomiske aftaler: Joint ventures, drifts-, leverandør- eller serviceaftaler, hvor en udenlandsk investor opnår kontrol eller betydelig indflydelse.
Stiftelse af nye virksomheder (Greenfield-investeringer) inden for særligt følsomme sektorer.
Todelt Screeningsmodel
Loven opererer med to separate ordninger:
1. Obligatorisk Tilladelsesordning (Kapitel 2)
Denne ordning gælder for investeringer i særligt følsomme sektorer og aktiviteter. En udenlandsk investor skal på forhånd søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, hvis de agter at erhverve en kvalificeret andel.
Kvalificeret andel: Mindst 10% af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller tilsvarende kontrol ved andre midler.
Nye ansøgninger kræves ved overskridelse af tærskler på 20%, 1/3, 50%, 2/3 og 100%.
Særligt følsomme sektorer (§ 6) omfatter:
Forsvarssektoren
IT-sikkerhedsfunktioner og behandling af klassificerede oplysninger
Producenter af produkter med dobbelt anvendelse (dual-use)
Anden kritisk teknologi (f.eks. kunstig intelligens, robotteknologi)
Kritisk infrastruktur
Særlige økonomiske aftaler inden for disse sektorer kræver også tilladelse, men primært for investorer uden for EU/EFTA.
2. Frivillig Anmeldelsesordning (Kapitel 3)
Denne ordning gælder for investeringer og aftaler i alle andre sektorer. Den er primært rettet mod investorer fra lande uden for EU/EFTA.
En investor kan anmelde en investering, hvis den kan udgøre en trussel, og investoren opnår mindst 25% af ejerandelene/stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol.
Fordelen ved at anmelde er at opnå retssikkerhed. Hvis en investering ikke anmeldes, kan Erhvervsstyrelsen indlede en undersøgelse op til 5 år efter gennemførelsen (§ 14).
Virksomheder fra EU/EFTA (kontrolleret af tredjeland)
Omfattet
Omfattet
Omfattet
Virksomheder uden for EU/EFTA
Omfattet
Omfattet
Omfattet
Sagsbehandling og Afgørelser
Erhvervsstyrelsen er den primære myndighed og nationalt kontaktpunkt. Styrelsen behandler ansøgninger og anmeldelser.
Sagsbehandlingstid: For tilladelser er fristen som udgangspunkt 60 hverdage, som kan forlænges til 90 hverdage. For anmeldelser er fristen 60 hverdage. Hvis fristen for en anmeldelse overskrides uden reaktion fra styrelsen, betragtes den som godkendt.
Afgørelseskriterier (§ 15)
Vurderingen af en trussel baseres på faktorer relateret til både:
Den danske virksomhed: Om den opererer inden for kritisk infrastruktur, behandler følsomme data, dens markedsposition, og om den producerer kritisk teknologi.
Den udenlandske investor: Om investoren er kontrolleret af en fremmed stat, har været involveret i aktiviteter, der truer sikkerheden i andre lande, eller har relation til kriminelle aktiviteter.
Myndighedernes beføjelser
Tilladelse/Godkendelse: Hvis der ikke findes en trussel, gives tilladelse/godkendelse.
Vilkår (§§ 16-17): En tilladelse/godkendelse kan gives på betingelse af, at investoren accepterer visse vilkår (tilsagn) for at afbøde risici.
Afslag/Forbud (§ 18): Hvis en trussel ikke kan afbødes, kan erhvervsministeren give afslag på en ansøgning eller nedlægge forbud mod en anmeldt investering.
Påbud om afvikling (§ 19): For allerede gennemførte investeringer, der udgør en trussel, kan ministeren påbyde, at investeringen afvikles.
Sager, der potentielt udgør en trussel, forelægges erhvervsministeren, som træffer den endelige afgørelse efter forhandling med relevante ministre (bl.a. justits-, forsvars- og udenrigsministeren).
Tavshedspligt og Domstolsprøvelse
For at beskytte følsomme oplysninger er sager under denne lov undtaget fra offentlighedsloven. Partens adgang til aktindsigt kan begrænses af hensyn til national sikkerhed (§ 38).
Afgørelser kan indbringes for domstolene under en særlig procedure (§§ 40-47), hvor en særligt beskikket advokat varetager partens interesser i forhold til klassificeret materiale, som parten selv ikke får adgang til. Dette sikrer en retfærdig proces, samtidig med at statens sikkerhedsinteresser beskyttes.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Den finder ikke anvendelse på investeringer og aftaler, der er gennemført før den 1. september 2021, for at give erhvervslivet tid til omstilling.