Landsret stadfæster beskatning af fri Porsche, da bevisbyrden for udelukkende erhvervsmæssig brug ikke var løftet

En direktør og eneanpartshaver samt hans selskab appellerede en dom fra Retten i Svendborg vedrørende beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2013 og 2014. Sagen omhandlede en Porsche 911 Turbo, som selskabet ejede, og som direktøren havde rådighed over.

Parternes påstande

• Appellanterne (direktøren og selskabet): Direktørens skatteansættelse skulle nedsættes, og selskabet skulle fritages for indberetningspligt vedrørende den frie bil. De anførte, at Porschen var en direktionsbil, der udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel, primært mellem selskabets kontorer i København og Svendborg. Til privat kørsel rådede direktøren over en anden firmabil (en Mini Countryman), som han blev beskattet af.
• Indstævnte (Skatteministeriet): Skatteministeriet påstod byrettens dom stadfæstet med den begrundelse, at der var en formodning for, at bilen stod til privat rådighed. Dette var baseret på bilens karakter som en "udpræget luksusbil", interessefællesskabet mellem direktør og selskab, samt at bilen var parkeret tæt på direktørens private bopæl.

Appellanternes anbringender

Appellanterne argumenterede for, at det fremlagte kørselsregnskab dokumenterede den erhvervsmæssige anvendelse. De hævdede desuden at have en retsbeskyttet forventning, da SKAT tidligere havde gennemgået kørselsregnskaber for 2011 og 2012 uden at foretage ændringer i skatteansættelsen. Det blev fremhævet, at valget af en Porsche var forretningsmæssigt begrundet i behovet for en sikker og præsentabel bil.

Skatteministeriets anbringender

Skatteministeriet anførte, at det fremlagte kørselsregnskab ikke havde tilstrækkelig bevisværdi, da det var en efterfølgende renskrivning af håndskrevne notater. De oprindelige notater og en digital kalender, der angiveligt underbyggede regnskabet, blev ikke fremlagt. Dermed var bevisbyrden for, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel, ikke løftet.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.

Landsrettens begrundelse

Landsretten fandt, at det påhvilede appellanterne at sandsynliggøre, at Porschen ikke havde været stillet til rådighed for privat benyttelse. Denne skærpede bevisbyrde skyldtes interessefællesskabet mellem direktøren og hans selskab samt bilens karakter og værdi.

Retten konkluderede, at denne bevisbyrde ikke var løftet. Landsretten lagde vægt på, at de fremlagte kørselsregnskaber var efterfølgende renskrivninger af direktørens notater. Da hverken de oprindelige, tidsnære notater fra kørebogen eller den digitale kalender blev fremlagt i retten, kunne regnskaberne ikke tillægges den fornødne bevisværdi.