Social sikring af vandrende arbejdstagere: Forbud mod forskelsbehandling ved tildeling af førtidig alderspension baseret på pension fra andre medlemsstater

Denne præjudicielle sag omhandler fortolkningen af EU-retten om koordinering af sociale sikringsordninger (Forordning 883/2004) i forbindelse med spansk lovgivning om førtidig alderspension. Sagerne blev rejst af Antonio Bocero Torrico og Jörg Paul Konrad Fritz Bode, som begge havde tilbagelagt bidragsperioder i Spanien og Tyskland, og som ansøgte om førtidig alderspension i Spanien.

Baggrund og national lovgivning

Ifølge den spanske lov om social sikring (LGSS) artikel 208, stk. 1, litra c), er en betingelse for at opnå førtidig pension, at størrelsen af den pension, der skal udbetales, overstiger den lovbestemte minimumspension, som den berørte har ret til ved den ordinære pensionsalder.

De spanske institutioner (INSS) afviste ansøgningerne, idet de udelukkende tog højde for den faktiske pensionsydelse fra Spanien. Da de spanske ydelser alene var lavere end minimumspensionen, blev ansøgningerne afvist, selvom de ansøgere, der havde arbejdet i Tyskland, havde en samlet pensionsindtægt (spansk + tysk), der oversteg det spanske minimum.

Spørgsmålet for Domstolen, forelagt af Tribunal Superior de Justicia de Galicia, var, hvorvidt denne fortolkning, der diskriminerer vandrende arbejdstagere ved at ignorere ydelser fra andre medlemsstater, er i strid med EU-retten.

Domstolen fastslog, at artikel 5, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der fastholder en diskriminerende fortolkning af pensionsbeløb ved tildeling af førtidig alderspension.

Fortolkning af »pension, der skal udbetales«

Domstolen understregede, at princippet om ligestilling i artikel 5, litra a), kræver, at hvis en medlemsstats lovgivning tillægger retsvirkning til ydelser fra sociale sikringsordninger (såsom retten til førtidig pension, der udløses af pensionens størrelse), skal denne lovgivning også anvendes på tilsvarende ydelser erhvervet i en anden medlemsstat.

• Den spanske betingelse om, at pensionsbeløbet skal overstige et minimum, er ikke i sig selv ulovlig efter EU-retten.
• Fortolkningen, der udelukkende tog højde for den spanske pensionsdel og ignorerede den pension, som ansøgeren havde ret til fra Tyskland, udgjorde imidlertid indirekte forskelsbehandling til skade for vandrende arbejdstagere.
• Selv hvis nationale myndigheder har legitime mål, såsom at nedsætte brugen af førtidspension eller undgå supplerende udgifter (pensionstillæg), kan sådanne hensyn ikke berettige en diskriminerende anvendelse, der rammer arbejdstagere, der har udnyttet deres ret til fri bevægelighed.