Ophævelse af registrering som beskyttet fersk eng på grund af utilstrækkelig dokumentation for sammenhængende vegetation

Kommunen fastholdt dog, at arealet de sidste 19 år var drevet ensartet og derfor skulle betragtes som ét sammenhængende naturområde under Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet kommunens tilkendegivelse om registrering af fersk eng.

Manglende sikkerhed for sammenhængende vegetation

Nævnet anerkendte, at der er registreret karakteristiske plantearter, og at driftshistorikken (over 7-10 år uden omlægning) understøtter muligheden for naturudvikling. Dog fandt nævnet, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at engvegetationen var udbredt og sammenhængende over hele arealet.

Nævnet lagde særlig vægt på kommunens egne notater i feltskemaerne:

"Nævnet har inddraget at kommunen i feltskemaer fra de seneste intensive besigtigelser i 2022 og 2023 har anført, at fugtigbundsplanter blev konstateret ”hist og her”."

Da det ikke fremstod entydigt, at der var tale om en veludviklet og sammenhængende engvegetation, blev afgørelsen truffet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Ophævelsen er dog ikke til hinder for, at kommunen kan foretage en ny besigtigelse og træffe en fornyet afgørelse om arealets status.

Administrativt og gebyr

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales til klager i medfør af Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Kommunens bemærkninger

• Kommunen fastholdt, at arealerne opfyldte de vegetations- og jordbundsmæssige betingelser for at være fersk eng.
• Kommunen henviste til, at selvom der var tørre pletter, var der også fugtighedselskende arter til stede.
• Kommunen vurderede, at afbrydelsen af driften på areal 2 og 6 var tilstrækkelig lang til, at arealerne var vokset ind i beskyttelsen.