Krav om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuldt ansættelsesbevis

Sagen omhandler en lærling, A, der ophævede sin uddannelsesaftale med en tømrervirksomhed, B, og efterfølgende krævede godtgørelse for misligholdelse samt for et mangelfuldt ansættelsesbevis.

Aftalens indgåelse og underskrifter

A, som var under 18 år, indgik en uddannelsesaftale med B i april 2018. Den oprindelige aftale blev underskrevet af begge forældre, men ikke af A eller B, og blev derfor returneret af erhvervsskolen. En ny version blev senere registreret, nu underskrevet af A og B, men med en underskrift i farens navn, som faren bestred var hans. Morens underskrift manglede på denne version.

Lønkonflikt og forlig

I juli 2018 rejste A's fagforening, 3F, krav om skyldig løn på vegne af A. Parternes organisationer indgik et forlig om lønkravet den 27. juli 2018, hvorved dette punkt blev anset for afsluttet.

Ophævelse af uddannelsesaftalen

Den 30. juli 2018 ophævede A ensidigt uddannelsesaftalen med den generelle begrundelse "Misligholdelse af uddannelsesaftale". A startede i en ny praktikvirksomhed allerede den 1. august 2018.

Parternes anbringender

• Lærlingen (A) anførte, at B's forsinkede lønudbetalinger og den formodede dokumentfalsk i forbindelse med farens underskrift udgjorde en væsentlig misligholdelse, der berettigede til ophævelsen.
• Virksomheden (B) argumenterede for, at lønspørgsmålet var afklaret ved forlig inden ophævelsen. B bestred at have forfalsket underskriften og hævdede, at den reelle årsag til ophævelsen var, at A havde fundet en ny læreplads. B påpegede, at A trods opfordringer ikke havde fremlagt den nye uddannelsesaftale.

Tvistighedsnævnet fandt, at lærlingen, A, ikke var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen, men tilkendte ham en godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis.

Vurdering af ophævelsen

Et flertal i nævnet fandt, at ophævelsen var uberettiget. Nævnets begrundelse var baseret på følgende punkter:

• Lønspørgsmålet: Uenigheden om løn var løst ved forlig mellem parternes organisationer før ophævelsen fandt sted. Derfor kunne dette ikke begrunde en ophævelse.
• Uddannelsesaftalens udformning: Flertallet fandt det ikke bevist, at det var B, der havde påført den falske underskrift. Der blev lagt vægt på, at den oprindelige aftale var gyldigt underskrevet af forældrene, hvorfor der forelå samtykke. Desuden blev det tillagt betydning, at A startede i en ny virksomhed umiddelbart efter ophævelsen og ikke fremlagde den nye aftale, hvilket skabte en formodning om, at ophævelsen skyldtes jobskiftet. Ophævelsen blev derfor ikke anset for berettiget efter .