Ny lov skal forenkle, modernisere og ensarte administrationen af kulturtilskud

• Lovforslaget samler og ensarter reglerne for alle tilskud på Kulturministeriets område i én ny lov.
• Kulturministeren får udvidet bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler for tilskudsadministration via bekendtgørelser.
• Kravene til regnskab og revision for tilskudsmodtagere lempes, især for mindre tilskud, hvilket skal mindske den administrative byrde.
• Der indføres en klar lovhjemmel til digitalisering, herunder obligatorisk digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling.
• Kontrollen med tilskudsmidler styrkes markant ved at give mulighed for at indsamle og samkøre data fra andre offentlige myndigheder, f.eks. indkomstregisteret.
• Ministeren får en generel adgang til at delegere tilskudsadministration til både offentlige og private aktører.
• Adgangen til at klage over afgørelser kan begrænses, især når opgaver er delegeret til faglige ekspertorganer.
• Forslaget medfører en omfattende regelsanering, hvor en lang række administrative bestemmelser i over ti eksisterende kulturlove ophæves.

• Overførsel af administration af Musikalske Grundkurser (MGK): Ansvaret for at yde statsligt tilskud til musikalske grundkurser flyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet. Denne ændring skal skabe større stabilitet for MGK-centrene og etablere en klarere ansvarsdeling, da musikkonservatorierne allerede administreres af Kulturministeriet. Statens Kunstfond kan dermed fokusere på sin kerneopgave med kunststøtte.
• Lovfæstelse af formål og bemyndigelse: Formålet med de musikalske grundkurser fastsættes direkte i loven. Formålet er at uddanne musikudøvere og -skabere, der kan deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv, samt at forberede elever til videregående musikuddannelser. Kulturministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler for MGK på bekendtgørelsesniveau, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer.

Ændringer i folkeoplysningsloven

Lovforslaget indeholder væsentlige ændringer vedrørende Europa-Nævnet og en teknisk ændring:

• Lovfæstelse af Europa-Nævnet: Hjemlen for Europa-Nævnets virke flyttes fra en tekstanmærkning på finansloven til folkeoplysningsloven. Dette sker efter ønske fra Folketingets Europaudvalg for at give støtteordningen et mere robust lovgrundlag.
• Europa-Nævnets uafhængighed og opgaver: Europa-Nævnet nedsættes som et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven og tilskudsvilkår. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, hvilket understreger dets uafhængighed.
• Sammensætning og bemyndigelse: Nævnet består af fem medlemmer, der beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne må ikke samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Kulturministeren udpeger nævnets formand og kan fastsætte nærmere regler for nævnets virke, tilskudsydelse, regnskabsaflæggelse, revision og digital kommunikation.
• Konsekvensændring vedrørende refusion: § 43, stk. 3, ændres for at opdatere henvisninger til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette er en teknisk ændring, der ensretter begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforhold og medfører ingen materielle ændringer.

Ændringer i lov om folkehøjskoler

• Konsekvensændring vedrørende refusion: § 32, stk. 3, ændres tilsvarende som i folkeoplysningsloven for at opdatere henvisninger til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Denne ændring er ligeledes teknisk og uden materiel betydning.

Ikrafttrædelse og territorial gyldighed

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Lovens bestemmelser gælder ikke for Færøerne og Grønland, da kulturområdet er overgået til Grønlands selvstyre.