Deltidsdommeres pensionsrettigheder: Fortolkning af rammeaftalen om deltidsarbejde

Sagen omhandler Dermod Patrick O’Brien mod Ministry of Justice vedrørende retten til pension for deltidsdommere i Storbritannien. O’Brien, en tidligere recorder (deltidsdommer), blev nægtet pension, hvilket han anfægtede med henvisning til rammeaftalen om deltidsarbejde.

Sagen blev forelagt for Supreme Court of the United Kingdom, som stillede præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af rammeaftalen, særligt § 2, stk. 1, om definitionen af "ansatte med ansættelseskontrakt eller -forhold", og om det er tilladt at differentiere mellem fuldtids- og deltidsdommere vedrørende pensionsrettigheder.

Det Forenede Kongeriges regering argumenterede for, at dommere ikke er ansatte i traditionel forstand og derfor ikke er omfattet af direktivet. O’Brien argumenterede for, at han udførte samme arbejde som fuldtidsdommere og derfor var berettiget til en pro rata pension.

Europa-Kommissionen anførte, at medlemsstaterne har en vis skønsbeføjelse, men at national ret ikke må undergrave EU-rettens effektive virkning eller diskriminere vilkårligt.

Afgørelse

• EU-retten tillader medlemsstaterne at definere begrebet "ansatte med ansættelseskontrakt eller -forhold" i deltidsaftalen, herunder om dommere er omfattet, forudsat at dette ikke vilkårligt udelukker denne kategori fra beskyttelsen i direktivet og rammeaftalen.
• En udelukkelse er kun tilladt, hvis forholdet mellem dommere og justitsministeriet væsentligt adskiller sig fra forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
• Rammeaftalen er til hinder for national ret, der sondrer mellem fuldtids- og deltidsdommere (aflønnet på dagsbasis) vedrørende pensionsordninger, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet, hvilket den forelæggende ret skal vurdere.

Retlige Principper

• Princippet om ikke-diskrimination: Deltidsansatte må ikke behandles mindre gunstigt end fuldtidsansatte, medmindre det er objektivt begrundet.
• Pro rata temporis: Princippet om forholdsmæssig beregning skal anvendes, hvor det er relevant.
• Effektiv virkning (effet utile): Medlemsstaterne må ikke fortolke national ret på en måde, der undergraver EU-rettens mål.
• Autonomi: Medlemsstaterne har en vis skønsbeføjelse til at definere visse begreber, men skal overholde EU-rettens generelle principper.
• Domstolenes uafhængighed: EU-retten berører ikke princippet om domstolenes uafhængighed eller medlemsstaternes mulighed for at fastsætte særlige regler for retsvæsenet.