Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Smulders
Sagerne C-212/24, C-226/24 og C-227/24 vedrører tre tvister mellem italienske arbejdsgivere (L.T. s.s., A.M. og XXX) og det nationale institut for social sikring (INPS) om beregningen af socialsikringsbidrag for landbrugsarbejdere med tidsbegrænset ansættelse. Striden opstod, efter at INPS krævede supplerende bidrag, idet de mente, at arbejdsgiverne havde beregnet bidragene forkert ved kun at tage højde for de faktisk udførte arbejdstimer.
De centrale tvister drejer sig om, hvorvidt national lovgivning, som fortolket af den øverste nationale domstol (Corte suprema di cassazione), behandler tidsbegrænsede landbrugsarbejdere ringere end fastansatte, og om dette strider mod princippet om ikke-diskrimination i Rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse (bilag til direktiv 1999/70/EF).
Den relevante nationale kollektive overenskomst (CCNT) fastsætter to forskellige beregningsmetoder for løn og dermed socialsikringsbidrag:
Den forelæggende ret, Corte d’appello di Firenze, var i tvivl om, hvorvidt denne forskel, som medfører en lavere socialsikringsydelse for tidsbegrænsede arbejdere, var forenelig med EU-retten, idet den anså fastansatte og tidsbegrænsede arbejdere, der udfører samme eller lignende arbejde, for at være i en sammenlignelig situation.
Domstolen fastslog, at Rammeaftalens § 4, stk. 1, er til hinder for en national praksis, der forskelsbehandler tidsbegrænsede landbrugsarbejdere i forhold til fastansatte, når det gælder beregningen af socialsikringsbidrag.
Domstolen bekræftede indledningsvis, at de omtvistede socialsikringsbidrag – forudsat at de finansierer ydelser fra en erhvervstilknyttet social sikringsordning og er tæt knyttet til lønnen – falder ind under begrebet "ansættelsesvilkår" i Rammeaftalens § 4, stk. 1 (præmis 47).
Domstolen fandt, at der forelå en mindre gunstig behandling af landbrugsarbejdere med tidsbegrænset ansættelse (præmis 51). Mens fastansatte i praksis er sikret socialsikringsbidrag baseret på en fast daglig arbejdstid på 6,5 timer, selv for ikke-udførte arbejdstimer, er denne mulighed udelukket for tidsbegrænsede arbejdere, hvis bidragsgrundlag udelukkende er de faktisk udførte timer.
Domstolen afviste, at denne forskelsbehandling var begrundet i "objektive forhold" som fastsat i § 4, stk. 1. Argumenter baseret på landbrugsarbejdets sæsonbestemte og ikke-kontinuerlige karakter blev afvist:
"En forskelsbehandling for så vidt angår ansættelsesvilkår mellem arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og arbejdstagere med tidsubegrænset ansættelse kan således ikke begrundes med henvisning til et kriterium, som generelt og abstrakt henviser til ansættelsens varighed." (præmis 58).
Da der ikke forelå konkrete og præcise omstændigheder, der specifikt retfærdiggjorde forskellen i beregningsmetoden for de to grupper, fastslog Domstolen, at den nationale retsfortolkning var i strid med Rammeaftalen.
Europa-Parlamentet har vedtaget nye regler, der skal sikre landbrugere bedre vilkår og beskyttelse mod store opkøbere af landbrugsprodukter.
Kriminalforsorgen
Domstolen behandlede en sag om fortolkningen af rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse (direktiv 1999/70/EF) og princippet om ikke-diskrimination. Sagen var anlagt af Carmela Carratù mod Poste Italiane SpA vedrørende tidsbegrænsningen af hendes ansættelseskontrakt.
Carratù anførte, at hendes tidsbegrænsede ansættelse var ulovlig, og krævede fastansættelse samt løn for den mellemliggende periode. Poste Italiane bestred kravet og anførte, at der var tale om en lovlig tidsbegrænset ansættelse.
Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den italienske erstatningsordning for ulovlig tidsbegrænsning var forenelig med EU-retten, da den gav en mindre gunstig beskyttelse end ved ulovlig opsigelse af fastansatte.
Domstolen skulle tage stilling til, om begrebet »ansættelsesvilkår« omfatter erstatning for ulovlig tidsbegrænsning, og om rammeaftalen kræver, at denne erstatning behandles på samme måde som erstatning for ulovlig opsigelse af fastansatte. Domstolen skulle også vurdere, om rammeaftalens § 4, stk. 1, kan påberåbes direkte over for Poste Italiane.
Over 700 medarbejdere modtager godtgørelse efter årevis med ulovligt overarbejde i strid med EU's arbejdstidsdirektiv.
Handelsudvalget har vedtaget nye sikkerhedsklausuler for at beskytte europæiske landmænd i forbindelse med Mercosur-handelsaftalen.
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Tribunale di Lecce (retten i Lecce, Italien) om fortolkningen af § 4 i ramme...
Læs mereSagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en italiensk Giudice di pace (fredsdommer), UX, mod den italienske regering...
Læs mere