Sag om ophavsretlig beskyttelse af digitale designobjekter og markedsføringsretlig krænkelse ved brug af disse

Sagen omhandlede en tvist mellem HusCompagniet A/S (sagsøger) og Hybel A/S (sagsøgt) vedrørende påstået krænkelse af ophavsret og markedsføringslov i forbindelse med kopiering og brug af digitale designobjekter, såkaldte 'families' og 'templates', samt tekster til hustegninger.

Introduktion til parterne

HusCompagniet, etableret i 1972, producerer typehuse og anvender Building Information Modelling (BIM) objekter (families og templates) i Autodesk Revit til digitalt design. De hævdede at have udviklet unikke families og templates eller videreudviklet eksisterende. Hybel, stiftet i januar 2016, er et konkurrerende byggefirma. Flere tidligere medarbejdere fra HusCompagniet, herunder nøglepersoner inden for design, skiftede til Hybel.

Sagens genstand og påstande

HusCompagniet påstod, at Hybel uberettiget havde kopieret og anvendt deres ophavsretligt beskyttede families, templates og tekster, hvilket udgjorde en krænkelse af både ophavsretsloven og markedsføringsloven. De krævede anerkendelse af krænkelserne og økonomisk kompensation på 1.000.000 kr. Hybel påstod afvisning eller frifindelse og krævede sagsomkostninger.

Bevissikring og fremlagt materiale

En bevissikringsforretning blev gennemført hos Hybel i juni 2016. Den IT-sagkyndiges rapport identificerede 12 families hos Hybel med stor lighed i titel eller udseende med HusCompagniets. HusCompagniet fremlagde sammenligninger, der viste identiske eller meget lignende families, herunder en vaskemaskine med 3D-teksten "HusCompagniet" og en amerikansk køleskabsfamily med teksten "puha". Der blev også fundet identiske tekster på snittegninger, herunder med de samme fejl.

Hybel bestred, at materialet var ophavsretligt beskyttet, idet mange families er standardobjekter, frit tilgængelige online eller fra tredjepartsleverandører. De hævdede, at HusCompagniets eventuelle videreudvikling ikke opfyldte kravet om originalitet for ophavsretlig beskyttelse. Hybel anførte desuden, at families og templates ikke er "software" i ophavsretslovens forstand, men snarere parameteropsætninger eller funktionelle objekter. Hybel oplyste, at brugen af det omtvistede materiale var ophørt i juni 2016, og at de havde solgt 23 huse, hvor de omtvistede families kun udgjorde en lille procentdel (6-7%) af det samlede tegningsmateriale. De fremlagde tilbud, der indikerede lave omkostninger ved at udarbejde tegningsmateriale.

Sø- og Handelsretten afsagde følgende dom:

Afgørelse om anerkendelsespåstande

Retten afviste HusCompagniets påstande 1, 2 og 3 om anerkendelse af krænkelserne. Disse påstande blev anset for at være anbringender til støtte for den økonomiske påstand (påstand 4), og HusCompagniet havde ikke godtgjort en selvstændig retlig interesse i at få dem pådømt.

Ophavsretlig vurdering

Retten fandt, at de omhandlede digitale objekter og skabeloner (families og templates) hverken samlet eller hver for sig udgjorde programmering eller værker, der nød ophavsretlig beskyttelse. De blev karakteriseret som parameteropsætninger. Retten lagde vægt på, at det centrale program, Autodesk® Revit®, er en standardplatform, og at valget af komponenter ofte er bestemt af fysiske, konstruktionsmæssige og bygningsmæssige forhold. Desuden var mange lignende objekter frit tilgængelige online allerede i 2016. Retten fandt heller ikke, at materialet nød beskyttelse som brugskunst.

Markedsføringsretlig vurdering

Retten lagde til grund, at Hybel i betydeligt omfang havde foretaget slavisk genbrug eller kopiering af HusCompagniets digitale objekter og skabeloner (families og templates) samt tekster. Denne brug fandt sted fra primo 2016 og ophørte i juni 2016. Retten fandt, at Hybel herved opnåede en væsentlig markedsfordel ved at spare betydelig tid på at udvikle lignende materialer fra bunden, hvilket muliggjorde hurtigere markedsindtrængning og indtjening. Hybels adfærd udgjorde derfor en krænkelse af Markedsføringsloven § 3.

Økonomisk kompensation og sagsomkostninger

Hybel blev dømt til at betale et vederlag på 500.000 kr. til HusCompagniet i medfør af Markedsføringsloven § 24, stk. 3. Vederlaget blev skønsmæssigt fastsat under hensyntagen til de gennemsnitlige udgifter til udarbejdelse af tegningsmateriale pr. hus og de 23 huse, Hybel havde solgt frem til juni 2016, samt yderligere tilbudte huse. Retten fandt ikke grundlag for at tilkende yderligere erstatning for markedsforstyrrelse, da det ikke var godtgjort, at HusCompagniet havde lidt yderligere økonomisk tab, eller at Hybels produkter var identiske.

Hybel blev desuden dømt til at betale 122.765,70 kr. i sagsomkostninger til HusCompagniet, forrentet efter Renteloven § 8a. Den stillede sikkerhed på 80.000 kr. i bevissikringssagen blev frigivet.