Dækning under ulykkesforsikring: Påkørsel af fodgænger med 1.9 promille af udrykningskørende politibil

Sagen omhandler en tvist om dækning under en ulykkesforsikring, efter klageren i september 2023 blev påkørt af en politibil under udrykning uden for et natklubområde. Klageren, der havde en alkoholpromille på 1.9 (vurderet til 2.0 på ulykkestidspunktet), pådrog sig et åbent lårbensbrud og et varigt mén på 10%.

Sagens faktiske omstændigheder

Ulykken skete fredag aften kl. 00:30, hvor klageren krydsede en oplyst vej i et tæt bebygget område med mange berusede fodgængere. Klageren hoppede over et gelænder og gik/luntede over vejen for at komme over til en kammerat.

Patruljevognen var på vej til et slagsmål og kørte udrykning. Føreren havde aktiveret de blå blink, men valgte kun at aktivere udrykningshornet kortvarigt ved kryds, jf. Udrykningsbekendtgørelsen § 7, stk. 3, af frygt for at alarmere eventuelle gerningsmænd. Hastigheden blev af betjentene anslået til ca. 60 km/t efter krydset, hvilket Klageren anså for groft uagtsomt, da den tilladte hastighed i zonen var 50 km/t, og bilister normalt kørte 10-30 km/t grundet de mange fodgængere.

Overvågningsbilleder viste, at klageren trådte ud på kørebanen bag en holdende taxa, hvilket skabte en blind vinkel for patruljeføreren. Klageren orienterede sig først sent, men nåede at trække sig et skridt tilbage, så han kun blev ramt på det ene ben.

Politiklagemyndigheden efterforskede sagen, men fandt ikke grundlag for at rejse strafansvar mod politibetjenten, idet betingelserne for udrykningskørsel var til stede, jf. Udrykningsbekendtgørelsen § 1, og klageren havde undladt at benytte et nærliggende fodgængerfelt, jf. Færdselsloven § 10, stk. 5.

Parternes påstande og argumenter

Selskabets Afvisning: Tryg Forsikring afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes undtagelse for skader fremkaldt ved grov uagtsomhed og/eller selvforskyldt beruselse. Selskabet fremhævede, at kombinationen af en promille på 1.9, undladelse af at orientere sig og krydsning uden for fodgængerfeltet udgjorde en indlysende fare.

Klagerens Indsigelser: Klageren argumenterede for, at hans handlinger ikke adskilte sig væsentligt fra, hvad der var almindeligt for berusede fodgængere i området. Han understregede, at hans hurtige og adækvate reaktion (at trække sig tilbage og kun blive ramt på benet) beviste, at han ikke var sanseløst beruset, og at politibilens høje hastighed og mangel på konstant sirene i et trafikeret område var en afgørende faktor.

Ankenævnets flertal fandt, at selskabet ikke havde ført bevis for, at klageren havde fremkaldt ulykken ved selvforskyldt beruselse eller grov uagtsomhed.