Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Appellant
Advokat: Camilla Bjerg Ipsen
Sagsøgte
Skatteministeriet Departementet
Advokat: Mathias Borch Rosenberg Højland
Dommere
Susanne Lehrer
Tine Egelund Thomsen
Knud-Erik Kofoed
Relaterede love
En direktør og eneanpartshaver samt hans selskab appellerede en dom fra Retten i Svendborg vedrørende beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2013 og 2014. Sagen omhandlede en Porsche 911 Turbo, som selskabet ejede, og som direktøren havde rådighed over.
Appellanterne argumenterede for, at det fremlagte kørselsregnskab dokumenterede den erhvervsmæssige anvendelse. De hævdede desuden at have en retsbeskyttet forventning, da SKAT tidligere havde gennemgået kørselsregnskaber for 2011 og 2012 uden at foretage ændringer i skatteansættelsen. Det blev fremhævet, at valget af en Porsche var forretningsmæssigt begrundet i behovet for en sikker og præsentabel bil.
Skatteministeriet anførte, at det fremlagte kørselsregnskab ikke havde tilstrækkelig bevisværdi, da det var en efterfølgende renskrivning af håndskrevne notater. De oprindelige notater og en digital kalender, der angiveligt underbyggede regnskabet, blev ikke fremlagt. Dermed var bevisbyrden for, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel, ikke løftet.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom.
Landsretten fandt, at det påhvilede appellanterne at sandsynliggøre, at Porschen ikke havde været stillet til rådighed for privat benyttelse. Denne skærpede bevisbyrde skyldtes interessefællesskabet mellem direktøren og hans selskab samt bilens karakter og værdi.
Retten konkluderede, at denne bevisbyrde ikke var løftet. Landsretten lagde vægt på, at de fremlagte kørselsregnskaber var efterfølgende renskrivninger af direktørens notater. Da hverken de oprindelige, tidsnære notater fra kørebogen eller den digitale kalender blev fremlagt i retten, kunne regnskaberne ikke tillægges den fornødne bevisværdi.
Argumentet om en retsbeskyttet forventning blev afvist. Landsretten fastslog, at skattemyndighedernes tidligere sagsbehandling for indkomstårene 2011 og 2012 ikke skabte en berettiget forventning for de efterfølgende år 2013 og 2014.
På den baggrund tiltrådte landsretten, at direktøren var skattepligtig af værdien af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 og Ligningsloven § 16 A, stk. 5, og at selskabet var indberetningspligtigt heraf.
Appellanterne blev hver især pålagt at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet for landsretssagen.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af værdi af fri bil, selvom hans ansættelseskontrakt med et tysk datterselskab specificerede, at bilen ikke måtte anvendes privat. Klageren drev virksomhed med køb og salg af heste gennem et dansk moderselskab og et tysk datterselskab. Bilen, en Audi Q7, var stillet til rådighed af det tyske selskab.
Klageren argumenterede for, at al kørsel var erhvervsmæssig. Han anførte, at bilen var en "rullende arbejdsplads", da den blev brugt til transport af hesteudstyr, og at hans bopæl, hvor der var hestefaciliteter, skulle betragtes som en arbejdsplads. Desuden mente han, at hans arbejde var "kundeopsøgende" i henhold til , hvilket også omfattede indkøb. Endelig hævdede han, at kørsel for det danske søsterselskab var erhvervsmæssig som en del af koncernens samlede drift og ikke skulle udløse beskatning, da der ikke blev udbetalt kørselsgodtgørelse.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Der blev lagt vægt på, at det fremlagte kørselsregnskab var mangelfuldt, og at bilen, som var egnet til privat brug, jævnligt var parkeret ved klagerens private bopæl. Kørsel mellem hjem og arbejde blev anset for privat kørsel, da 60-dages reglen i Ligningsloven § 9 B ikke var dokumenteret overholdt. Kørsel for det danske selskab blev anset for privat kørsel i relation til det tyske selskab, der stillede bilen til rådighed.

Sagen omhandler beskatning af fri bil for en hovedaktionær i indkomstårene 2012 og 2013. Klageren er hovedaktionær i et ...
Læs mere
Sagen vedrører beskatning af værdien af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010. Klageren blev stoppet i april 2011 i en ...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter