Erstatning for uretmæssig afvisning af tilbud i udbud om hjemmehjælp

Sagen omhandler en erstatningskendelse, efter Klagenævnet for Udbud i en tidligere kendelse af 10. december 2014 havde annulleret Brøndby Kommunes tildeling af en rammeaftale om hjemmehjælp. Annullationen skete, fordi kommunen uretmæssigt havde afvist et tilbud fra Human Care ApS som værende ikke-konditionsmæssigt.

Human Cares erstatningskrav

Human Care ApS fremsatte to primære erstatningskrav:

• Påstand 7 (Positiv opfyldelsesinteresse): Et krav på 12.072.491 kr. for tabt fortjeneste. Beløbet var baseret på en forventet kontraktperiode på seks år (inklusive optioner), et anslået timeantal og et beregnet dækningsbidrag på 31,2 %.
• Påstand 8 (Negativ kontraktinteresse): Et subsidiært krav på 92.100 kr. til dækning af omkostningerne ved at udarbejde tilbuddet.

Brøndby Kommunes anbringender

Brøndby Kommune anerkendte, at Human Care sandsynligvis ville have fået tildelt en rammeaftale, men bestred størrelsen af erstatningskravet. Kommunen argumenterede for, at:

• Erstatningsperioden skulle begrænses til 17 måneder, da de ulovligt indgåede kontrakter var blevet opsagt med virkning fra 31. januar 2016.
• Det forventede antal timer var for højt sat, og at beregningen burde baseres på den faktiske leverandør nr. 2's lavere timeantal.
• Det beregnede dækningsbidrag på 31,2 % var urealistisk højt i lyset af øget konkurrence på markedet og Human Cares egne faldende resultater, hvor dækningsgraden i 2013 var 23 %.

Klagenævnet for Udbud fastslog, at Brøndby Kommune var erstatningsansvarlig over for Human Care ApS, da det var ubestridt, at Human Care ville have fået tildelt en rammeaftale, hvis deres tilbud ikke var blevet uretmæssigt afvist. Erstatningen skulle derfor svare til den positive opfyldelsesinteresse.

Vurdering af kontraktperioden

Klagenævnet fandt, at erstatningen skulle beregnes ud fra den oprindeligt udbudte kontraktperiode på fire år. Den omstændighed, at kommunen havde opsagt de ulovligt indgåede kontrakter efter 17 måneder, kunne ikke begrænse tabet for Human Care. Klagenævnet afviste dog at medregne de to optioner på forlængelse, da kommunen ikke var forpligtet til at udnytte dem.

Vurdering af timeantal og dækningsgrad

Klagenævnet fandt Human Cares beregninger for både timeantal og dækningsgrad for usandsynliggjorte.

• Timeantal: Nævnet lagde til grund, at erstatningen skulle baseres på det antal timer, som den faktiske leverandør nr. 2 (DFS – Din Fleksible Service ApS) havde leveret, da Human Care ikke havde bevist, at de ville have opnået en større andel.