Lovforslag om udvidet screening af kontrakter for energiøen i Nordsøen og styrket håndhævelse af EU-sanktioner

Ny faseopdelt sagsbehandlingsprocedure Lovforslaget erstatter de nuværende sagsbehandlingsregler med en ny, fælles og faseopdelt procedure for alle ansøgninger og anmeldelser under loven. Formålet er at effektivisere sagsbehandlingen.

Denne nye procedure samles i et nyt kapitel 3 a (§§ 14 a - 14 d), som erstatter de hidtidige §§ 8, 9, 12 og 13.

Ændringer i Lov om Klagenævnet for Udbud

Udvidet kompetence til håndhævelse af EU-sanktioner

• Klagenævnet for Udbuds kompetence udvides til at omfatte håndhævelse af EU's økonomiske sanktioner mod tredjelande, når disse vedrører offentlige kontrakter (§ 1, stk. 2, nr. 3).
• Dette giver klagenævnet mulighed for at behandle klager og sanktionere ordregivere, der tildeler kontrakter i strid med gældende EU-sanktioner, f.eks. forbuddet mod at tildele kontrakter til visse russiske aktører.

Bemyndigelse til administration af sanktioner

• Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere administrative regler for håndhævelsen af disse EU-sanktioner (§ 25 c).
• Dette kan f.eks. indebære udpegning af en kompetent myndighed (som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) til at administrere reglerne og meddele eventuelle undtagelsestilladelser i henhold til sanktionsforordningerne.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023.

For ansøgninger og anmeldelser, der er modtaget af Erhvervsstyrelsen før denne dato, vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Hvem er omfattet? Loven omfatter investeringer foretaget af:

• Udenlandske statsborgere.
• Udenlandske virksomheder, også selvom de har fast driftssted i Danmark.
• Danske virksomheder, hvis de er dattervirksomheder af, eller kontrolleres af, en udenlandsk virksomhed eller statsborger.

Der skelnes markant mellem investorer fra EU/EFTA-lande og investorer fra tredjelande, især i forhold til den frivillige anmeldelsesordning og reglerne for særlige økonomiske aftaler.

Hvad er omfattet?

• Udenlandske direkte investeringer: Erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse i en dansk virksomhed. Dette kan ske via ejerandele, stemmerettigheder, køb af aktiver eller langfristede lån.
• Særlige økonomiske aftaler: Joint ventures, drifts-, leverandør- eller serviceaftaler, hvor en udenlandsk investor opnår kontrol eller betydelig indflydelse.
• Stiftelse af nye virksomheder (Greenfield-investeringer) inden for særligt følsomme sektorer.

Todelt Screeningsmodel

Loven opererer med to separate ordninger:

1. Obligatorisk Tilladelsesordning (Kapitel 2) Denne ordning gælder for investeringer i særligt følsomme sektorer og aktiviteter. En udenlandsk investor skal på forhånd søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, hvis de agter at erhverve en kvalificeret andel.

• Kvalificeret andel: Mindst 10% af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller tilsvarende kontrol ved andre midler.
• Nye ansøgninger kræves ved overskridelse af tærskler på 20%, 1/3, 50%, 2/3 og 100%.
• Særligt følsomme sektorer (§ 6) omfatter:
  • Forsvarssektoren
  • IT-sikkerhedsfunktioner og behandling af klassificerede oplysninger
  • Producenter af produkter med dobbelt anvendelse (dual-use)
  • Anden kritisk teknologi (f.eks. kunstig intelligens, robotteknologi)
  • Kritisk infrastruktur
• Særlige økonomiske aftaler inden for disse sektorer kræver også tilladelse, men primært for investorer uden for EU/EFTA.

2. Frivillig Anmeldelsesordning (Kapitel 3) Denne ordning gælder for investeringer og aftaler i alle andre sektorer. Den er primært rettet mod investorer fra lande uden for EU/EFTA.

• En investor kan anmelde en investering, hvis den kan udgøre en trussel, og investoren opnår mindst 25% af ejerandelene/stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol.
• Fordelen ved at anmelde er at opnå retssikkerhed. Hvis en investering ikke anmeldes, kan Erhvervsstyrelsen indlede en undersøgelse op til 5 år efter gennemførelsen (§ 14).

Anvendelsesområde for de forskellige ordninger

Sagsbehandling og Afgørelser

Erhvervsstyrelsen er den primære myndighed og nationalt kontaktpunkt. Styrelsen behandler ansøgninger og anmeldelser.

• Sagsbehandlingstid: For tilladelser er fristen som udgangspunkt 60 hverdage, som kan forlænges til 90 hverdage. For anmeldelser er fristen 60 hverdage. Hvis fristen for en anmeldelse overskrides uden reaktion fra styrelsen, betragtes den som godkendt.

Afgørelseskriterier (§ 15) Vurderingen af en trussel baseres på faktorer relateret til både:

• Den danske virksomhed: Om den opererer inden for kritisk infrastruktur, behandler følsomme data, dens markedsposition, og om den producerer kritisk teknologi.
• Den udenlandske investor: Om investoren er kontrolleret af en fremmed stat, har været involveret i aktiviteter, der truer sikkerheden i andre lande, eller har relation til kriminelle aktiviteter.

Myndighedernes beføjelser

• Tilladelse/Godkendelse: Hvis der ikke findes en trussel, gives tilladelse/godkendelse.
• Vilkår (§§ 16-17): En tilladelse/godkendelse kan gives på betingelse af, at investoren accepterer visse vilkår (tilsagn) for at afbøde risici.
• Afslag/Forbud (§ 18): Hvis en trussel ikke kan afbødes, kan erhvervsministeren give afslag på en ansøgning eller nedlægge forbud mod en anmeldt investering.
• Påbud om afvikling (§ 19): For allerede gennemførte investeringer, der udgør en trussel, kan ministeren påbyde, at investeringen afvikles.

Sager, der potentielt udgør en trussel, forelægges erhvervsministeren, som træffer den endelige afgørelse efter forhandling med relevante ministre (bl.a. justits-, forsvars- og udenrigsministeren).

Tavshedspligt og Domstolsprøvelse

For at beskytte følsomme oplysninger er sager under denne lov undtaget fra offentlighedsloven. Partens adgang til aktindsigt kan begrænses af hensyn til national sikkerhed (§ 38).

Afgørelser kan indbringes for domstolene under en særlig procedure (§§ 40-47), hvor en særligt beskikket advokat varetager partens interesser i forhold til klassificeret materiale, som parten selv ikke får adgang til. Dette sikrer en retfærdig proces, samtidig med at statens sikkerhedsinteresser beskyttes.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Den finder ikke anvendelse på investeringer og aftaler, der er gennemført før den 1. september 2021, for at give erhvervslivet tid til omstilling.