Sekretariatsgodtgørelse fra EU-Kommissionen er skattepligtig honorarindkomst

Spørgsmål 2: Såfremt beløbet er skattepligtigt kan de faktiske omkostninger til drift af sekretariat, transport m.v. så fradrages?

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmålene som følger:

Begrundelse for Skattepligt (Spørgsmål 1)

Skatterådet fastslog, at da Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, gælder globalindkomstprincippet, jf. Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 1, stk. 1. Beløbet er derfor som udgangspunkt skattepligtigt.

Skatterådet afviste, at Spørger var omfattet af den objektive skattefritagelse for EU-ansatte (som beskrevet i artikel 12 i Protokol om EU's privilegier og immuniteter), da Spørger ikke er ansat i Kommissionen.

Ligeledes afvistes parallellen til Europa-parlamentarikernes skattefrihed, da Spørger ikke er medlem af Parlamentet. Den særlige fortolkning af EU-retten, som begrænser medlemsstaternes beskatningsret over for MEP’ers godtgørelser (Sag C-208/80), var derfor ikke relevant for Spørgers hverv.

Fradragsret og Kategorisering (Spørgsmål 2)

Skatterådet kategoriserede Spørger som honorarmodtager (den 3. gruppe på arbejdsmarkedet), da Spørger modtager vederlag for en personlig arbejdsindsats uden at være i et tjenesteforhold (lønmodtager) og uden at udøve erhvervsmæssig virksomhed for egen regning og risiko (selvstændigt erhvervsdrivende).

Indkomsten for honorarmodtagere opgøres efter nettoprincippet, jf. Statsskatteloven § 4. Det betyder, at udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve indkomsten, er fradragsberettigede. Dette inkluderer faktiske omkostninger til drift af sekretariat, transport, samt årets skønnede værditab (afskrivninger) på benyttede aktiver.

Fradrag foretages i den personlige indkomst og er ikke underlagt bundgrænser, som det er tilfældet for lønmodtagere. Der er dog væsentlige begrænsninger for honorarmodtagere:

• Fradraget for udgifter kan ikke overstige den indkomst, der stammer fra det pågældende hverv (kildeartsbegrænset).
• Et eventuelt nettounderskud kan ikke fradrages i anden indkomst.
• Underskud kan ikke fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst fra aktiviteten.

De nye krav vil i hovedtræk svare til de gældende regler for personer med en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, men med den vigtige undtagelse, at der ikke længere stilles krav om, at uddannelsen skal være SU-berettiget.

Andre lovtekniske ændringer

Høringspakken indeholder også en række andre, primært tekniske, ændringer. Disse ændringer medfører ikke materielle ændringer i gældende regler, men er nødvendige for at opdatere bekendtgørelserne i overensstemmelse med ny lovgivning. Dette omfatter:

• Henvisninger og ordvalg: Opdatering af henvisninger til andre love, f.eks. som følge af den nye ældrelov (lov nr. 1703 af 30. december 2024).
• Tolke under 18 år: Justeringer som følge af lov nr. 469 af 14. maj 2025, der forbyder anvendelse af personer under 18 år som tolke.
• Rådsstruktur: Ændringer som følge af lov nr. 1656 af 30. december 2024 om tilpasning af rådsstrukturen på beskæftigelsesområdet, som trådte i kraft 1. marts 2025.
• Opdatering af satser: Generel ajourføring af satser og henvisninger.

Berørte dokumenter

Høringen omfatter udkast til ændringer i følgende seks bekendtgørelser med tilhørende vejledninger:

• Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge
• Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse
• Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen
• Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge
• Bekendtgørelse om dagpengeperioden
• Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Proces og tidsplan

Eventuelle bemærkninger til de fremlagte udkast skal være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i hænde senest den 23. juni 2025. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.