Ekstraordinær genoptagelse godkendes: Manglende selvangivelse af retserhvervet løn og udokumenteret brug af Ligningslovens § 33 A anses for groft uagtsomt.

Sagen omhandler en fuldt skattepligtig britisk statsborger bosiddende i Danmark, hvis skatteansættelser for indkomståret 2018 blev ekstraordinært genoptaget, og for 2019 ordinært genoptaget. Landsskatteretten skulle tage stilling til grundlaget for genoptagelse, skattepligten af ikke-udbetalt løn, berettigelse til lempelse for udenlandsk skat, og fradrag for sociale sikringsbidrag.

Ekstraordinær Genoptagelse (2018)

Skattestyrelsen havde genoptaget ansættelsen for 2018 med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 på grund af grov uagtsomhed. Landsskatteretten fandt, at denne betingelse var opfyldt, idet klageren (identificeret med sin rådgiver) havde:

• Undladt at selvangive en skattepligtig, retserhvervet indkomst.
• Selvangivet lønindkomst med lempelse efter Ligningslovens § 33 a uden at kunne dokumentere, at betingelserne (overholdelse af 42-dages reglen) var opfyldt.

Retten afviste klagerens påstand om, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende begrundelse, da Skattestyrelsen havde redegjort for det retlige grundlag og de faktiske omstændigheder, der lå til grund for vurderingen af grov uagtsomhed.

Retserhvervelse af Ikke-Udbetalt Løn

Klageren var ansat hos [virksomhed2] LLC med en årlig løn på USD 350.000, men hævdede mundtligt at have givet blankt afkald på lønnen i opstartsperioden pga. selskabets likviditetsproblemer.

• Skattepligt: Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort at have givet blankt afkald på lønnen, og han havde derfor endeligt retserhvervet lønindkomsten for hele ansættelsesperioden i 2018 (1.503.288 kr.) og januar 2019 (190.739 kr.) i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet jf. Statsskattelovens § 4.
• Periodisering: Beskatningstidspunktet skulle dog periodiseres i henhold til 6-måneders reglen i Kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.. Det betyder, at indkomst retserhvervet i 2018, men først skattepligtig 6 måneder efter, skal henføres til 2019. Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen for en ny talmæssig opgørelse og fordeling af indkomsten på de korrekte indkomstår.

Fradrag for tab på løntilgodehavendet blev afvist, da klageren ikke havde forsøgt at inddrive kravet, og tabet derfor ikke blev anset for realiseret jf. Kursgevinstlovens § 25, stk. 1.