Command Palette

Search for a command to run...

Lov om etablering af en whistleblowerordning for covid-19-kompensationsordninger og indførelse af særlig tavshedspligt

Vedtaget

Kort Titel

2019/1 SF.L L 198

Dato

27. maj 2020

Vedtaget

5. juni 2020

Ikraft

9. juni 2020

Lovudkast

Åbn Link

Ministerie

Erhvervsministeriet

  • Etablerer en whistleblowerordning i Erhvervsstyrelsen for at afdække svindel med covid-19-kompensationsordninger.
  • Sikrer at identiteten på whistleblowere er beskyttet over for den anmeldte og offentligheden, men kendt af Erhvervsstyrelsen.
  • Anmeldelser skal indgives via en obligatorisk digital løsning på Erhvervsstyrelsens hjemmeside med brug af NemID.
  • Indfører en særlig tavshedspligt for ansatte i Erhvervsstyrelsen for oplysninger modtaget fra Hvidvasksekretariatet.
  • Fraviger centrale forvaltningsretlige regler som partsaktindsigt og partshøring for oplysninger fra Hvidvasksekretariatet.
  • Giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at videregive oplysninger fra whistleblowerordningen til politi, anklagemyndighed og andre relevante myndigheder.
  • Loven træder i kraft med det samme ved bekendtgørelse i Lovtidende for at sikre en hurtig indsats mod svindel.

Lovforslaget har til formål at styrke kontrollen og bekæmpe svindel med de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som administreres af Erhvervsstyrelsen. Dette opnås gennem to primære initiativer: etableringen af en whistleblowerordning og indførelsen af en særlig tavshedspligt for oplysninger fra Hvidvasksekretariatet.

Etablering af en Whistleblowerordning (§ 22 a)

Lovforslaget pålægger Erhvervsstyrelsen at oprette en whistleblowerordning, der skal gøre det muligt for borgere og virksomheder at indberette mistanke om misbrug eller svindel med covid-19-kompensationsmidler. Formålet er at supplere den eksisterende kontrol og tilskynde flere til at afgive oplysninger.

  • Anvendelsesområde: Ordningen omfatter udelukkende oplysninger, der har betydning for Erhvervsstyrelsens efterprøvelse af kompensationsgrundlaget. Styrelsen kan afvise anmeldelser, der falder uden for dette område, og er ikke forpligtet til at videresende dem til andre myndigheder.

  • Beskyttelse af whistleblowerens identitet: En central del af ordningen er, at Erhvervsstyrelsen ikke må videregive oplysninger om anmelderens identitet eller oplysninger, der kan føre til identifikation. Dette gælder både over for den anmeldte part og i forhold til offentlighedens ret til aktindsigt. Whistlebloweren er således anonym for offentligheden, men vedkommendes identitet er kendt af Erhvervsstyrelsen.

  • Videregivelse til myndigheder: Beskyttelsen af identiteten er ikke absolut. Erhvervsstyrelsen kan videregive alle oplysninger, herunder identitetsoplysninger, til anklagemyndigheden, politiet og andre myndigheder, hvis det er nødvendigt for deres arbejde relateret til covid-19-hjælpepakker. Hvis en sag videregives, gælder beskyttelsen af whistleblowerens identitet også hos den modtagende myndighed.

  • Undtagelse fra partshøring: For at sikre en effektiv kontrol og retshåndhævelse kan Erhvervsstyrelsen undlade at partshøre den anmeldte virksomhed eller person om modtagelsen af en anmeldelse, især hvis det kan skade en efterforskning.

  • Digital indberetning: Anmeldelser skal indsendes via en obligatorisk digital løsning på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Dette kræver brug af NemID, hvilket både sikrer en entydig identifikation af anmelderen (så styrelsen kan følge op) og giver mulighed for at retsforfølge falske anmeldelser.

Særlig Tavshedspligt for Oplysninger fra Hvidvasksekretariatet (§ 22 b)

For at styrke samarbejdet med Hvidvasksekretariatet (en del af SØIK) indføres en særlig og skærpet tavshedspligt for ansatte i Erhvervsstyrelsen.

  • Tavshedspligtens omfang: Ansatte i Erhvervsstyrelsen pålægges tavshedspligt for alle oplysninger, der stammer fra underretninger fra Hvidvasksekretariatet vedrørende covid-19-kompensationsordningerne. Dette skal beskytte de personer (f.eks. bankansatte), der indberetter mistænkelige transaktioner.

  • Fravigelse af forvaltningsloven: For at gøre tavshedspligten effektiv fraviges en række centrale bestemmelser i forvaltningsloven for netop disse oplysninger:

    • § 9 (Partsaktindsigt): Den anmeldte part har ikke ret til at se de oplysninger, der stammer fra Hvidvasksekretariatet.
    • § 19 (Partshøring): Erhvervsstyrelsen skal ikke høre parten om disse oplysninger.
    • § 24 (Begrundelsespligt): Begrundelsen for en afgørelse må ikke indeholde disse oplysninger.

Disse oplysninger fra Hvidvasksekretariatet vil primært blive brugt til at udvælge sager til nærmere kontrol. Selve afgørelsen vil blive truffet på baggrund af oplysninger, som Erhvervsstyrelsen efterfølgende selv indhenter, og for disse efterfølgende oplysninger vil den anmeldte have fulde partsrettigheder.

Ikrafttrædelse og Geografisk Anvendelse

  • Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft straks efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette skyldes den presserende karakter af at få etableret effektive værktøjer mod svindel med de store summer, der udbetales i kompensation.

  • Geografisk anvendelse: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da kompensationsordningerne er rettet mod virksomheder registreret i det danske CVR-register.

Lignende afgørelser