Landsskatteretten: Hjemvisning vedrørende aktionærlån grundet fejlposteringer, stadfæstelse af beskatning af fri bil

Sagen omhandler en eneanpartshaver, der blev beskattet af ulovlige aktionærlån og fri bil for indkomstårene 2013 og 2014. Klageren var eneanpartshaver i et ApS, der ejede et andet ApS, som drev virksomhed med gulvbelægninger. Selskabernes adresse var indtil juni 2018 identisk med klagerens bopæl.

SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med 281.865 kr. for 2013 og 352.854 kr. for 2014, idet lån over en mellemregningskonto blev anset for skattepligtigt udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 E. SKATs opgørelse baserede sig på bruttohævninger, uanset eventuelle tilbagebetalinger i løbet af året. Derudover havde SKAT forhøjet klagerens personlige indkomst med 51.110 kr. for 2013 for fri bil, da en Audi A6, købt af selskabet, blev anset for at have været til rådighed for privat kørsel. SKAT henviste til formodningsreglen for hovedaktionærer, især når virksomheds- og privatadressen var den samme, og der ikke forelå kørebog eller anden dokumentation for at afkræfte privat rådighed.

Klagerens repræsentant påstod nedsættelse af aktieindkomsten og den personlige indkomst. Vedrørende aktionærlånene blev det anført, at mellemregningskontoen stedse havde været i klagerens favør (et tilgodehavende), og at hævningerne derfor ikke skulle betragtes som ulovlige aktionærlån, men som nedbringelse af klagerens tilgodehavende. Det blev desuden fremført, at mange af de posteringer, som SKAT havde beskattet som udbytte, reelt var nettolønudbetalinger, som klageren allerede var beskattet af som løn. Repræsentanten argumenterede for, at bogholderen havde foretaget fejlposteringer ved at debitere nettolønninger på mellemregningskontoen. Vedrørende fri bil blev det anført, at klageren ikke havde haft bilen til rådighed for privat kørsel, da han i 2013 havde to private biler (en VW Polo og en Ford Mustang), og derfor ikke havde behov for at anvende selskabets Audi A6 privat.

Landsskatterettens afgørelse

Aktionærlån

Landsskatteretten bemærkede, at Ligningsloven § 16 E, stk. 1 fastslår, at lån fra et selskab til en fysisk person med bestemmende indflydelse behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt, med virkning fra den 14. august 2012. Klageren og selskabet var omfattet af denne bestemmelse. Enhver postering på mellemregningskontoen, der øgede et lån til klageren, blev anset for omfattet af bestemmelsen. Tilbagebetalinger af lånene ophævede ikke beskatningen, men blev anset for afdrag på den selskabsretlige gæld.

Et ministersvar indikerede, at tilskrevne renter ikke udgjorde et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de blev betalt på sædvanlige vilkår. SKAT fortolkede dette som betaling inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det pågældende indkomstår.

Landsskatteretten fastslog, at klageren ikke kunne beskattes, i det omfang han hævede sit tilgodehavende i selskabet. Hvis hævningerne oversteg tilgodehavendet, ville det overskydende beløb dog anses for et lån efter Ligningsloven § 16 E.

Et flertal på 3 medlemmer, herunder retsformanden, fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at bogføringen af løn på mellemregningskontoen i 2013 og 2014 var udtryk for fejlposteringer. Disse fejlposteringer, hvor løn først fejlagtigt blev debiteret og derefter krediteret mellemregningen, var ikke udtryk for faktiske hævninger til hovedanpartshaveren og skulle derfor ikke indgå i opgørelsen af hævninger efter Ligningsloven § 16 E. Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen for en fornyet opgørelse af et eventuelt skattepligtigt beløb, uden hensyntagen til disse krediteringsposteringer vedrørende løn.

Et retsmedlem var uenig og mente, at selskabets indberetning af løn ikke påvirkede opgørelsen af lånene, da det ikke var godtgjort, at den indberettede løn indeholdt en efterangivelse af de opståede lån. Dette medlem mente, at klagerens kreditering af løn på mellemregningskontoen skulle anses for løbende afdrag på gælden, og at fejlposteringer ikke kunne lægges til grund. Det blev dog tiltrådt, at den tilskrevne rente på 9.603 kr. pr. 31. december 2014 ikke udgjorde et nyt aktionærlån, da den blev anset for indeholdt i efterfølgende kreditering af mellemregningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2014, jf. SKM2018.364.LSR.

Fri bil

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende fri bil. Det blev fastslået, at når et selskab stiller en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler hovedaktionæren, især når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, som i dette tilfælde også var selskabets adresse, jf. Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.HR. Klageren havde ikke fremlagt et behørigt kørselsregnskab, en fraskrivelseserklæring eller andre konkrete oplysninger, der kunne godtgøre, at bilen ikke havde været til rådighed for privat kørsel. Bilen var desuden indregistreret til privat kørsel og ikke indrettet på en måde, der gjorde den uegnet til privat brug. Det forhold, at klageren personligt ejede andre biler, kunne ikke ændre resultatet, da det er rådigheden, der beskattes. Klageren havde derfor ikke afkræftet formodningen om rådighed.