Tidsmæssig anvendelse af direktiv 97/81/EF: Deltidsansattes pensionsoptjening skal medregne tjenesteår før gennemførelsesfristen

Domstolens svar er afgørende for tidsmæssig anvendelse af EU-retten på erhvervstilknyttede pensioner, når udbetalingstidspunktet ligger efter direktivets ikrafttræden, men optjeningsperioden dækker tiden forud.

Domstolen fastslog, at direktiv 97/81/EF skal fortolkes således, at tjenesteperioder, der ligger forud for fristen for gennemførelse af dette direktiv, i en sag som den i hovedsagen omhandlede, skal tages i betragtning ved beregningen af størrelsen af en alderspension.

Domstolens ræsonnement

• Øjeblikkelig anvendelse: Domstolen præciserede, at en ny retsregel, selvom den ikke finder anvendelse på retlige situationer, der er opstået og endeligt fastlagt før dens ikrafttræden, skal anvendes øjeblikkeligt på de fremtidige virkninger af en situation, der er opstået under den tidligere lovgivning.
• Situationen var ikke endeligt fastlagt: Domstolen afviste argumentet fra Det Forenede Kongeriges regering om, at pensionsrettighederne skulle anses for endeligt fastlagt ved afslutningen af hver tjenesteperiode før 2000. Arbejdstagerens retlige situation var ikke endeligt fastlagt, før han faktisk kunne gøre sin ret gældende med henblik på udbetaling af alderspensionen, hvilket først skete ved pensioneringen i 2005.
• Ingen tilbagevirkende kraft: Da Dermod Patrick O’Brien gik på pension efter direktivets gennemførelsesfrist (2000), finder EU-rettens antidiskriminationsprincip anvendelse på de beregninger, der foretages ved pensionering. Dette er ikke en tilbagevirkende anvendelse af direktivet, men en øjeblikkelig anvendelse på en fremtidig virkning af en tidligere opstået situation.
• Fravær af begrænsning: Domstolen bemærkede, at Det Forenede Kongerige ikke havde anmodet Domstolen om at begrænse de tidsmæssige virkninger af den tidligere afgørelse (C-393/10), hvilket yderligere understøtter, at antidiskriminationsprincippet skal have fuld virkning fra 2000 og frem.

Europa-Kommissionen anførte, at medlemsstaterne har en vis skønsbeføjelse, men at national ret ikke må undergrave EU-rettens effektive virkning eller diskriminere vilkårligt.