Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Frederikshavn Kommunes beslutning om at registrere et areal på ca. 1,35 ha som beskyttet fersk eng i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Arealet, beliggende i Skagen Markjorder, blev vurderet af kommunen til at have udviklet sig til beskyttet natur efter en længere periode uden intensiv drift.
Frederikshavn Kommune foretog flere besigtigelser i perioden 2019-2023. Ved den mest intensive besigtigelse i maj 2023 blev der fundet 14 indikatorarter (stjernearter), herunder engkarse, tormentil og kærtidsel. Kommunen vurderede, at arealet udgjorde en mosaik af fersk eng og hede, men at hovednaturtypen var eng. Baseret på luftfotos konstaterede kommunen, at delarealerne ikke havde været omlagt siden henholdsvis 1999, 2004 og 2006.
Ejeren af ejendommen anførte, at arealet ikke opfyldte betingelserne for beskyttelse. En privat konsulentbesigtigelse i maj 2023 viste, at arealet fremstod tørt og uden karakteristiske fugtigbundsplanter. Klager fremhævede desuden, at:
| Delareal | Estimeret størrelse | Sidste omlægning (ifølge kommunen) |
|---|---|---|
| A | 4.800 m² | 2004 |
| B | 4.100 m² | 1999 |
| C | 4.500 m² | 2006 |
Kommunen fastholdt dog, at arealet de sidste 19 år var drevet ensartet og derfor skulle betragtes som ét sammenhængende naturområde under Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet kommunens tilkendegivelse om registrering af fersk eng.
Nævnet anerkendte, at der er registreret karakteristiske plantearter, og at driftshistorikken (over 7-10 år uden omlægning) understøtter muligheden for naturudvikling. Dog fandt nævnet, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at engvegetationen var udbredt og sammenhængende over hele arealet.
Nævnet lagde særlig vægt på kommunens egne notater i feltskemaerne:
"Nævnet har inddraget at kommunen i feltskemaer fra de seneste intensive besigtigelser i 2022 og 2023 har anført, at fugtigbundsplanter blev konstateret ”hist og her”."
Da det ikke fremstod entydigt, at der var tale om en veludviklet og sammenhængende engvegetation, blev afgørelsen truffet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Ophævelsen er dog ikke til hinder for, at kommunen kan foretage en ny besigtigelse og træffe en fornyet afgørelse om arealets status.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales til klager i medfør af Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at visse arealer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som fersk eng.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.

Sagen omhandler Holbæk Kommunes registrering af et areal som beskyttet eng efter [Naturbeskyttelsesloven § 3](/loven/nat...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Thisted Kommunes afgørelse om, at et areal er beskyttet fersk ...
Læs mere